
"I dette tilfælde med Wegovy er behandlingen som udgangspunkt udviklet mod diabetes i mindre doser og mod vægttab i større doser, men det viser sig nu som mulig kardiologisk behandling uafhængigt af vægttab og diabetes,” siger Kenneth Egstrup.
Overlæger: Nyt Wegovy-studie vil ændre behandlingen af hjerte-kar-sygdom
Vægttabsmidlet Wegovy (semaglutid 2,4 mg) ser ud til at blive fremtidens hjertemedicin, siger overlæger i endokrinologi og kardiologi på baggrund af Novo Nordisk største studie til dato.
Med 17.000 forsøgsdeltagere fra store dele af verden er resultaterne fra SELECT-studiet meget overbevisende, siger Kenneth Egstrup, klinisk professor og overlæge på Kardiologisk afdeling ved Odense Universitetshospital. Han er desuden medlem af Dansk Cardiologisk Selskab.
”Det er et meget specielt studie med overbevisende data, og resultaterne kommer til at influere vores tankegang og behandling [af hjerte-kar-sygdom] fremover. Jeg håber, at man vil revurdere tilskud til behandlingen til patienter med kendt hjerte-kar-sygdom,” siger han.
Han har selv bidraget med data til det randomiserede, kontrollerede fase III-studie SELECT, der er publiceret i The New England Journal of Medicine. Studiet er lavet på personer med et BMI over 27 m2/kg. Det er personer, som ikke havde fået konstateret diabetes og ikke havde et HbA1c, der er over normalniveauet, i gentagende målinger. Den ene gruppe fik semaglutid, der optitreres over nogle uger mod 2,4 mg, og den anden gruppe fik placebo. Der blev ikke givet livsstilsintervention i studiet modsat tidligere Wegovy-studier.
Fra diabetes til hjerte-kar
Efter en median opfølgning på lige over tre år viser resultaterne, at personer, der har fået semaglutid 2,4 mg, havde 20 procent lavere risiko (HR: 0,80; 95% CI: 0,72 - 0,90, p<0,001) for det primære kombinerede endepunkt MACE - hjerteanfald, slagtilfælde og kardiovaskulær død - sammenlignet med kontrolgruppen.
”Det ligner, hvad vi så med SGLT-2-hæmmere, som i første omgang var rettet mod type 2-diabetes, hvorefter lægemiddelgruppen viser sig at være hjerte-kar-beskyttende uanset diabetesstatus. I dette tilfælde med Wegovy er behandlingen som udgangspunkt udviklet mod diabetes i mindre doser og mod vægttab i større doser, men det viser sig nu som mulig kardiologisk behandling uafhængigt af vægttab og diabetes,” siger Kenneth Egstrup.
På de endokrinologiske afdelinger er begejstringen for resultaterne stor.
”Det er et flot og stort landmark-studie, som kan gå hen og ændre praksis. Men der skal nok et tilskud til, hvis det skal skrives ind i retningslinjerne,” siger Sten Madsbad, klinisk professor og overlæge på endokrinologisk afdeling ved Hvidovre Hospital.
Han er især imponeret over effekten af behandlingen, fordi forsøgsdeltagerne på forhånd var velbehandlede med statiner, antitrombotisk, beta-blokker og angiotensin converting enzyme (ACE) hæmmer behandling for kardiovaskulære risikofaktorer. Alligevel opnåede semaglutid-gruppen en yderligere reduktion i risiko for MACE.
Mindre vægttab end tidligere set
Studiet viser også, at semaglutid-gruppen havde tabt sig 9,39 procent, mens kontrolgruppen havde tabt sig 0,88 procent.
Et gennemsnitligt vægttab på omtrent 9 procent er lavt i forhold til de tidligere studier på personer med overvægt uden diabetes. Her taber de gennemsnitligt omkring 15 procent. Forskellen kan muligvis skyldes, at livsstilsinterventionen ikke er inkluderet i SELECT-studiet, som det har været i de tidligere STEP-studier, siger Sten Madsbad.
”Det er et betydeligt mindre vægttab, end vi tidligere har set, så det er nok det vægttabsniveau, man kan forvente, når man udskriver behandlingen i klinikken uden at tilbyde livstilsintervention,” siger han.
Flere faktorer bag effekt
Både Sten Madsbad og Kenneth Egstrup er spændte på at se, hvad fremtidige analyser af data vil afsløre om vægttabets rolle i forhold til den hjerte-kar-beskyttende effekt.
Sten Madsbad vurderer, at det ikke primært er vægttabet hos forsøgsdeltagerne, som driver den forebyggende effekt af semaglutid-behandlingen.
”Når vægttabet ikke er større, så forventer jeg ikke, at det kan være årsagen til en så stor effekt. Der må ligge nogle andre mekanismer bag,” siger Sten Madsbad. Det gør han blandt andet også på baggrund af et studie fra 2016 på personer med type 2-diabetes, der har fået semaglutid 1 mg. Her reducerede behandlingen risiko for MACE med 26 procent, mens vægttabet var på 6 procent.
NEJM har i en editorial skrevet om resultatet og har samme vurdering. De efterlyser en analyse, som kan afsløre, hvorvidt den hjertebeskyttende effekt er korreleret med vægttab. Den pointe kan Kenneth Egstrup følge.
”Det er uklart, hvad der driver effekten. Spørgsmålet er, om det en kombination af en række ting. Man kan blandt andet se, at CRP falder i semaglutid-gruppen, så spørgsmålet er, om den antiinflammatoriske effekt af GLP-1-behandling har en væsentlig betydning,” siger Kenneth Egstrup.
Bivirkninger
En god nyhed er, at Intet i studiet tyder på, at lægemidlet øger risiko for cancer eller andre alvorlige bivirkninger.
”Det ligner fuldstændigt bivirkningsprofilen fra de andre semaglutid-studier, og det er bivirkninger, vi kan håndtere i klinikken. Der er ingen tegn på pankreascancer, som der har været bekymringer om. Så det er godt nyt,” siger Sten Madsbad.
Analyser af de tre komponenter i MACE viser desuden, at:
- Risikoen for ikke-dødelig myokardieinfarkt eller hjerteanfald var reduceret med 28 procent sammenlignet med placebo (HR: 0,72; 95% CI: 0,61 - 0,85).
- Risikoen for kardiovaskulær død var reduceret med 15 procent, dog uden at være statistisk signifikant med opfølgningsvarigheden (HR: 0,85; 95% CI: 0,71 - 1,01).
- Risikoen for ikke-dødelig slagtilfælde blev reduceret med 7 procent sammenlignet med placebo (HR: 0,93; 95% CI: 0,74;1,15, ikke statistisk signifikant over forsøgets længde).
Det sekundære kombinerede endepunkt viste, at risikoen for hjertesvigthændelser, omfattende kardiovaskulær død, akutte hjertesvigtsbesøg og hospitalsindlæggelser blev reduceret med 18 procent sammenlignet med placebo (HR: 0,82; 95% CI: 0,71; 0,96), og risikoen for død uanset årsag blev reduceret med 19 procent sammenlignet med placebo (HR: 0,81, 95% CI: 0,71; 0,93).
