Vægt er afgørende for diabetespatienters livskvalitet

Størstedelen af type 2-diabetikerne har et stort ønske om at tabe i vægt. De ser vægten som en isoleret del og har brug for øget fokus på at komme ned i vægt. At der sker forbedringer af deres diabetes er en sekundær effekt.

“Vægt er det absolut vigtigste parameter for type 2-diabetespatienters livskvalitet. Det er det, de går op i, og det er det eneste enkeltstående parameter, der virkelig betyder noget for deres humør,” siger Sten Madsbad, professor, overlæge, dr. med, Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital og tilføjer, at et vægttab er et centralt ønske for stort set alle overvægtige.

“De fleste type 2-patienter har jo gennem mange år forsøgt at tabe sig - også inden de fik diagnosen. Og når de så får stillet diagnosen hos lægen, får de at vide, at de skal tabe sig i vægt. Men det kan de ikke. Det er et kæmpe problem for dem,” uddyber Sten Madsbad. Studier viser, at de fleste type 2-diabetikere har et ønske om at tabe mellem 20-30 kg - altså langt mere end det vægttab, som livsstilsintervention og farmakologisk behandling kan give.

“De eneste behandlingsmuligheder lige nu, der kan give det store, varige vægttab er fedmekirurgi. Her ser vi til gengæld også en forbedret livskvalitet hos hovedparten af patienterne,” siger Sten Madsbad. Det skyldes ikke mindst, at de rent fysisk forandrer sig og slipper ud af mange års marginalisering. Derudover er der de fysiske effekter - at de i mange tilfælde bliver helt sygdomsfri og dermed slipper for medicin. Det gennemsnitlige vægttab efter en gastrisk bypass-operation er i Danmark på cirka 40 kg, hvilket gennemsnitligt bliver nået efter 1,5 år.

Få kilo har gavnlig effekt

Også Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge i endokrinologi på Regionshospitalet Randers, professor på Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet og formand i Dansk Selskab for Adipositas Forskning konkluderer, at vægten er en afgørende faktor for den overvægtige diabetespatients livskvalitet.

“Når vi fortæller patienterne, at medicin kan give dem et vægttab på mellem 5-10 kg på et til to år, så kigger de næsten vantro på en. En diabetiker som vejer 130 kg, mener ikke, at et vægttab på 5-10 kg batter, når det kommer til humør og livskvalitet. De har jo et ønske om at tabe 50-60 kg,” siger Jens Meldgaard Bruun og understreger, at patienterne skal gøres opmærksomme på, at studier (bl.a. Look AHEAD), har vist, at selv vægttab på 5-10 kg kan forbedre livskvaliteten og reducere risikoen for at udvikle depression samtidig med, at de få kilo faktisk kan have en gavnlig effekt på langtidsblodsukkeret og vil betyde mindre medicin. 

“Det ændrer selvfølgelig ikke på, at de stadig vil føle sig overvægtige med de fysiske og psykiske gener, det medfører. Og det er klart, det siger meget om, hvad det er, de her overvægtige diabetespatienter går rundt og kæmper med. Vægten er altafgørende,” siger Jens Meldgaard Bruun.

Derfor appellerer de to endokrinologer til, at der både sundhedsfagligt og politisk bliver sat fokus på vægten i en sådan grad, at det har en effekt på patientens livskvalitet.

“Det er klart, at vi ikke kan operere samtlige overvægtige diabetespatienter i Danmark. Men vi vil gerne have fedmekirurgi højere op på dagsordenen - for det virker,” siger Sten Madsbad og understreger, at hvor man for bare få år siden fedmeopererede omtrent 4.000 overvægtige om året, så er tallet nu helt nede på 700 grundet politiske og mediemæssige årsager.

“Det handler om at tage kirurgi ind i den samlede værktøjskasse og sammen med patienten se på, hvilke muligheder der er for vedkommende - er det livsstilsintervention kombineret med kontroller, vægtreducerende diabetesmedicin eller kirurgi? Snak med patienten om det. De fleste vil meget gerne høre om både muligheder og risici ved en given behandling,” siger han.

“Og det har både en gavnlig effekt på patientens livskvalitet - men det har også gavnlig effekt på samfundsøkonomien,” konkluderer Sten Madsbad.