Kerendia viser stort potentiale til behandling af kroniske nyresygdomme

I dag er lægemidlet Kerendia (finerenon) godkendt til behandling af diabetisk nyresygdom, men i fremtiden kan indikationen måske udvides til nyresygdom og hjertesvigt uden diabetes, siger Peter Rossing, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA godkendte Kerendia i 2021, og i februar i år fulgte Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA efter. Siden oktober har lægemidlet også været tilskudsberettiget herhjemme.

Finerenon er en nonsteroid mineralokortikoid-receptorantagonist. Mineralokortikoid-receptoren er involveret i en række processer, der kan resultere i inflammation og arvæv i nyrerne samt skader på hjerte-kar-systemet. Disse processer kan blandt andet blive aktiveret ved overvægt, højt blodtryk og diabetes.

Lovende takter

Kerendia har vist lovende resultater i flere undersøgelser, blandt andet det store fase III-studie FIDELITY, som samlede resultaterne fra studierne FIGARO-DKD og FIDELIO-DKD og lå til grund for præparatets godkendelse. Her deltog tilsammen 13.500 patienter – heriblandt også danske – som alle havde nyresygdom og type 2-diabetes.

”Resultaterne viste, at deltagerne fik en 23 procents-reduktion i deres forværring af nyresygdom og en 14 procents-reduktion i forværring af hjerte-kar-sygdom – især på grund af mindre hospitalisering for hjertesvigt,” siger Peter Rossing, der har siddet i styregruppen for FIDELITY-studiet.

”Det er et supergodt resultat, når man tænker på, at effekten af Kerendia kom oveni den anbefalede behandling, som patienterne allerede fik.”

Kombination kan måske øge effekten

Dermed får Kerendia plads blandt ACE-hæmmere, ARB´ere og SGLT-2-hæmmere, der alle kan bruges til behandling af diabetisk nyresygdom. Men hvor passer lægemidlet så ind i behandlingsalgoritmen for nyresyge patienter med diabetes?

”Når man skal behandle en person med diabetisk nyresygdom, skal man begynde behandlingen med ACE-hæmmere eller ARBere og dernæst SGLT-2-hæmmere. Så kan man lægge finerenon oveni, hvis der stadig er albuminuri – under hensyntagen til, at eGFR skal være mellem 25-60 og plasma kalium mindre end 4,8. Det er endnu uafklaret, om GLP-1-receptoranaloger har en nyrebeskyttende effekt, men de anbefales som supplerende glukosesænkende behandling i denne patientgruppe for deres gode effekt på blod, glukose og reduktion i hjertekarsygdom,” siger Peter Rossing og tilføjer:

”Måske kan man også opnå en større effekt ved at kombinere præparaterne, men det er ved at blive undersøgt i øjeblikket gennem studier, der er færdige om nogle år. Men data for patienterne i FIDELITY-studiet, der fik kombinationsbehandling, viser, at de samlet set så ud til at have bedre effekt af lægemidlerne og færre bivirkninger.”

Potentiale til at behandle andre sygdomme

Med FDA’s og EMA’s godkendelser i hus er der generelt store forventninger til, hvordan Kerendia vil kunne hjælpe nyresyge diabetespatienter – og hvordan lægemidlet måske vil kunne godkendes til behandling af andre patientgrupper end blot dem med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes.

”Jeg tror, vi i fremtiden vil se, at Kerendia også vil blive godkendt til at behandle nyresyge patienter uden diabetes samt hjertesvigtspatienter uden diabetes,” siger Peter Rossing.