”Hvis revideringen af DES’ retningslinjer vedtages, vil de tage med, at man kan lægge finerenon på, når personen med type 2-diabetes fortsat har albuminuri efter behandling med ACE-hæmmer og SGLT-2-hæmmer, hvilket er i tråd med opdateringen (om tilskud, red.) fra Lægemiddelstyrelsen,” siger Peter Rossing.
Flere kronisk nyresyge med type 2-diabetes vil få tilskud til Kerendia
Patienter med type 2-diabetes og kun let nedsat nyrefunktion har nu også mulighed for at få tilskud til Kerendia (finerenon), hvis de fortsat har albuminuri efter behandling med SGLT2-hæmmere og ACE-hæmmere. Fagselskaber kigger på, hvor finerenon skal skrives ind i retningslinjerne.
Lægemiddelstyrelsen ændrede i slutningen af juli tilskudsklausulen for Kerendia (finerenon), så patienter, der kun har let nedsat nyrefunktion, også kan få tilskud.
Mere konkret dækker den nye tilskudsklausul:
”Voksne med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom med eGFR ≥25 ml/min/1,73 m2 og vedvarende albuminuri (≥ 30 mg/g) trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT2-hæmmer eller hvor SGLT2-hæmmer ikke tolereres/er kontraindiceret. Behandlingen skal være iværksat af eller konfereret med en speciallæge i nefrologi eller endokrinologi.”
Tidligere omfattede tilskudsklausulen kun den gruppe af patienter, der havde kronisk nyresygdom i stadium 3 og 4 – dvs. eGFR ≥25 - <60 ml/min/1,73 m2.
”Der er altså flere patienter med kronisk nyresygdom, som nu kan få tilskud til behandlingen og kan blive hjulpet af den. Det er en population, som praktiserende læger i høj grad ser, men det er også patienter i diabetes-ambulatorier,” siger Peter Rossing, der er professor, overlæge og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler allerede nu finerenon som tillægsbehandling til patienter med kronisk nyresygdom så længe eGFR er over 25, og der er vedvarende albuminuri.
Fagselskaber kigger nu på retningslinjer
Efter at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, udvidede indikationen for finerenon i februar 2023 - på baggrund af en analyse af FIGARO-studiet, som Peter Rossing er medforfatter på - vil Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) i efteråret tage stilling til en anbefaling om at opdatere retningslinjerne, så man også kan bruge finerenon til kronisk nyresygdom stadium 1 og 2.
”Hvis revideringen af DES’ retningslinjer vedtages, vil de tage med, at man kan lægge finerenon på, når personen med type 2-diabetes fortsat har albuminuri efter behandling med ACE-hæmmer og SGLT-2-hæmmer, hvilket er i tråd med opdateringen (om tilskud, red.) fra Lægemiddelstyrelsen,” siger Peter Rossing, der er medforfatter til retningslinjerne for type 2-diabetes i DES.
Dansk Nefrologisk Selskab er i gang med at opdatere deres retningslinjer for udredning og behandling af kroniske nyresygdomme, og her er finerenon også inde i overvejelserne.
”Vi har kort diskuteret finerenon, men er ikke færdige med konklusionen endnu,” siger Henrik Birn, der er overlæge på Nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital og professor på Aarhus Universitet. Han er formand for den arbejdsgruppe under Dansk Nefrologisk Selskab, der i øjeblikket er i gang med at udarbejde nye retningslinjer for udredning og behandling af kroniske nyresygdomme.
Finerenon forebygger skader på nyrer og hjerte
Finerenon er en såkaldt nonsteroid mineralkortikoid-receptorantagonist (MRA), der blokerer mineralokortikoid-receptoren. Mineralokotikoid-receptoren er involveret i en række processer, der kan resultere i inflammation og arvæv i nyrerne samt skader på hjerte og karsystemet. Disse processer kan blandt andet blive aktiveret ved overvægt, højt blodtryk og diabetes. Ved at blokere receptoren, forhindrer man disse processer i at gå i gang og kan dermed forebygge inflammation og reducere arvæv i nyrerne.