Stort EU-studie identificerer biomarkører for forværring af type 2-diabetes

I nær fremtid vil fundene måske betyde, at diabetesbehandlingen bedre kan skræddersys til den enkelte patient, siger professor Peter Rossing.

I dag er det svært at vide, hvornår en person med type 2-diabetes vil opleve forværring af sin sygdom. For nogle går det hurtigt, for andre langsommere – og faktisk ved man ikke hvorfor. Nu giver et stort multicenterstudie, netop publiceret i Nature Commmunication, en del af svaret.

I studiet indgår tre kohorter af personer med type 2-diabetes – knap 3.000 fra Holland, Sverige og England. På denne gruppe har man undersøgt en lang række biomarkører: knap 1.200 proteiner, 29 metabolitter og 162 lipider. Patienterne er første gang blevet undersøgt et par år efter, at de har fået diagnosen type 2-diabetes. Derefter har man løbende undersøgt gruppen for de samme biomarkører og sammenholdt det med oplysninger om progression i deres sygdom. Endelig er der også blevet lavet dyrestudier for at undersøge betydningen af de markører, der blev fundet interessante i patientkohorterne.

Første detaljerede overblik

Resultaterne viser, at følgende biomarkører var forbundet med et hurtigere behov for at sætte patienten i insulinbehandling: metabolitterne homocitrulline, isoleucine and 2-aminoadipic acid samt otte forskellige triglycerider og lave niveauer af lipid-typen sphingomyelin 42:2;2.

Ud af den store gruppe af undersøgte proteiner var GDF15/MIC-1, IL-18Ra, CRELD1, NogoR, FAS og ENPP7 forbundet med en hurtig forværring af sygdommen, mens proteinerne SMAC/DIABLO, SPOCK1 og HEMK2 forudsagde en langsommere progression.

”Det er i særdeleshed ny viden, for det er første studie af den type, hvor vi har fået så detaljeret viden om, hvilke biomarkører der er forbundet med hurtig progression af type 2-diabetes, og hvilke der kan bremse sygdommen,” siger medforfatter til studiet Peter Rossing, der er forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) og professor på Københavns Universitet. SDCC har lavet analyser af metabolitter til det omfattende projekt.

”Vi har fået bekræftet nogle fund fra andre studier, blandt andet at GDF-15 spiller en rolle i forhold til appetit, vægtregulering og diabetes. Men samtidig er der også fundet en række nye biomarkører, som vil kunne blive potentielle mål for diabetesbehandling i fremtiden.”

Resultaterne viser også, at nogle af proteinerne i den omfattende undersøgelse kan få de betaceller, der laver insulin, til at gå til grunde. Andre kan understøtte betacellerne, så de ikke går til grunde. Den viden kan også vise vejen til nye behandlingsformer med det formål at holde patienterne stabile længere, inden de skal i insulinbehandling.

Analyser skal forsimples

Da analyserne er udført på kohorter af patienter i tre forskellige lande, er man allerede kommet et stykke ad vejen med at replicere studiets resultater. Men analyserne af de mange biomarkører er udført af så mange forskellige laboratorier og med så mange forskellige analysemetoder, at det ikke er praktisk muligt at overføre en så omfattende analyse til en klinisk hverdag.

”Næste skridt bliver at udvikle en metode, så vi kun undersøger de mest interessante af biomarkørerne, for prismæssigt er det meget dyrt at lave de omfattende undersøgelser. Hos os arbejder vi i øjeblikket med at lave nogle mindre paneler til det formål,” siger Peter Rossing.

Et skridt mod skræddersyet behandling

Han ser analyser af biomarkører som et skridt på vejen til en mere skræddersyet diabetesbehandling og tror ikke, at man nødvendigvis er så langt fra at kunne bruge det i klinikken. På Steno Diabetes Center Copenhagen er laboratoriet, der udfører analyser på metabolitter, placeret samme sted som ambulatoriet. Det giver i princippet mulighed for en arbejdsgang, hvor man tager blodprøver på patienterne i ambulatoriet, kører dem igennem de avancerede analyser i laboratoriet og anvender resultaterne i klinikken.

”Vores plan er at gå i gang med at afprøve det i løbet af et halvt til et helt år. Vi vil lave de analyser af metabolitter, som vi har erfaringer med i vores laboratorie og bruge resultaterne i klinikken. På den måde kan vi bedre holde øje med, om vi skal være mere eller mindre aggressive i behandlingen af patienterne,” siger Peter Rossing.

I dag må man vente med at behandle forværring i type 2-diabetes, indtil blodsukkeret stiger, da man ikke har andre metoder til at opdage og forebygge en forværring tidligere i forløbet.