Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professor: Vi ordinerer alt for sjældent GLP-1-RAer og SGLT2-hæmmere

ADA: Udskrivningen af GLP-1-RA og SGLT2-hæmmere i Danmark halter langt efter, hvad retningslinjerne foreskriver, og et stort antal patienter med type 2-diabetes og nyre- og hjertesygdom går fortsat uden optimal behandling.

Det pointerer professor Tina Vilsbøll, overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, på baggrund af seneste opgørelser både i Danmark og i udlandet. Hun har selv et studie på vej på området, som viser problematikken med nye danske tal. 

På den amerikanske diabeteskongres ADA 2021, fredag den 26. juni, fremlagde hun udviklingen i evidensen og forholdet mellem insulinbehandling og GLP-1-RA-baseret behandling af type 2-diabetes.

Her slog hun bl.a. fast, at GLP-1-RA’ere har set store fremskridt og er rykket længere og længere frem i behandlingslinjerne mod type 2-diabetes, mens insulin er rykket længere tilbage. I hvert fald i retningslinjerne, men sådan er det ikke altid i praksis. 

Over telefon uddyber hun: 

”Insulin er velkendt og et godt valg, men i mine øjne bør det ikke være førstevalg, men et alternativ efter man har prøvet de moderne alternativer af, som SGLT2-hæmmere og GLP-1-RAer. Sådan ser det dog ikke altid ud i praksis, og der er mange patienter, som burde blive behandlet med GLP-1-RA’ere eller SGLT2-hæmmere, der ikke får behandlingen,” siger Tina Vilsbøll, der også er professor på Københavns Universitet.

”Vi skal blive bedre til at huske at evaluere patienterne”

Opgørelser viser, at mellem 65 og 90 procent af danskere med type 2-diabetes, der burde blive behandlet med en GLP-1-RA eller en SGLT-hæmmer pga. nyre- eller hjertesygdom, ikke får behandlingen. Det er selvom, behandlingerne har været skrevet ind i behandlingsvejledninger i flere år. 

”Vi har fået moderne lægemidler, som virkelig kan ændre livet for folk med nyresygdom og hjertesvigt, og så skal vi sørge for at tilbyde dem til patienterne. Det er noget, alle, som udskriver lægemidlerne, er ansvarlige for kommer til at ske. Men jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor det ikke er blevet mere udbredt endnu,” siger Tina Vilsbøll, der understreger, at det er vigtigt, at man som behandlende læge genovervejer sine ældre type 2-patienter, som måske har været i insulinbehandling i mange år, og som kan have udviklet nyre- eller hjertesygdom med årene. De er måske nemme at overse i den kliniske praksis, vurderer hun, og derfor nogen man skal overveje kan have gavn af en GLP-1-RA eller SGLT2-hæmmer. 

”Vi skal være ambitiøse på vores patienters vegne og overveje om vi kan gøre noget andet for vores patienter, som i øjeblikket ikke er i behandling med GLP-1-RA’ere eller SGLT2-hæmmere. Det er samtidig virkelig motiverende  som behandler, for man kan virkelig mærke, hvordan det virker på patienterne. De taber sig og føler sig bedre tilpas og så bliver de selv mere motiveret for at ændre kost og livsstil,” siger Tina Vilsbøll. 

Problematikken er international

Problematikken er ikke særlig dansk. Den er også veldokumenteret i andre europæiske lande, vurderer hun. 

I 2020 havde 25 procent af de 2,8 millioner patienter i Storbritannien med type 2-diabetes kendt hjertekarsygdom. Det var dog kun 4 procent af patienterne, der blev behandlet med en GLP-1-RA og 9,5 procent med SGLT2-hæmmere, viser et studie i The Lancet.

En anden ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Cardiovascular Drugs and Therapy, også med data fra 2020, behandles 18 procent af patienterne med type 2 og kranspulsårssygdom med SGLT2-hæmmere, og kun 6 procent behandles med en GLP-1-RA.

I Danmark ser tallene meget lig ud, konstaterer Tina Vilsbøll og reflekterer over mulige løsninger på en kompleks problemstilling:

”Spørgsmålet er, hvordan får vi de nye retningslinjer bedre implementeret? Personligt tror jeg, at vi kan bruge sundhedsplatformen meget bedre helt generelt, og måske vi kunne bruge den til at assistere os på dette område i Danmark,” siger Tina Vilsbøll og fortsætter: 

”Måske der skal laves en alarm i sundhedsplatformen, så vi som behandlere bliver påmindet, når vi har en patient, hvor det er oplagt at overveje en af de nye behandlinger. Uanset er det fællesansvar vi har som behandlere at tilbyde vores patienter de nye og bedre behandlinger, vi nu har til rådighed.”

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo