Livsstilsintervention har ringe effekt på type 2-diabetikere

Hvis type 2-diabetikerne skal opnå et betydeligt og varigt vægttab, kræver det medicinsk behandling, hyppige ambulante kontroller eller bariatrisk kirurgi.

“Måske er glasset alligevel halvt fuldt,” siger Jens Meldgaard Bruun, der er overlæge i endokrinologi på Regionshospitalet Randers og professor på Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet. Derudover er han formand i Dansk Selskab for Adipositas Forskning.

Han henviser til en rækker studier, herunder det store amerikanske Look AHEAD-studie, hvor mere end 5.000 overvægtige personer med type 2 diabetes blev fulgt igennem mere end 10 år. Det primære mål for studiet var at undersøge, hvorvidt en intensiv livsstilsændring med fokus på kost og fysisk aktivitet kunne reducere den kardiovaskulære mortalitet.

“Man kan anskue resultaterne som nedslående, idet forekomsten af både hjertekarsygdom og mortalitet i gruppen, som blev behandlet med intensiv livsstilsintervention, ikke adskilte sig fra kontrolgruppen. Men den slog heller ikke folk ihjel. Interventionens gavnlige effekt på hjertekarsygdom, som man ellers havde haft en teori om, var der simpelthen ikke,” understreger han.

Tabte sig for lidt

Årsagen skal findes i, at gruppen, som blev behandlet med livsstilsintervention, ikke opnåede et betydeligt og varigt vægttab, der var stort nok til, at det havde indflydelse på den kardiovaskulære mortalitet. Og selvom vægttabet havde en betydning for patientens langtidsblodsukker, så påvirkede det ikke dødeligheden.

“Det, der skete i Look AHEAD-studiet var, at den gruppe som fik intensiv livsstilsbehandling tabte sig knap 10 kilo inden for det første år. Derefter fik de en rebound-effekt på deres vægt, hvor de tog nogle af kiloene på igen. Men efter 10 år havde de stadig reduceret deres vægt med omkring seks kilo,” forklarer Jens Meldgaard Bruun og tilføjer, at kontrolgruppen havde reduceret deres vægt med tre-fire kilo.

“Det er selvfølgelig frustrerende, og man kan være tilbøjelig til at se glasset som værende halvt tomt, når man ikke kan vise, at livsstilsintervention har en betydende effekt på type 2-diabetikeres kardiovaskulære mortalitet. For det er vel dybest set det, man tænker - romantisk eller ej - må være den bedste måde at opnå et vægttab på - altså at man ændrer på kosten og dyrker mere motion,” siger Jens Meldgaard Bruun.

På trods af den manglende reduktion i den kardiovaskulære mortalitet understreger han, at vægttabet i Look AHEAD-studiet havde en lang række gavnlige effekter - bl.a. på patienternes diabetesregulation og senkomplikationer, deres kardiovaskulære risikoprofil, medicinforbruget og risikoen for at udvikle depression – men som i andre studier var vægttabet gennem denne livsstilsintervention bare ikke effektivt og stort nok til at påvirke den kardiovaskulære dødelighed.

“Studier blandt svært overvægtige type 2-diabetikere med et BMI >35 kg/m2 har vist, at et vægttab på omkring 40 kilo efter bariatrisk kirurgi giver en markant bedring i diabetes, og i mange tilfælde vil patienten slippe af med sygdommen,” siger han. Derudover vil patienten opleve en markant effekt på fedmens følgesygdomme som kardiovaskulære sygdomme og mortalitet.

Kig på den enkelte patient

Det opløftende er dog, at en livsstilsintervention som i Look AHEAD har en lang række gavnlige effekter og viser, at et vægttab på blot fem-10 kilo er realistisk ved hjælp af kostomlægning og øget fysisk aktivitet, men det kræver ikke bare en stor motivation fra diabetikerens side - det kræver hyppige ambulante kontroller.

“Det kræver mange personaleressourcer at vedligeholde et vægttab. For patienterne skal følges med en-fire ugers interval de første måneder, hvorefter kontrollerne skal ske hver eller hver anden måned,” siger Jens Meldgaard Bruun og fortsætter:

“Går der længere tid imellem kontrollerne, bliver vægttabet meget beskedent.”

Derfor appellerer Jens Meldgaard Bruun til, at lægen i så vidt muligt et omfang taler med patienten om vægten og får fulgt op på vedkommende med ambulante kontroller så tit som muligt.

“Lægen skal have opmærksomhed på den enkelte patient og sørge for, at der bliver taget højde for vægten. Det drejer sig blandt andet om at vælge de diabetespræparater, som ud over effekter på blodsukkeret også giver et øget vægttab. Er patienten svært overvægtig med et BMI >35 kan kirurgi være en løsning. Er det ikke en mulighed, kan hyppige ambulante kontroller have en gavnlig en effekt,” siger han.

3 korte om overvægt og diabetes:

• Hav fokus på hver enkelt patient med overvægt/svær overvægt og type 2 diabetes.
• Livsstilsintervention (kost/fysisk aktivitet) har effekter på en lang række følgetilstande ved type 2 diabetes.

Overvej kirurgisk behandling af patienter med type 2 diabetes og et BMI>35.