Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Studie tester tidlig antiviral behandling hos type 1-patienter

Internationalt samarbejde giver muskler til diabetesforskningen, og i flere interventionsstudier søger forskere nu veje til at forlænge remissionsfasen hos patienter med type 1-diabetes. Det fortæller professor og leder af forskningsgruppen ved Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Børn og Unge, Jesper Johannesen.

Patienter med type 1-diabetes vil muligvis kunne få et mere håndterbart sygdomsforløb, hvis de sættes i antiviral behandling umiddelbart efter, at de har fået diagnosen. Det er en gammel tese, som lige nu afprøves for første gang i et randomiseret og placebokontrolleret klinisk interventionsstudie, og forskere fra Oslo Universitetssygehus og Herlev og Gentofte Hospital afventer i denne tid de første data fra forsøget.

Studiet er norsk og kom i stand efter, at forskerne fra Oslo for få år siden fandt tegn på virusinfektion i de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen hos seks voksne nydiagnosticerede diabetes-patienter. Fundet blev gjort i en række biopsier i det første DiViD-studie, The DiViD Virus Detection Study, og det bestyrkede en velkendt formodning om, at virus kunne være en mulig medvirkende årsag til udviklingen af type 1-diabetes. Studiet gav grund til en nærmere undersøgelse af, om tidlig antiviral behandling kan have en positiv indvirkning på patienternes sygdomsforløb.

DiViD-studierne er to af flere, der har den såkaldte remissionsfase - tiden fra diagnosen stilles, og til patienter med type 1-diabetes ikke længere selv producerer insulin - som omdrejningspunkt. Målet er at bevare egenproduktionen så længe som overhovedet muligt, fortæller klinisk professor ved Herlev og Gentofte Hospitals Afdeling for Børn og Unge Jesper Johannesen.

”Vi ved, at der stadig er egenproduktion af insulin i forløbet efter, at sygdommen opstår. Typisk mellem seks og tolv måneder. Og hvis man kan beskytte de resterende insulinproducerende betaceller i længere tid mod at blive slået ihjel, er der måske meget at hente, for erfaringen er, at jo længere remissionsfasen varer, desto nemmere er det senere hen at opnå, at blodsukkeret ligger tæt på det normale. Det vil sige, at behandlingen bliver nemmere på sigt,” siger Jesper Johannesen, som leder det danske bidrag til det andet DiViD-studie.

Adgang til 1.500 patienter

I alt deltager 96 patienter i The DiViD Intervention Trial, hvor Herlev Gentofte er det eneste ikke-norske hospital, der deltager. Omkring 30 type 1-diabetespatienter fra Københavnsområdet er med i forsøget, og de første data er snart klar til analyse.

Deltagerne er blevet tilbudt at blive indrulleret i studiet inden for de første fem uger efter, at de har fået diagnosen. Herefter har de fået seks måneders behandling med enten placebo eller den aktive medicin, som er en kombination af de to antivirale medikamenter Pleconaril og Ribavirin.

Efter behandlingen afventer man yderligere seks måneder, og når der inden længe er gået et år, fra de første deltagere fik konstateret diabetes, måler forskerne, hvor meget insulin de selv producerer, og hvordan deres sukkerstofskifte er. En sammenligning mellem placebogruppen og patienterne i den aktive behandling vil så vise, om den antivirale behandling har gjort en forskel for varigheden af remissionsfasen.

”Håbet er selvfølgelig, at dem, der har fået den antivirale behandling, producerer mere insulin og har et lavere langtidsblodsukker end dem, der får placebo,” siger Jesper Johannesen.

Han etablerede sin forskningsgruppe ved Herlev og Gentofte Hospital i 2015, og de første år har gruppen udelukkende foretaget observationsstudier. Blandt andet har de ud fra forsøg med måltidstest kortlagt, hvor meget insulin patienterne producerer, fra de debuterer med sygdommen og et år frem, mens andre forsøg går ud på at finde ud af, hvilke faktorer, der har betydning for om patienterne producerer insulin i længere eller kortere tid efter diagnosen. I 2017 indledte afdelingen imidlertid også et samarbejde med det europæisk forskningsfællesskab INNODIA, og det har givet gruppen mulighed for også at foretage og deltage i randomiserede interventionsstudier, f.eks. DiViD-studiet.

”Vi leverer det, vi skal til fællesskabet, og derudover tager vi også nogle prøver til side til os selv, for vi har nogle interesseområder, vi gerne vil undersøge, og når vi finder noget interessant, har vi så muligheden for at rette henvendelse til det store samarbejde og høre, om de vil have del i det. På den måde får vi adgang til 1.500 patienter i stedet for de godt 170 patienter, vi har indtil nu har samlet her, og så kan man få afklaret om tingene har betydning eller ej,” siger Jesper Johannesen.

ATG skal hjælpe betacellerne

Inden for få måneder begynder afdelingen at rekruttere til endnu et studie med fokus på remissionsfasen. Dette studie er et INNODIA-projekt, og her vil man forsøge at angribe et andet led i udviklingen af diabetes. I DiViD-studiet forsøger man at styrke betacellerne, men i det nye INNODIA-studie vil man prøve at forlænge remissionsfasen ved at dæmpe immunsystemet ved hjælp af stoffet Anti-thymocytglobulin (ATG). Et velkendt stof, der typisk anvendes til organtransplanterede patienter, for at undgå, at de frastøder det nye organ. Hos patienter ned nydiagnosticeret type 1-diabetes er håbet, at behandlingen kan forhindre, at immunsystemet går for hårdt til betacellerne, så de kan fortsætte lidt længere med at producere insulin.

”Målet for de to studier er det samme, nemlig at bevare insulinproduktionen, men måden at gå til det på er anderledes. Interventionen er rettet mod et andet sted i processen, nemlig immunsystemet i stedet for i betacellerne. Det kan godt være, at man ender med at finde ud af, at patienterne skal have en kombination af de to tiltag, men nu prøver vi stofferne et ad gangen,” siger Jesper Johannesen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter