Sådan blev HbA1c-grænsen for type 2-diabetes sat

Type 2-diabetes defineres i dag som et langtidsblodsukker lig med eller over 48 mmol/mol. Grænseværdien blev sat i Danmark i 2011 og erstattede det forrige kriterium, der bestod af en oral glukosebelastningstest (OGTT), som stadig foretages hos udvalgte grupper.

Anvendelsen af HbA1c og grænseværdien, cutpointet, blev bestemt, efter et internationalt ekspertudvalg med bidrag fra danske Dorte Vistisen kom med anbefalinger til diagnosticering af diabetes i 2009.

Beslutningen blev taget på baggrund af en lang række studier og analyser, hvoraf særligt 12 epidemiologiske studier, som undersøgte sammenhængen mellem blodsukkerniveau og forekomst af retinopati, vægtede tungt, forklarer Dorte Vistisen.

“Det var tydeligt at se, at der skete en markant stigning i forekomsten af retinopati, når blodsukkeret var 48 mmol/mol eller over. Derfor var beslutningen – selvfølgelig sammenholdt med andre data – at HbA1c på  48 mmol/mol var et godt cutpoint,” siger Dorte Vistisen.

Allerede for høj dengang

Ifølge studierne steg forekomsten af retinopati allerede ved 42 mmol/mol, hvorfor man godt kunne have argumenteret for at sætte grænsen lidt lavere allerede dengang, lyder det fra Dorte Vistisen.

“Man kunne med god grund også havde sat den til 45 mol/mmol, men det var ikke den beslutning, der blev taget rundt om bordet,” siger hun og fortsætter:

“Det er ikke en eksakt videnskab at sætte en fast grænse. Vi har evidens for spændet, hvor det giver mening at sætte grænseværdien, men det kan være svært at vide de akkurate decimaler. Det samme var gældende, da man fastsatte cut-pointet med to timer for fasteblodsukkeret.”

I dag vil man også med fordel kunne inddrage data for nyresygdom for at finde den mest optimale grænseværdi, mener Dorte Vistisen

Intet knæk på kurven

Ud over retinopati undersøgte ekspertgruppen også andre studier om blandt andet kardiovaskulære sygdomme. Udfordringen ved de makrovaskulære komplikationer er, at man ikke kan aflæse et markant knæk på kurven, forklarer Dorte Vistisen.

“Når vi kigger på hjerte-kar-sygdom, ser vi ikke en markant stigning ved en bestemt værdi, men i stedet en kontinuerlig stigende risiko med stigende HbA1c-niveauer. Det gør det svært at sætte en grænse for, hvornår personer er i højrisiko, og derfor anvendte vi i højere grad retinopatidata,” siger hun.

Ekspertudvalget var nedsat af American Diabetes Association (ADA), European Association for the Study of Diabetes (EASD)og International Diabetes Federation (IDF) for at klarlægge evidensen for diagnosticering af diabetes ved HbA1c fremfor OGTT og for at fastsætte den diagnostiske grænseværdi.