
Harpreet Bajaj præsenterede resultaterne af den canadisk undersøgelse, der viser, at vægt og A1c-tal kun har beskeden indflydelse på reduktionen af ALAT.
SGLT-2 hæmmere kan beskytte mod fedtlever
EASD 2016: De to SGLT-2 hæmmere canagliflozin og dapagliflozin kan muligvis reducere risikoen for fedtlever.
Det antyder en ny undersøgelser, der torsdag blev præsenteret på den europæiske diabetes-konference, EASD, i München, Tyskland (Abstrakt 185).
SGLT-2 hæmmere og glucagon-lignende peptid-1-receptoragonister (GLP-1 RA) er begge nye antidiabetika, der har vist sig at medføre vægttab, men deres påvirkninger af markører for fedtlever sygdom er usikker og kan være påvirket af deres modsatrettede effekter på glukagon.
Derfor besluttede forskere fra Canada, at undersøge de to SGLT-2 hæmmere canagliflozin og dapagliflozin samt GLP-1-analogen liraglutid på alaninaminotransferase (ALAT) niveauer, der er et enzym, som kan være en markør for leverbetændelse og fedtlever.
Forskerne tjekkede journaler hos patienter på syv diabetes- og endokrinologiklinikker i Ontario, Canada, hvor patienter var startet på et af de tre midler mellem 2011 og 2015 og hverken havde fået levertransplantation eller hepatitis B eller C.
Analysen af ALAT-ændringerne i de tre grupper blev justeret for A1C ændringer og vægtændringer.
I alt 2.820 forsøgspersoner opfyldte undersøgelsens kriterier og heraf vat 56 procent mænd.
Resultaterne viste, at ALAT var lavere for både canagliflozin (-4,3 enheder/l) og dapagliflozin (-4,1 enheder/l), mens liraglutid ikke gjorde nogen signifikant forskel (-0,06 enheder/l).
Efter justering for A1C og vægtændring havde både canagliflozin (-2,7) og dapagliflozin (-2,5) deltagerne stadig betydeligt lavere ALAT-niveauer sammenlignet med liraglutid.
Forskerne mener derfor, at der er god grund til yderligere at undersøge de to SGLT-2 midlers beskyttende effekt på leveren.
