Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Nye internationale retningslinjer for type 2-diabetes skærper fokus på nyrer og overvægt

EASD: Vægtreduktion er et behandlingsmål i sig selv ved type 2-diabetes, og igangsætning af behandling med SGLT-2-hæmmere bør ske ved nedsat nyrefunktion, uanset om patienten har forhøjet albuminuri eller ej.

Sådan lyder det i de nye internationale retningslinjer for behandling af type 2-diabetes, som blev præsenteret i deres endelige version på den europæiske diabeteskongres EASD 2022, fredag den 23. september, og samtidig offentliggjort som konsensusrapport i tidsskriftet Diabetologia og Diabetes Care. De tidligere internationale retningslinjer for behandling af type 2-diabetes er fra 2018 med en opdatering i 2019.

Én af de helt store ændringer lyder, at man bør arbejde målrettet med at sænke vægten hos personer med type 2-diabetes og overvægt, fortæller professor Peter Rossing, som stod bag præsentationen. 

”Vi har sat fokus på vægttab, da nyere studier har vist, at man ikke bare skal have langtidsblodsukker som mål i behandlingen, men også vægten. Vi har fået de her meget potente nye lægemidler til vægttab, som åbner for muligheden for store vægttab sammen med livsstilsintervention og endda diabetesremission for nogle af dem, der opnår et vægttab på op mod 10 til 15 procent,” siger Peter Rossing, professor, forskningsleder og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen.

I øjeblikket er anbefalingen om at behandle vægttab ikke konkretiseret i valg af medicinsk behandling, blandt andet fordi studierne med de hårde endemål og længere opfølgningstid mangler. Man bør altså ikke nødvendigvis starte behandling med en GLP-1-RA for at bringe overvægten ned, men vægttab er gået fra at være et følgefænomen ved en lægemiddelgruppe til nu at være et mål for behandlingen, pointerer Peter Rossing. 

Sund livsstil er kommet i højsædet

Han præsenterede det første oplæg til reviderede retningslinjer for behandling af type 2-diabetes under den amerikanske diabeteskongres ADA 2022 i juni. Siden da er der sket yderligere revideringer heriblandt nye anbefalinger til ’sund adfærd’.

”Som noget nyt har vi i de endelige anbefalinger fokus på stillesiddende arbejde og forbedring af nattesøvnen som en del af behandlingen af type 2-diabetes,” siger Peter Rossing. 

Helt konkret lyder anbefalingen i konsensusrapporten:

”Voksne med type 2-diabetes bør deltage i fysisk aktivitet regelmæssigt (mere end 150 minutter per uge med moderat til kraftig intensitet aerobic aktivitet) og opmuntres til at reducere stillesiddende tid og bryde lange siddeperioder med hyppige aktivitetspauser.” 

For nuværende er anbefalingerne til, hvordan man som kliniker skal imødekomme utilstrækkelig søvn hos personer med type 2-diabetes, ikke konkrete, da evidensen på området stadig er mangelfuld. Forfatterne anbefaler dog, at man søger at opfordre patienten til at få tilstrækkelig søvn og følge gængse søvnråd. Studier viser, at dårlig søvn er koblet med blandt andet højere blodsukkerniveauer og ringere glukosekontrol. 

Flere nyresyge skal behandles

Noget andet nyt, der glæder Peter Rossing, er, at forfatterne til konsensusrapporten nu anbefaler, at klinikere bør starte den nyrebeskyttende behandling ved nedsat nyrefunktion uanset om der er forhøjet albuminuri eller ej. 

”Tidligere har retningslinjerne anbefalet, at personer med nedsat nyrefunktion skal have forhøjet albuminuri, før man bør starte behandling med blandt andet SGLT-2-hæmmere. Men i de nye retningslinjer anbefaler vi, at nedsat nyrefunktion er tilstrækkelig for, at man bør starte behandlingen. Alle med nyresygdom kan nu få behandling,” siger Peter Rossing og fortæller, at tiltaget sker ovenpå resultater fra blandt andet CREDENCE- og DAPA-CKD-studierne. 

”Fordi jeg er interesseret i nyrekomplikationer ved type 2-diabetes, synes jeg især, at det er en spændende ændring. Nu kan man læse alle retningslinjerne og hele baggrunden for anbefalingerne,” siger Peter Rossing.

I de nye retningslinjer har forfatterne også ændret  grænserne for, hvornår man vurderer det sikkert at bruge SGLT-2-hæmmere ved nedsat nyrefunktion. Nu lyder grænsen en GFR på 20 (ml/min/1,73m2, red.). Flere vil altså kunne få gavn af behandlingen, vurderer Peter Rossing. 

Metformin mister terræn 

Kardiologer har i et års tid anbefalet, at klinikere dropper metformin som første valg til personer med type 2-diabetes og hjertesvigt og i stedet starter direkte på SGLT-2-hæmmere, der har vist særlig beskyttende effekt på hjerte og nyrer.  

Først nu har ADA og EASD dog valgt at følge trop med hjertelægerne, så metformin ikke længere står alene som første valg til patienter med hjertesvigt eller arteriosklerotisk hjertekarsygdom og type 2-diabetes.

”Metformins rolle træder mere i baggrunden. I stedet lægger vi op til, at man overvejer at starte behandling med SGLT-2-hæmmer (eller GLP-1-RA, red.) med det samme og eventuelt tillægger metformin senere (til denne patientgruppe, red.). Analyser viser nemlig, at metformin ikke er afgørende for, hvor godt SGLT-2’ere virker,” udtalte Peter Rossing til Medicinsk Tidsskrift i juni, 2022 og understregede, at metformin stadig er et godt, velkendt og billigt stof til at sænke blodsukkeret, som formentlig fortsat vil være et godt førstevalg til mange. 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen, redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Frederik Jølving, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether