Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin


”Et årligt tilsyn af den diabetiske fod bør inkludere, at sko og strømper kommer af. Derefter skal man mærke efter for puls og følesans og kigge fødderne grundigt efter,” siger Niels Ejskjær.

Alle med type 2-diabetes bør have sko og strømper af hos lægen én gang om året

Den diabetiske fod har generelt ikke været prioriteret højt nok, mener diabetes-professor Niels Ejskjær. Men med opmærksomme pårørende, årvågne fodterapeuter og et årligt grundigt fod­eftersyn hos den praktiserende læge kan man forebygge mange fodsår og dermed også et antal amputationer.

Et årligt eftersyn af fødderne hos den praktiserende læge hos mennesker med diabetes kan afhjælpe risikoen for diabetisk fodsår. Det mener overlæge og klinisk professor på Aalborg Universitetshospital og Steno Diabetes Center Nordjylland, Niels Ejskjær. På den måde kan læge og mennesker med diabetes sammen reducere nogle uhyggelige tal: Hvert år mister 800 danskere en fod eller et ben relateret til diabetes.  

En ekstern analyse afslørede i maj 2022, at op mod 92 patienter årligt i Region Midtjylland alene er blevet udsat for en amputation, der kunne være undgået, hvis de havde fået den rette behandling i tide - og at nogle patienter formentlig er døde pga. manglende forebyggende behandling på regionens to karkirurgiske afdelinger i Viborg og Aarhus. Tallet, de 92 patienter, er sidenhen blevet nedjusteret grundet regnefejl, men er fortsat opsigtsvækkende nok til, at sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) og Styrelsen for Patientsikkerhed har bedt om en redegørelse, og koncerndirektør Ole Thomsen er blevet fyret.

Diabetisk fodsår er af flere årsager generelt et noget overset område, mener Niels Ejskjær. Men den gode nyhed er, at blandt andre praktiserende læger sammen med statsautoriserede fodterapeuter og borgere med type 2-diabetes kan gøre en betydelig indsats, så det fremover bliver meget færre tilfælde, hvor man må ty til amputation frem for forebyggelse, og hvor man i stedet kan satse på forebyggelse, tilsyn hos familielæge og eventuelt ambulant forløb i et højt­specialiseret sårcenter med sårsygeplejersker, fodterapeuter, ortopædkirurger og karkirurger. Professoren har meget godt at sige om samarbejdet mellem statsautoriserede fodterapeuter og praktiserende læger, som han beskriver som ”dygtige” og ”samvittighedsfulde.”

Siden 2011 har der været et formaliseret samarbejde mellem faggrupperne, der gør, at fodterapeuter leverer information om borgerens fodtilstand til den praktiserende læge. Men den statsautoriserede fodterapeut er, trods tilskud fra staten, stadig ikke en udgift, som alle i risikogruppen, yngre og ældre mennesker med diabetes, prioriterer, og langt fra alle får disse vigtige eftersyn hos fodterapeuten. 

Fra VVS til raketvidenskab

Tiden er kort i almen praksis, og ofte er det også en sygeplejerske, der i praksis er tilknyttet til at tilse bl.a. borgere med type 2-diabetes. Niels Ejskjær drømmer om, at man systematisk tjekker op på alle med type 2-diabetes, idet alle kan være i risiko, og man kan have haft type 2-diabetes i mange år uden at vide det, før man får diagnosen.  

”Et årligt tilsyn af den diabetiske fod bør inkludere, at sko og strømper kommer af. Derefter skal man mærke efter for puls og følesans og kigge fødderne grundigt efter,” siger diabetes-professoren. Borgeren med diabetes skal desuden opfordres af lægen til at være aktiv omkring sine fødder selv: Smør dem grundigt ind i fugtighedscreme dagligt, kig dem efter grundigt hver dag og søg fodterapeut eller læge, hvis der er problemer.

“Det er gas - og vandmesterprincipper som udgangspunkt, før der er noget, der går galt, men det kan hurtigt blive til raketvidenskab, når borgeren får et sår, der ikke vil hele, og der bliver brug for hele paletten af specialistkompetencer,” siger Niels Ejskjær.

Den diabetiske fod beslaglægger ifølge flere store undersøgelser 40 procent af alle diabetesudgifter, siger Niels Ejskjær. Han ser derfor et kæmpe potentiale i “forebyggelse, forebyggelse og forebyggelse” - og begræder, at foden er et lavstatusområde inden for sundhedsvæsnet.

”Foden er generelt ikke noget sexet organ i de vestlige samfund, skønt den er forudsætningen for, at vi kan gå og løbe livet igennem. Foden opfattes som noget ildelugtende, som bedst gemmes væk i en sko. Derudover er der slet ikke skabt tilstrækkelig forståelse for, at borgeren med diabetes selv kan gøre rigtig meget for sin fod, for at afværge fodsår og dermed risikoen for amputation. Uden fodsår ingen amputation. Så enkelt er det,” siger Niels Ejskjær. 

Som ringe i vandet

De 800 patienter, der årligt mister fod eller ben, går i forløbet op til amputationen typisk med hyppige mellemrum til kontrol i almen praksis, i kommunalt regi eller i et multidisciplinært sårcenter på hospitalet. Det meste af tiden er de sammen med deres pårørende eller venner. Og den pårørende er virkelig et stort aktiv for både borgeren med fodsår og for sundhedsvæsenet.

”De pårørende er centrale samarbejdspartnere, når det når dertil. De har været med på den lange rejse, og det har vist sig, at det går langt ringere for mennesker uden pårørende eller venner – diabetes er helt sammenligneligt med andre kroniske tilstande, hvad det angår,” forklarer Niels Ejskjær.

Men pårørende til borgere med type 2-diabetes kan også selv blive påvirket af situationen, fortsætter professoren. Det er ikke så almindeligt kendt, at f.eks. børn af forældre med type 2-diabetes har 40-80 risiko for selv at udvikle diabetes, forklarer Niels Ejskjær.  

”Vil det her også ske for mig, tænker de. Og det er en risiko, hvis de ikke er opmærksomme. Det er frygteligt at opleve. Ja, nogle gange rammer det de pårørende ligeså hårdt psykologisk som den, der mister et ben eller en fod,” siger professoren, der også nævner problemer med indkomst, job og mobilitet i efterforløbet af en amputation. Det er også problemer, der rammer hele familien og ikke blot den amputerede borger. Derfor kan stress, angst, depression og andre psykosociale problemer sprede sig som ringe i vandet omkring en nyligt amputeret, påpeger professoren. Også her er der altså grund til for alle og måske særligt familielægen at være ekstra på vagt. 

Niels Ejskjær mener dog stadig, at en amputation kan være det rigtige valg.

”Det kan meget vel være den korrekte behandling og et godt behandlingstilbud, når der ikke er nogen helingsmuligheder, alt er forsøgt og enhver yderligere behandling er udsigtsløs og måske blot tilføjer yderligere smerte og tab af livskvalitet – i de tilfælde skal vi hjælpe borgeren med at forberede sig bedst muligt på indgrebet og hjælpe ham eller hende tilbage til et godt liv igen.”

Venter på pakkeforløbet

Niels Ejskjær kender landkortet og pointerer, at det ikke kun er i Region Midtjylland, at man ikke har keret sig tilstrækkeligt om en højt specialiseret indsats på hospitalerne for at undgå fodsår og amputationer.

”Det er kompliceret, ressourcekrævende, og det skal være multidisciplinært, hvis man skal køre et effektivt fodcenter i regi af universitetshospitalerne,” siger han. Der er brug for mange specialer og ikke mindst karkirurger. Han har også tidligere over for Medicinsk Tidsskrift efterlyst et pakkeforløb, der sikrer hurtig og effektiv udredning og behandling ved det første fodsår.

Men et årligt blik på foden hos f.eks.den praktiserende læge kan altså også gøre en rigtig stor forskel indtil da for i det hele taget at undgå, at der kommer fodsår.  

Og Niels Ejskjær vil gerne afrunde sit opråb på en fortrøstningsfuld betragtning:

”Det kan midt i alt det menneskeligt svære være livsbekræftende at overvære, hvor meget resiliens og livsstyrke man også kan opleve i familierne og hos mennesket med diabetes, selv efter en katastrofe som en amputation.”

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts magasin fra juni 2022

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether