”Hvis patienterne ikke bliver screenet, risikerer vi, at de tidlige stadier af sygdommen ikke bliver opdaget. Det kan betyde, at vi kommer for sent i gang med en intensiveret forebyggende indsats," siger Anne Suhr Thykjær.
For få med diabetes følger screeningsprogram for retinopati
Omkring halvdelen af patienterne i det danske screeningsprogram for diabetisk øjensygdom kommer enten for sent eller udebliver fra screening, viser forskning fra Odense Universitetshospital.
Det står sløjt til med deltagelsen i det danske screeningsprogram for diabetisk øjensygdom – også kaldet retinopati. Kun 53 procent af diabetespatienterne i screeningsprogrammet følger de nationale kliniske guidelines for screening, mens 35,5 procent kommer senere end anbefalet og 11,5 procent kun deltager en enkelt gang.
Det viser et registerstudie, som er lavet af forskere fra Odense Universitetshospital og udgivet i Acta Diabetologica. Studiet inkluderer 205.970 patienter, der var med i det danske screeningsprogram for diabetisk øjensygdom fra 2013 til 2018.
”Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at der ikke er flere patienter, der følger de givne retningslinjer i screeningsprogrammet,” siger studiets førsteforfatter Anne Suhr Thykjær, der er læge og ph.d.-studerende på Forskningsenheden for Oftalmologi ved Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital.
Hun tilføjer, at de i deres studie kun har kigget på patienter, der har deltaget mindst én gang i screeningsprogrammet. Herudover er der formentlig et større mørketal af diabetespatienter, der aldrig får startet op på screeningsprogrammet. I hvert fald anslår Diabetesforeningen, at 349.000 danskere i dag lever med diabetes, men kun 263.000 danskere indgår i screeningsdatabasen for diabetisk øjensygdom.
Vigtigt at opdage forandringer tidligt
Det kan have store konsekvenser både for den enkelte patient og for sundhedsvæsenet, hvis patienterne udskyder eller helt udebliver fra deres screeningsaftaler.
”Hvis patienterne ikke bliver screenet, risikerer vi, at de tidlige stadier af sygdommen ikke bliver opdaget. Det kan betyde, at vi kommer for sent i gang med en intensiveret forebyggende indsats, hvilket i sidste ende kan føre til en forværring og dårligere prognose for, at vi faktisk kan bedre øjnene igen.”
I studiet blev risikoen for problemer af synstruende karakter forværret med 13 procent, hvis patienterne udeblev over længere tid.
”Sundhedsøkonomisk vil de forbyggende initiativer også altid være at foretrække frem for behandling. For hvis først den diabetiske øjensygdom når de senere og mere synstruende stadier, så vil der være behov for langt større interventioner såsom indsprøjtninger, laserbehandlinger og deciderede operationer i øjnene.”
Patienterne mangler måske sygdomsforståelse
I undersøgelsen var der en række patientgrupper, som havde særligt lav deltagelse: Det var blandt andet yngre, fraskilte og personer med lav indkomst. Samtidig havde patienter, som fik konstateret diabetiske øjenforandringer ved første screening, også en tendens til at udeblive fra de efterfølgende screeninger.
Forskerne har ikke haft mulighed for at spørge patienterne, hvorfor de ikke deltog i screeningerne, men resultater fra internationale studier kan give et fingerpeg om, hvad årsagerne er.
”Forskning tyder på, at det skyldes en kombination af faktorer: Dels kan nogle patienter være angst for screeningerne og resultatet af dem, dels kan nogle patienter mangle sygdomsforståelse og indsigt i, hvorfor screeningen er vigtig,” siger Anne Suhr Thykjær.
”Samtidig kan der fra sundhedsvæsenets side måske have været manglende information om screeningstilbuddet og tabt kommunikation mellem sundhedspersonale.”
Behov for mere oplysning
Anne Suhr Thykjær tror selv, at mere oplysning kan være den primære vej til at øge deltagelsen i screeningsprogrammet.
”Man kunne sætte ind med patientorienterede, målrettede oplysningskampagner, hvor man fortæller, hvorfor man inviterer til screening – og hvor man samtidig har fokus på de organspecifikke konsekvenser, hvis ikke man har god kontrol med sin diabetes”
”Samtidig har vi brug for at lave yderligere forskning, hvor vi spørger patienterne direkte, hvorfor de ikke deltager. Om de oplever barrierer i adgangen til at deltage i screeningsprogrammet, eller om vi som sundhedspersonale kan gøre noget bedre.”
I Danmark anbefales patienter med type 2-diabetes at starte screening for diabetisk øjensygdom umiddelbart efter, at de er blevet diagnosticeret. Patienter med type 1-diabetes anbefales at starte fem år efter diagnosen – dog skal børn først begynde, når de bliver 12 år. Intervallet mellem screeningerne er individuelt og afhænger blandt andet af, hvor velkontrolleret patientens blodtryk og blodsukker er.