Nævn går i frontalangreb på Novo Nordisk - og patienterne taber

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny international vejledning: Alle med T1D bør få adgang til kontinuerlige glukosemålere

EASD: ADA og EASD’s nye konsensusrapport og retningslinjer for type 1-diabetes (T1D) anbefaler, at alle med T1D får adgang til kontinuerlige glukosemålere (CGM) uanset alder og HbA1c. 

”På det punkt er vi bagefter i Danmark,” siger Kirsten Nørgaard, professor i diabetesteknologi, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Hun er medforfatter til den længeventede konsensusrapport fra de store internationale diabetesforeninger - European Association for the Study of Diabetes (EASD) og American Diabetes Association (ADA).

Rapporten præsenteres fredag 1. oktober på EASD og samtidig publiceret i Diabetologia (det officielle tidsskrift for EASD) og Diabetes Care (ADA's officielle tidsskrift).

Kirsten Nørgaard fortæller, at selv om vi i Danmark er godt med i forhold til rapportens anbefalinger, er det især et punkt, hvor vi halter efter i Danmark – adgangen til kontinuerlige glukosemålere (CGM-devices).  

”Vi har diskuteret litteraturen på området i arbejdsgruppen. En del studier finder at langtidsblodsukkeret sænkes, enkelte gør ikke, men én ting findes i alle studier, og det er en bedring i behandlingstilfredsheden. Der er meget få, som vil af med deres CGM-device, når de først har prøvet det, og behandlingstilfredshed og patienternes velvære er også vigtigt at se på når vi diskuterer en livslang sygdom som T1D med store daglige krav til den enkelte.” 

”Man kan spørge sig selv: Hvorfor er det, at vi i Danmark ikke har råd til det?” 

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) har siden 2019 anbefalet CGM til alle med type 1-diabetes i deres retningslinjer, men alligevel tilbyder man lige nu kun teknologien til patienter med dårligt-reguleret blodsukker og de, som har brug for alarmer ved lavt blodglukose, da de ikke har symptomer herpå. En national arbejdsgruppe undersøger lige nu fordele og ulemper ved at give fri adgang for personer med type 1-diabetes til CGM-devices.

Anbefalinger til at håndtere psykiske udfordringer

Det er dog ikke kun på CGM-området, hvor den nye konsensusrapport kommer med vigtige anbefalinger, det gør den også på det psykosociale område, vurderer Kirsten Nørgaard. 

Rapporten kommer bl.a. med anbefalinger til, hvad endokrinologer kan gøre for at hjælpe de af deres patienter, der oplever psykiske belastninger af diabetes. 

Mellem 20 og 40 procent af personer med type 1-diabetes oplever diabetesrelateret følelsesmæssig ’distress’ (herunder 15 procent med depression), skriver EASD. De psykosociale sundhedsproblemer opstår især på diagnosetidspunktet, og hvis personen får komplikationer. 

”Det er ikke i alle lande og steder, hvor man har mulighed for at tilbyde patienter psykologhjælp eller henvise til psykolog, og hvad gør man så som behandlende læge. Det har vi forsøgt at rådgive omkring,” fortæller Kirsten Nørgaard. 

Rapporten anbefaler, at vanskeligheder ved at styre behandlingen selv, psykologiske og sociale problemer screenes periodisk og overvåges ved hjælp af validerede screeningsværktøjer, og at sundhedsteamet konsekvent bør vurdere de psykiske behov hos personer med T1D. 

Professor og medforfatter Anne L. Peters udtaler om rapporten i en pressetekst fra EASD: 

"Denne nye konsensuserklæring bringer ikke kun de fremskridt, der er gjort inden for behandling af type 1 -diabetes i de seneste år, men dækker også andre vitale områder fra et patientperspektiv - såsom de psykosociale konsekvenser af at leve med tilstanden, som nogle gange kan blive negligeret,” udtaler Anne L. Peters, professor i klinisk medicin ved Keck School of Medicine, University of Southern California, USA. 

Anbefalinger til behandling differentieret efter økonomi

Én af de andre elementer ved den internationale konsensusrapport, som ifølge Kirsten Nørgaard er værd at fremhæve, er, at rapporten giver anbefalinger prioriteret efter økonomi, så flere lande og sundhedsvæsener med forskellig økonomisk råderum, kan støtte sig op ad anbefalingerne. 

”Vi er på mange områder heldigt stillede i Danmark, men for lande, hvor det offentlige sundhedsvæsen ikke har råd til at stille de bedste insuliner, insulinpumper og anden teknologi til rådighed, giver vi råd om de næstbedste muligeheder,” siger Kirsten Nørgaard. 

Hun forklarer, at forfattergruppen har forsøgt at dække alle kliniske aspekter af type 1-diabetes så godt, som de kunne og ud fra den tilgængelige evidens. Forfatterne skriver i rapporten:

"Der er stadig store huller i vores viden om, hvordan man forebygger, diagnosticerer og behandler type 1-diabetes. Vi er også klar over, at mange mennesker med type 1-diabetes oplever uligheder i behandlingen. Vi håber, at denne rapport vil fremme forskning af højere kvalitet for at fastlægge optimal behandling, samtidig med at den hjælper med at dele den bedste kliniske praksis, så alle personer med type 1-diabetes får adgang [til viden] om den behandling, de har brug for," konkluderer forskerne bag rapporten.

Rapporten kommer omkring områderne:

Diagnose, behandlings- og blodsukkermål, planlægning af behandling, diabetes selvadminstrations-uddannelse og yderligere adfærdsmæssige overvejelser, glukosemonitorering, insulinbehandling, håndtering af hypoglykæmi, psykosocial behandling, diabetisk ketoacidose, bugspytkirtel og betacelletransplantation, yderligere behandlinger, særlige patientpopulationer (herunder gravide, ældre voksne og indlagte) og udviklingen/de fremtidige teknologier, herunder betacelleerstatning og immunterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo