Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Hjerte-kar-sygdom hos personer med type 1-diabetes rammer kønsmæssigt skævt

Danske forskere forsøger nu ved hjælp af ekkokardiografi at finde de biomekaniske årsager til at kvinder med type 1-diabetes har en højere risiko end mænd for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Håbet er at kunne spore markører inden symptomudvikling.

Man ved fra flere studier, at type 1-diabetes øger risikoen for hjerte-kar-sygdom; for eksempel har personer med type 1-diabetes en seks- til tolvfold øget risiko for at dø af kardiovaskulære årsager sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Man ved også, at patienter med type 1-diabetes i gennemsnit udvikler hjertesvigt 10-15 år tidligere end baggrundsbefolkningen og endda har en 40-fold øget risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom, inden de fylder 40 år. Dertil kommer, at hjerte-kar-sygdom hos type 1-diabetikere rammer kønsmæssigt skævt: En metaanalyse af 12 millioner patienter med type 1-diabetes viser således, at kvinder har omkring 47 procent øget risiko for at udvikle eksempelvis hjertesvigt sammenlignet med mænd. Et dansk studie følger op ved at se nærmere på de mulige årsager.

Én mulig forklaring kan være det, som benævnes diabetisk kardiomyopati – et ’stift’ hjerte – forårsaget af diabetes, hvilket er en relativt ny diagnose. Det betyder, at myokardiet taber elasticitet og bliver mere ’stift,’ hvilket kan føre til et øget fyldningstryk i venstre ventrikel og diastolisk dysfunktion. Begge tilstande forværrer prognosen for patienterne, hvilket lader til især at gøre sig gældende for kvinder, fortæller Mats Højbjerg Lassen, læge på Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital og førsteforfatter til studiet, hvori man ser nærmere på årsagerne til de kønsspecifikke forskelle. Studiet udgør en del af det større studie ’Tusinde & 1’ under Steno Diabetes Center Copenhagen og Gentofte Hospital:

”I mange andre sammenhænge beskytter det kvindelige køn mod udvikling af hjerte-kar-sygdom, men når man er kvinde med type 1-diabetes, mister man den kønsspecifikke beskyttelse. Man ved, at kvinder er i øget risiko, men man ved endnu ikke præcis hvorfor. Det håber vi nu at blive klogere på,” fortæller Mats Højberg Lassen. 

Ved hjælp af ekkokardiografi har forskerne hidtil undersøgt 1093 patienter med type 1-diabetes og uden kendt hjertesygdom. Gennemsnitsalderen i kohorten var 50 år. Dette med henblik på at finde frem til de allertidligste markører på, at patienterne er i gang med at udvikle diabetisk kardiomyopati. 

Elasticitet og stivhed

Det man ved er, at kvinders hjerter er mindre end mænds og mere elastiske, og måske derfor reagerer de mere negativt på den ’stivhed’, der kan opstå i hjertet ved type 1-diabetes. Tabet af elasticitet i hjertet hos kvinder ser i hvert fald ud til at have mere alvorlige konsekvenser end for mændene, som har mindre elastiske hjerter, men mere muskelmasse i hjertet. Det er den hypotese, som Mats Højbjerg Lassen og hans kollegaer i studiet arbejder ud fra. 

”Når vi måler det diastoliske tryk hos henholdsvis mænd og kvinder, forholder det sig 

sådan, at når kvinder går fra at have normalt fyldningstryk i venstre ventrikel til at få moderat forhøjet fyldningstryk, så femdobles risikoen cirka for et kadiovaskulært outcome hos kvinder, mens der kun er cirka halvanden gang øget risiko for mænd med den samme øgning i fyldningstryk. For mænd med type 1-diabetes betyder en øgning i det tidlige fyldningstryk altså ikke så meget som hos kvinder, og det kan måske forklares ved, at de ikke er så afhængige af elasticiteten i hjertet, som kvinder er.”

Et let tilgængeligt værktøj

I dag benytter man ikke ekkokardiografi til at screene patienter med type 1-diabetes for at identificere dem, som er i særlig risiko for at udvikle diabetisk kardiomyopati, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men det kan måske blive aktuelt i fremtiden:

”Type 1-diabetes-patienter har for manges vedkommende levet med deres sygdom siden ungdommen. De træner, ryger som oftest ikke, spiser sundt. De går til årlige kontroller på Steno Diabetes Center og er i det hele taget nogle af de mest screenede borgere i Danmark. Udvikling af diabetisk kardiomyopati er til gengæld vanskelig at spore på et tidligt tidspunkt - inden de får symptomer. Her kan vi benytte os af ekkokardiografien, som er en relativt simpel og ikke omkostningstung procedure.”

Man vil nemlig gerne have et let tilgængeligt værktøj, som kan hjælpe med at identificere patienter, som er i særlig risiko, med henblik på at forbedre deres prognose. Det værktøj, man har i klinikken i dag, som kan se tidlige ændringer i hjertets eget blodkredsløb, er rubidium-PET scanninger, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men man kan ikke tilbyde alle diabetes-patienter dyre PET-scanninger i screeningsøjemed. 

Et vågent øje

Forskernes ønske er dog på et tidligt tidspunkt – inden patienterne får symptomer – at blive i stand til at finde frem til risikoprofilen for udvikling af hjerte-kar-sygdom hos de omkring 10 procent af de kvindelige type 1-diabetes-patienter, som er i markant øget risiko. 

”Det vil give os mulighed for at holde et særligt vågent øje med dem og gøre os i stand til tidligt at sætte ind ved at opstarte eller intensivere kardioprotektiv behandling for at forebygge et kardiovaskulært outcome. Det giver naturligvis ikke mening at sætte alle kvindelige type 1-diabetes-patienter i en aggressiv behandling, fordi behandlingen også har bivirkninger. Behandlingen skal stå mål med de fund, man gør hos den enkelte kvinde.”