Unge med type 2-diabetes kræver kreativitet

Sundhedssystemet er slet ikke gearet til unge med type 2-diabetes. Sådan lyder det fra Helle Terkildsen Maindal, lektor på Aarhus Universitet og forskningsleder på Steno.

Et nyt studie peger på, at personer under 45 år med nydiagnosticeret type 2-diabetes er dårligere behandlet end ældre med sygdommen.

“Hvis vi skal knække de unges diabeteskurve, skal vi turde være lidt mere kreative i vores sundhedsvæsen. Det er slet ikke gearet til de unge, som bliver puttet i samme behandlingskasse som ældre med diabetes. Det kan være en af årsagerne til, at de unge ser ud til at være en underbehandlet gruppe,” siger Helle Terkildsen Maindal, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og forskningsleder på Steno Diabetes Center inden for sundhedsfremme og forebyggelse. En anden årsag kan være, at der er forskel på sygdommen blandt de yngre og de ældre,” mener Helle Maindal Terkildsen.

I forskningsgruppen på Aarhus Universitet er ph.d.-studerende Anne Bo blandt andet i gang med at analysere nye tal fra DD2-studiet, Dansk Center for Strategisk Diabetes Forskning. Tallene viser, at ud af 5.000 nyopdagede med type 2-diabetes er 500 af dem unge under 45 år.

“Det overraskende er, at det tal kan de praktiserende læger, vi har talt med, ikke genkende. De har ikke fornemmelsen af, at så stor en gruppe af type 2-patienter er unge,” siger Helle Terkildsen Maindal og understreger, at de i kvalitative undersøgelser af unge med type-2-diabetes, har fundet ud af, at de unge meget sjældent kommer hos den praktiserende læge eller hos andre sundhedsprofessionelle med deres sygdom.

“Det passer meget godt med lægernes opfattelse og kan være en af årsagerne til, at de unge er underbehandlede,” tilføjer hun.

Sammenlignet med ældre med type 2-diabetes viser foreløbige analyser, at de unge er dårligere reguleret end ældre med diabetes. De har både et højere HbA1c, kolesteroltallet er højere, og de ryger mere.

“Forklaringen kender vi ikke helt endnu, men det mest sandsynlige er, at de unge er underbehandlede,” siger Helle Terkildsen Maindal og tilføjer:

“Og så bliver det lige pludselig rigtig interessant, for de unge skal jo leve rigtig mange år med den her sygdom, der kan have mange komplikationer.” 

“Gammelmandssygdom” og dovenskab

En af grundene til, at de unge sjældent går til lægen med deres sygdom, kan ifølge Helle Terkildsen Maindal være, at de oplever en stigmatisering af deres sygdom i samfundet omkring dem.

“De unge nævner begreber som skyld, lavt selvværd og dovenskab, når de omtaler deres sygdom. De føler, det er selvforskyldt, at de er blevet lidt for tykke og har fået type 2-diabetes. Det påvirker ikke bare deres selvværd - det gør også, at de i langt højere grad holder deres sygdom skjult for blandt andre arbejdsgivere og venner,” fortæller Helle Terkildsen Maindal.

“Vi ved blandt andet, at diagnosen føles særligt vanskelig i forbindelse med arbejde. Det er ikke særligt let at løbe til lægen kl. 11 midt i arbejdstiden. Så der er nogle rent praktiske forhold, hvor det er svært for dem,” siger hun og nævner, at sygdommen i manges øjne bliver set som en gammelmandssygdom, og at der hersker en idé om, at man ikke har været god til at passe på sig selv og sit helbred, hvis man som ung får type 2.

Derudover viser et tidligere studie baseret på 30 unge med type 2 -diabetes mellem 19 og 45 år, hvoraf halvdelen var danskere og den anden halvdel australiere, at de unge fandt det særligt svært at håndtere deres diagnose, når de gik ind i nye livsfaser som at flytte hjemmefra, starte på nyt arbejde, stifte familie og andre forandringer i tilværelsen.

“Her syntes de, at deres sygdom havde en negativ indflydelse på deres relation til forældre, kærester, venner, arbejdsgivere og faktisk også til lægerne,” understreger hun.

“De syntes ikke, at lægerne forstod, hvad det var, de gik igennem, når der opstod noget nyt, eller de selv skulle kontakte de sundhedsprofessionelle på diabetesområdet. De følte sig overset,” forklarer hun.

Mere fleksibelt sundhedssystem

At de unge vælger sundhedssystemet fra og selv håndterer sygdommen, har konsekvenser for dem på langt sigt. Det kræver ændringer i sundhedsvæsnet.

“Vi bliver nødt til at geare sundhedsvæsnet til at være der for de unge. Det kunne være, at det rent praktisk er nemmere for dem at komme til lægen med aftenåbning, så de ikke behøver at tage fri fra arbejde. At det bliver mere fleksibelt,” siger Helle Terkildsen Maindal og tilføjer, at en telefonlinje, de kan ringe til og særlige tilbud til unge sammen med andre unge er noget, de selv efterspørger.

Derudover nævner hun, at den praktiserende læge skal være opmærksom på at være direkte i sin kommunikation med de unge og spørge ind til kernen af deres udfordringer med en diabetes-diagnose.

“Det handler om, at de ikke skal føle, at de er alene om at løfte den her opgave, og at der bliver spurgt ind til, hvad der i virkeligheden er deres udfordringer i livet. For ofte er overvægten ikke deres største problem - måske er det deres mentale helbred, eller noget der er svært for dem i deres liv, der ligger til grund for overvægten og dermed også type 2-diabetes,” forklarer Helle Terkildsen Maindal og slutter:

“Vi bliver nødt til at være kreative og have målgruppen med. Vi skal turde tænke anderledes i vores behandling af de unge. Der skal en langt mere multikomponent behandling til, hvor ikke bare den unge står alene med sin diabetes og overvægt - men hvor det i højere grad er et fælles ansvar.”