Nævn går i frontalangreb på Novo Nordisk - og patienterne taber

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Hvis vi gør en massiv indsats allerede ved første diabetiske fodsår, kan vi måske få antallet af årlige amputationer ned på det halve,” mener Niels Ejskjær.

Professor: Vi bør etablere et nationalt pakkeforløb for diabetiske fodsår

Diabetisk fodsår skal betragtes som en akut og truende tilstand på linje med andre tilstande som hjertesygdom og cancer, og derfor bør vi overveje at etablere et pakkeforløb, der sikrer hurtig og effektiv udredning og behandling ved det første fodsår.

Det mener professor i endokrinologi Niels Ejskjær ovenpå resultaterne fra et nyt studie om effekterne af behandling af det første fodsår i England, hvor man har et pakkeforløb.

I Danmark er vi stadig fodslæbende, når det kommer til at forebygge og behandle diabetiske fodsår. Og som konsekvens har Danmark et markant højere antal benamputationer årligt, end hvad vi burde have, når man tager kvaliteten af det danske sundhedsvæsen i betragtning, siger Niels Ejskjær, overlæge og klinisk professor på Aalborg Universitetshospital og Steno Diabetes Center Nordjylland. 

”Vi har omkring 800 store amputationer om året relateret til diabetes i Danmark. Det svarer lidt groft til otte dobbeltdækkerbusser, der ruller ind med folk, som mister en fod eller et ben. Det er virkelig, virkelig mange, og det er en enorm belastning for patienten, de pårørende og for samfundsøkonomien,” siger Niels Ejskjær og fortsætter:

”Hvis vi gør en massiv indsats allerede ved første diabetiske fodsår, kan vi måske få antallet af årlige amputationer ned på det halve.” 

Høje omkostninger for samfund og patienter

Behandlingen af fodsår, amputationer og de afledte omkostninger heraf koster mere al anden diabetesbehandling til sammen, fortæller Ejskjær. 

”Alene det første år efter en amputation kan koste op mod én million kroner. Dertil kommer det enorme traume og de mange konsekvenser, det har for det enkelte menneske at få amputeret et ben. Alene belastningen for patienten og lidelserne er nok til, at vi bør gøre meget mere for at forebygge amputationer,” siger Niels Ejskjær, der altså mener, at det kan betale sig på alle fronter at gøre mere for forebygge amputationer. 

Et ældre studie har dog vist, at der var et fald i amputationer i Danmark i perioden 2000 til 2011. Alligevel er vi slet ikke på det niveau, hvor vi kunne være. Det skyldes bl.a., at diabetisk fodsår har været underprioriteret, og at alvorsgraden af tilstanden har været undervurderet, mener Niels Ejskjær.

”Det har været et lavprestige-område rent klinisk, og det er ikke regnet som en akuttilstand. Der er ikke mange, som er klar over, hvor ildevarslende en tilstand et diabetisk fodsår egentlig er. Når du først får et diabetisk fodsår, går det ofte ned ad på mange andre parametre, og det kommer med en dødelighed, der svarer til cancer,” siger han og pointerer, at en del af løsningen er at udbrede kendskab til alvoren, når først en person med type 2-diabetes har fået et fodsår, og hvor hurtigt, man skal reagere.

Almen praksis skal på banen

En opgørelse af danske registerdata viser, at 25 procent af danskere med type 2-diabetes ikke får foretaget de anbefalede screeninger for fod, øjne og nyreproblemer i primærsektoren, som skal sikre opmærksomhed på problemet og en hurtig reaktion. Derved undslipper nogle sikkerhedsnettet og kommer i problemer. 

Niels Ejskjær ønsker dog ikke at rette kritik mod almen praksis, da problemet og løsningen i høj grad ligger på tværs af sektorer, regioner og kommuner. Men det første fodsår ses og behandles som regel i almen praksis først, og derfor er det her, at man skal sætte ind, bl.a. ved at kigge på, om praktiserende læger har de rette henvisningsveje til rådighed. 

”Det kan betale sig at have gode henvisningsveje som er tydelige, så patienten kommer frem til rette behandling hurtigst muligt. Her kan vi lære af England og hvad de gør,” siger Niels Ejskjær, der selv har arbejdet som endokrinolog i England over en årrække.

Vi kan lære af England

I England har man brugt pakke- eller henvisningsforløb, såkaldte ’footcare pathways’, siden 1990’erne, og det er også en af årsagerne til, at landet har cirka halvt så mange årlige amputationer per 100.000 diabetespatienter end Danmark, vurderer Niels Ejskjær. Han er medforfatter til et nyt studie på data fra den engelske almen praksis, publiceret i tidsskriftet Diabetic Medicine, der undersøger forebyggelse og behandling af det første diabetisk fodsår over en 10-årig periode fra 2007 til 2017. Her finder det danske forskerhold, at det går bedre og bedre for den engelske forebyggelse af tilbagefald og amputationer. Det mener Ejskjær især skyldes pakkeforløb, selvom der sandsynligvis også er andre faktorer i spil.  

”Risikoen for at få et nyt sår er meget lav i England sammenlignet med Danmark, og uden at jeg kan sige det med sikkerhed, så er min bedste vurdering, at det bl.a. skyldes, at de har ’foodcare pathways’ i England, som de praktiserende læger kan henvise til ved første diabetiske fodsår. Det har vi ikke i Danmark, men det bør vi måske få. England har også investeret tidligt og nationalt for at optimere behandlingen af diabetisk fodsår og man har oprettet multidisciplinære teams i større stil og tidligere. I Danmark vil  de kræve en klar strategi og ressourcetilførsel at gøre det lige så godt, så det er noget som skal prioriteres i regionerne, kommunerne og på hospitalerne,” siger Niels Ejskjær.

Danmark mangler data

En af årsagerne til, at det er svært at forbedre området er, at vi mangler viden og dataindsigt - at vores ellers anerkendte sundhedsregistre halter efter, når det kommer til data på det første fodsår i almen praksis. Det er kun omkring 10-15 procent af alle tilfælde af fodsår, der bliver registreret, og det giver ikke tilstrækkelig data til at lave et stort studie på udviklingen af området og dermed et grundlag for et strategisk indsats. 

”Det er decideret pinligt, vi ikke har bedre data på det, når vi nu ved, at tilstanden og den måde, den bliver imødekommet på er så afgørende, som den er. Det er virkelig noget, som alle skal blive bedre til,” siger Niels Ejskjær. 

Af samme grund har de danske forskere i samarbejde med forskere fra Maastricht i Holland søgt mod England for at få indblik i forebyggelsen af diabetisk fodsår og tilbagefald, fortæller Johan Røikjer, ph.d.-studerende og reservelæge endokrinologisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital. Johan er førsteforfatter til det nye studie, som til forfatternes kendskab er det første til at undersøge emnet med robuste data fra almen praksis.

”Stort set al forskning bliver lavet på tilbagevendende fodsår, hvor man har gode data fra hospitalerne, både i Danmark og i England. Men det første diabetiske fodsår opdages typisk hos fodterapeuten og i almen praksis, og der er danske data utilstrækkelige, som det er nu,” fortæller Johan Røikjer og fortsætter: 

”Vi skulle altså finde en anden måde at belyse det på, og så var vi heldige, at vi fik tilbudt adgang til data fra primærsektoren i Storbritannien gennem et hollandsk samarbejde.” 

Han mener dog også, at de kan bruge data til at sige noget om, den overordnede udvikling i Danmark – sådan da. ”Patienterne er sammenlignelige, kvaliteten af sundhedsvæsen ligner, og mange af de ting, der bliver gjort i primærsektoren, er tilsvarende Danmark. Dog har vi ikke footcare pathways, og det adskiller os især.”

Færre amputationer, men ringe overlevelse

Overordnet fandt forskerne en gennemsnitlig incidensrate af første diabetisk fodsår på 2,5 procent. Man vurderer, at den næsten er dobbelt så høj i Danmark. Incidensen faldt gennem perioden for personer med type 2-diabetes i Storbritannien, men ikke for folk med type 1-diabetes. Ligesådan falder hospitaliseringen gennem årene. For personer med type 2-diabetes er den årlige incidensrate for indlæggelse gennemsnitligt 8,5 procent.

Mortaliteten ændrede sig ikke i perioden for personer, der fik et diabetisk fodsår. Mellem 2007 og 2017 var den gennemsnitlige 1-årige mortalitetsrisiko for personer med type 2-diabetes og en første registreret diabetisk fodsår 11,7 procent, mens den gennemsnitlige 5-årige mortalitetsrisiko var 33,1 procent.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo