Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Patientdialog har hovedrolle i nye diabetesguidelines

”Diabetesbehandlingen i almen praksis er blevet bedre og bedre. Det er mit klare indtryk.”

Sådan siger overlæge Ole Snorgaard, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital. Han er tovholder for arbejdet med at revidere guidelines for farmakologisk behandling af type 2-diabetes, som ventes afsluttet i 2017. Han ledede også revisionen af guidelines i 2014.

”I første udgave af guidelines i 2011 var vi ude og pege fingre af almen praksis, nu skulle de stramme ballerne og være proaktive. I anden omgang havde vi en erkendelse af at vi godt kunne slække lidt, i visse tilfælde kan man vente lidt og se om det kunne klares med livsstilsændringer.  Vi har ikke tal, der dokumenterer det, men det er min klare fornemmelse, at det går fremad,” siger han.

”Hele baggrunden for at vi begyndte at lave guidelines var, at vi mente, patienterne gik for længe og at lægerne i for høj grad bare så tiden an. Hele konceptet er, at lægerne skal være proaktive, forudsigende og reagere hurtigere, især når det handler om at igangsætte den første behandling. Man skal starte forholdsvist tidligt med metformin og ikke bare vente i årevis. Jo, hvis patienten er stærkt motiveret, så kan man godt give livstilsændringerne en chance, men man skal holde snor i det,” siger Ole Snorgaard.

Han understreger, at dette også er konceptet i almen praksis’ egne anbefalinger i Klinisk Vejledning i type 2-diabetes (Dansk Selskab for Almen, 2012).

”Men når det er sagt, skal man jo også huske, at der er anden behandling end den medicinske. Der skal tilbydes rehabilitering i form af patientuddannelse, hjælp til kostændringer, motion og rygeafvænning. Nogle har gode kliniksygeplejersker, der kan rigtig meget. Men alt for ofte bliver det bare til nogle korte råd og et par brochurer, og det har vi altså ikke evidens for virker. Lægerne skal i højere grad henvise til de kommunale tilbud, og i komplicerede tilfælde til hospitalerne,” siger han.

Ifølge Ole Snorgaard er der stadig knaster i diabetesbehandlingen.

Læger der putter sig

”Der er stadig læger, som sidder og putter sig lidt. Måske er de meget hurtige til at henvise til endokrinologerne, og det er jo godt nok. Men formentlig er der også nogle patienter, som går lidt for længe før de kommer videre i behandlingen,” siger Ole Snorgaard.

”Der kan være tre knaster. Lægen kan være for længe om at sætte patienten i medicinsk behandling, desuden kan der være et problem med de 10 procent af patienterne, som ikke kan tåle metformin og hvor lægen er nødt til at gøre noget andet. Og derudover er der læger som reagerer for sent, når metformin ikke rækker længere,” siger han.

Hele spørgsmålet om, hvad man gør, når metformin ikke er tilstrækkeligt længere, hænger sammen med en hovedpointe i de eksisterende danske guidelines.

”Det er hele konceptet bag guidelines allerede fra 2011, - og er nu god tone på internationalt plan også - at lægen skal se på den individuelle patient, og at patienten skal inddrages i valget af behandling,” siger han.

”Der er jo ikke helt valgfrihed af præparater, men næsten. Så man skal se på sin patient. Er der vægtproblemer eller andre ting, der spiller ind? Lægemidlerne har jo forskellige egenskaber, og vi skal i højere grad tage højde for egenskaberne,” siger han. 

”Hele konceptet handler om at man skal i dialog med patienterne og at man skal forklare, hvordan de forskellige præparater virker.”

Ole Snorgaard kalder den traditionelle diabetesbehandling for ’dogme behandling’ – metformin, sulfonylurinstoffer og insulin.

”…Og det kan man jo godt leve med. Men der er kommet nye præparater, som har bedre egenskaber. Det kan man ikke se bort fra, og det vil vi heller ikke se bort fra i de nye guidelines,” siger han.

”Da vi begyndte med vores arbejde med at lave guidelines, var der mange, der bad os om at udstikke regler for 1., 2. og 3 valg. Det ville også være nemt hvis vi kunne det, men sådan gør vi altså ikke. Det er vores anvisning, at lægen og patienten i fællesskab finder den rette behandling,” siger Ole Snorgaard, der dog erkender, at der findes rigtig mange stoffer og at det kan være rigtig uoverskueligt i en travl hverdag.

Derudover erkender han, at de nye præparaters pris spiller ind.

”Det kan vi ikke komme uden om. Pris er en del af billedet. Jeg ved her fra Hvidovre, at der er patienter for hvem det kan være et problem at betale for den dyrere medicin. Der er faktisk rigtig mange patienter, som ikke har råd. Og i nogle tilfælde må man opveje en eventuel manglende compliance overfor den næstbedste behandling, som der er råd til og som patienten derfor tager. Det kan være meget godt med de fine, nye præparter – men ligemeget, hvis patienterne ikke tager dem,” siger han.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter