Hjertepatienten i fokus i nye diabetesguidelines

I arbejdet med revidering af guidelines for farmakologisk diabetesbehandling vil der være mere fokus på diabetespatienters hjertekarsygdomme.

”Vi har ikke drøftet det endnu, men inden for de seneste år er der kommet resultater, som ikke er sådan at komme udenom. Det gælder de nye resultater inden for hjertekar-området,” siger overlæge Ole Snorgaard, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Ole Snorgaard er tovholder for revideringen af guidelines for farmakologisk diabetesbehandling, som forventes at blive offentliggjort i 2017.

Han refererer til EMPA-REG studiet, som blev fremlagt på årsmødet i det europæiske endokrinologiske selskab, EASD, sidste år. Studiet viste, at en af SLGT-2 hæmmerne (nemlig empagliflozin) har en positiv effekt i forhold til kardiovaskulære sygdomme. Risikoen for kardiovaskulær død reduceres med 38 procent.

”Det er et flot studie, der viser reduktion i kardiovaskulær dødelighed og af hjertesvigt,” siger Ole Snorgaard.

”Det handler vel at mærke om patienter, der i forvejen har hjertesygdom. Og med hensyn til den patientgruppe vil vi nok flytte pendulet i retning af disse nye stoffer. Det er ikke sikkert, at vi ændrer anbefalingerne, men der vil sikkert komme tilføjelser. Vi vil næppe rykke præparatet frem i anbefalingerne til alle patienter, det synes vi ikke, der er evidens for. Men vi kan godt rykke det frem til patienter med hjertesygdom, og det er immervæk en stor procentdel af alle type 2-diabetespatienter,” siger han.

Udfordringen er dog ifølge Ole Snorgaard, at det i princippet stadig ikke vides, om den positive effekt på hjertekardødeligheden udelukkende gælder præparatet Jardiance (empagliflozin).

”Der er to andre præparater, men vi ved ikke endnu, om det er en klasseeffekt.  Studier er på vej, men der går noget tid, før vi kan udtale os om en hele præparatgruppen,” siger han.

Ole Snorgaard nævner også, at man netop nu spændt afventer nye data fra LEADER studiet (Liraglutide Effect and Action in Diabetes). På den amerikanske ADA kongres i juni 2016 offentliggøres resultater, der ifølge rygter viser positiv hjertekar-effekter ved behandling med Victoza.

Er resultaterne entydigt positive, vil det sandsynligvis påvirke de danske guidelines.

Derudover vil der sandsynligvis også være nye anbefalinger om de nye kolesterolbehandlinger.

”Spørgsmålet er, hvor mange patienter det kommer til at handle om. De engelske NICE anbefalinger er, at de først skal tilbydes patienter, hvor man ikke kan få kolesterolet ned under 3,0 millimol.  Og det er et relativt højt niveau for patienter med hjertekarsygdom. Man vil næsten afskære alle uden familiær hyperkolesterolæmi ,” siger han og tilføjer, at der nok også vil komme nogle små ændringer med hensyn til blodtryksbehandling.

Et andet væsentligt område, som man formentlig vil diskutere i revideringen af guidelines, er insulinbehandlingen.

”Det er et område vi skal diskutere. Vi er stadig enige om de eksisterende guidelines. Men de er udtryk for en relativ konservativ holdning, hvor man entydigt peger på de gamle humane insuliner som første valg. Nogle mener, at tiden er løbet fra de gamle insuliner, andre siger, vi bør holde os til evidensen. Vi er nødt til at drøfte, om der er grund til at ændre den herskende holdning,” siger Ole Snorgaard.

”Jeg mener, det også handler om pris. Hvis prisen var den samme, ville de fleste bruge analoger, fordi de på nogle punkter er bedre. Man kan altid diskutere, om det er prisen værd, men der er forskelle i behandlingsresultaterne. Når man har haft type 2-diabetes i flere år med behov for insulin og blodsukkeret svinger, er der fordele ved de nye analoger,” siger han.