Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dapagliflozins nyrebeskyttende effekt skyldes sandsynligvis øget iltmætning i nyrerne

ADA: Iltmætningen øges i bestemte områder af nyren seks timer efter en enkelt høj dosis Forxiga (dapagliflozin) hos personer med diabetisk nyresygdom. 

Det viser resultaterne fra et dansk-ledet studie, der blev præsenteret på årets amerikanske diabetes kongres ADA 2021 (abstrakt #318-OR).

Det har indtil videre været uvist, hvorfor dapagliflozin og andre SGLT-2-hæmmere har en betydelig nyrebeskyttende effekt. Et forskerhold fra henholdsvis Steno Diabetes Center Copenhagen, Københavns Universitet, Rigshospitalet Glostrup og Helsinki Universitet har forsøgt at komme tættere på at forklare det i et nyt studie, som skal bane vejen for større undersøgelser af mekanismen. 

”SGLT2-hæmmere var oprindeligt tiltænkt som blodsukkerstabiliserende, men i stedet blev det den uforudsete nyre- og hjertebeskyttende effekt, der endte med at blive den store nyhed. Nu går vi så baglæns og prøver at forklare, hvorfor SGLT2-hæmmere på tværs af lægemiddelklassen har den effekt. Tilsyneladende er der noget at hente her. Måske vi kan bruge de samme mekanismer til andre behandlinger, og samtidig blive klogere på diabetes og nyresygdom generelt,” siger Jens Christian Laursen, ph.d.-studerende på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), der er førsteforfatter til studiet, som er udgivet i det nye Lancet-tidsskrift Eclinical Medicine.  

MR-scanninger afslørede øget iltmætning

Forskerholdet fra SDCC mistænker, at forklaringen skal hentes fra, at personer med diabetisk nyresygdom har lavere iltmætning i nyrebarken, hvilket formentlig er årsag til arvævsdannelse i nyrerne, og det ændrer eller bremser SGLT2-hæmmere muligvis ved at øge iltmætningen igen. 

Ved at MR-scanne nyrerne hos 15 personer med type 1-diabetes og nyresygdom undersøgte det danske forskerhold iltmætningen før og efter en stor dosis dapagliflozin (50 mg). Scanningerne viste en øget iltmætning i nyrebarken i løbet af seks timer efter deltagerne indtog dapagliflozin, og en ikke signifikant tendens til øget iltmætning i nyremarven.

”Vi har undersøgt så mange faktorer som muligt for iltforbrug og ilttilførsel for at se, hvad der kan forklare den øgede iltmætning. Undersøgelserne viste, at gennemblødningen og ilttilførslen var uændret i løbet af de seks timer. Tilbage er der så iltforbruget. Da vi ved, at SGLT2-hæmmere blokerer reabsorptionen af sukker i nyrerne, så er den oplagte forklaring, at den øgede iltmætning skyldes et reduceret energiforbrug pga. mindre reabsorption og dermed et lavere iltforbrug,” siger Jens Christian Laursen. 

Type 1-diabetes var oplagt model

Forskerholdet brugte personer med type 1-diabetes og nyresygdom, selvom dapagliflozin og andre SGLT2-hæmmeres nyrebeskyttende effekt egentlig er påvist på personer med type 2-diabetes.

”Personer med type 2-diabetes og nyresygdom er en meget heterogen gruppe, og da dette er et mindre studie, ønskede vi at minimere forskellene på patienterne som faktor. Derfor har vi valgt at bruge patienter med type 1-diabetes, som også er set i andre lignende studier,” siger Jens Christian Laursen, der fortæller, at næste skridt er at afprøve, om mekanismen er den samme med en lavere dosis, som svarer til den, der bliver brugt i praksis og over længere tid, f.eks. tre måneder, i personer med type 2-diabetes. 

”Der er selvfølgelig en del usikkerheder ved et mindre studie som dette, hvor man tester en enkelt høj dosis dapagliflozin. Derfor ønsker vi at lave en større undersøgelse, der tester behandlingen i en almindelig dosis, over en længere periode og i personer med type 2-diabetes” siger Jens Christian Laursen.

Det nye studie havde et cross-over design, hvor patienterne blev randomiseret til enten at få placebo eller dapagliflozin i høj dosis den ene dag og omvendt den anden dag.

SGLT2-hæmmere skal afprøves mod nyresygdom hos folk med type 1-diabetes

På SDCC ønsker man også at undersøge, om SGLT2-hæmmere har en nyre- og hjertebeskyttende effekt for personer med type 1-diabetes og nyresygdom.

”SGLT2-hæmmere er ikke udbredt til- og undersøgt grundigt på type 1-diabetes pga. frygt for diabetisk ketoacidose. Det kan dog vise sig, at den beskyttende effekt af SGLT2-hæmmere mod nyresygdom langt overskygger risikoen for syreforgiftning, og vi håber, at vores studie kan være med til at øge interessen for at undersøge dette,” siger Jens Christian Laursen.

 

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo