Nævn går i frontalangreb på Novo Nordisk - og patienterne taber

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye SURPASS-resultater: Tirzepatid imponerer fortsat mod T2D

Sten Madsbad

Sten Madsbad

EASD: Behandling med tirzepatid forbedrer en lang række helbredsmarkører forbundet med type 2-diabetes (T2D), såsom mængden af leverfedt, glykæmisk kontrol og insulinresistens, og kan samtidig trygt kombineres med andre behandlinger.

Det viser nye data fra flere af de store kontrollerede SURPASS-studier, der har undersøgt effekten af tirzepatid på T2D på forskellige måder, præsenteret på den europæiske diabeteskongres EASD 2021.

Hovedresultaterne fra SURPASS-studierne var allerede blevet præsenteret på den amerikanske diabeteskongres ADA og publiceret i videnskabelige tidsskrifter. De viser samlet set, at tirzepatid har markant effekt på langtidsblodsukker og vægttab for personer med T2D. Effekten er i en størrelsesorden, man ikke har set før, vurderer professor Sten Madsbad. 

”Det er meget imponerende resultater. Studierne viser, at når man behandler type 2-diabetes med tirzepatid, og uanset hvilke kombinationer, så opnår man et massivt vægttab. Det har de vist i alle studierne uden undtagelse. En tredjedel af patienterne taber over 20 procent, normalt 20 kg og en gennemsnitlig reduktion af HbA1c på 27 mmol/mol. Samtidig opnår ca. 40-45 procent normalt blodsukker (efter 40 uger, red.). Det er ikke set før,” siger Sten Madsbad, overlæge på Endokrinologisk afdeling ved Hvidovre Hospital og lærestolsprofessor i medicinsk endokrinologi ved Københavns Universitet.

En forbedring af insulinfølsomhed

De nyeste data, som ikke er blevet præsenteret på en tidligere kongres, peger bl.a. på, at tirzepatid som monoterapi øger insulinfølsomheden hos personer med tidlig T2D og en gennemsnitlig HbA1c på 63 mmol/mol (abstrakt #473).

Resultater på insulinfølsomhed fra SURPASS-1 viser, at:

  • De tre tirzepatid-doser 5, 10 og 15 mg forbedrede hver især markører for beta- og alfa-cellefunktion i løbet af de 40 uger, som undersøgelsen varerede.
  • HOMA2-B-indeks, beregnet med C-peptid, steg betydeligt med 80-92 procent i tirzepatid-armene sammenlignet med en reduktion på 1,4 procent i placebo-armen. 
  • Derudover faldt de fastende glukagon-niveauer med 37-44 procent i tirzepatid-armene sammenlignet med en stigning på 5 procent i placebo-armen.
  • Den tidlige forbedring i beta- og alfa-cellefunktioner var ledsaget af tilsvarende tidlig forbedring af fastende glukoseniveauer, der var faldet med 1,98 til 2,26 mol/L med tirzepatid i uge otte og blev opretholdt over tid sammenlignet med en stigning på 0,67 mol/L i placebo-gruppen.
  • Tirzepatid forbedrede insulinfølsomheden, hvilket afspejles ved betydelige reduktioner af HOMA2-IR-indeks, beregnet med insulin, på 9-23 procent med tirzepatid sammenlignet med en stigning på 15 procent med placebo. 
  • Faste insulinniveauer blev signifikant reduceret med 5 procent ved 5 mg tirzepatid og 12 procent ved 15 mg tirzepatid sammenlignet med en stigning på 15 procent i placebo-gruppen. I gruppen, der fik tirzepatid 15 mg, var der progressive forbedringer i insulinfølsomhed gennem hele undersøgelsesperioden, som vist ved reduktioner i HOMA2-IR-indekser.

Ifølge Sten Madsbad er det svært at sige, hvor meget af den øgede insulinfølsomhed der direkte skyldes tirzepatid – og kombinationen af GLP-1-RA og GIP – som gør det, og hvor meget af den positive effekt på insulinfølsomhed skyldes vægttabet.

”Spørgsmålet er, om det er præparatet eller vægttabet? De taber gennemsnitligt 16 kg, og så vil man alt andet lige blive mere insulinfølsom. GLP-1 stimulerer samtidig insulinsekretion og hæmmer glukagon,” siger han. 

”Én af hypoteserne omkring, hvorfor tirzepatid er så effektiv er, at GIP-signalet fra tirzepatid muligvis forbedrer GLP-1-signalet inde i selve cellen og er med til at give en større effekt, end hvis man kun har en GLP-1-RA alene,” siger Sten Madsbad. 

Betydelig reduktion af leverfedt

MRI-billeder af deltagere i SURPASS-3 (abstrakt #426) viser, at tirzepatid også er forbundet med en større reduktion af mængden af fedt i leveren, taljeomkreds og visceralt abdomen fedt hos personer med T2D.

I alt 296 patienter fra tirzepatid-armene (5 mg, N = 71; 10 mg, N = 79; 15 mg, N = 72) og insulin degludec(IDeg)-armen (N = 74) havde evaluerbare MR-data under undersøgelsen (gennemsnitlig alder, 56,2 år; T2D -varighed, 8,3 flere år; HbA1c, 67 mmol/mol (8,2%); kropsvægt [BW], 94,4 kg; BMI, 33,5 kg/m2 ; 30 procent på SGLT-2i).

Alle individuelle tirzepatid-doser reducerede leverfedt i højere grad end IDeg målt i uge 52. Den absolut reduktion af leverfedt fra baseline i uge 52 var signifikant større for den samlede 10/15 mg arme vs IDeg. 

Andelen af ​​patienter, der opnår leverfedt ≤10 procent, og en relativ reduktion af leverfedt på ≥30 procent fra baseline i uge 52 var signifikant større i hver tirzepatid-arm sammenlignet med IDeg-armen. 

Der var signifikante korrelationer mellem ændringer hos den samlede population, der fik 10mg / 15 mg tirzepatid, i leverfedt og HbA1c (ρ = 0,31, p≤0,01), kropsvægt (ρ = 0,31, p≤0,01), subkutant fedtvæv (ρ = 0,30, p≤0,01) og mængder visceralt abdomen fedt (ρ = 0,24, p <0,05), alaninaminotransferase (ρ = 0,40, p≤0,001) og aspartataminotransferase (ρ = 0,25, p <0,05). Baseline og endepunktsværdier i uge 52 for alle disse parametre er vist i tabellen (individuelle arme).

”Om tirzepatid har en større effekt på leverfedt ud over vægttabet kan dog ikke estimeres ud fra det aktuelle arbejde, men vi ved, at GIP har betydning for lipidstofskiftet også i leveren,” siger Sten Madsbad. 

Potentiale til at vende op og ned på diabetesbehandlingen

Det samlede billede af tirzepatids effekt på en række T2D-relaterede parametre, overvægt og langtidsblodsukker peger på, at tirzepatid har potentialet til at blive førstevalg mod type 2-diabetes efter metformin, og måske endda også før metformin, vurderer Sten Madsbad.

”Hvis du ved diagnosetidspunktet kan normalisere blodsukkeret hos patienten og reelt behandle årsagen til diabeten, nemlig overvægten, så er det en helt anden sygdom. Så har patienten remission af sygdommen. Sendiabetiske komplikationer vil blive et helt andet problem end vi oplever idag, hvis man får normaliseret eller nær-normaliseret blodglukose fra diagnosetidspunktet. Kontrollen af diabeten vil blive simplere og billigere," siger Sten Madsbad. 

Han fortsætter:

”SGLT-2-hæmmere gør det utroligt godt for patienter med nyresygdom, men hvis man får normaliseret blodsukkeret fra diabetestidspunktet, så er der i princippet ikke længere brug for nyrebeskyttende medicin som vi kender i dag til denne patientgruppe,” siger han og pointerer, at man fortsat mangler det store studie med kardiovaskulære- og nyre-endepunkter, før man kan sige, hvorvidt det hjælper på det punkt.

”Vi kan se, at alle lipid-fraktionerne og en række andre risikomarkører for hjertekarsygdom forbedres med tirzepatid. Men vi mangler stadig studiet med kardiovaskulære endepunkter for at kunne sige, at det også rent faktisk forebygger hjertekarsygdom. De første data fra det kardiovaskulære endepunktsstudie med tirzepatid vil formentlig blive afsluttet i slutningen af 2024. På det tidspunkt forventer jeg, at tirzepatid er godkendt til det europæiske marked,” siger Sten Madsbad.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo