Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin


”Det er værd at overveje, om forhøjet blodgennemstrømning af nethinden og synsnervepapillen fremkaldt af blodsukkersænkningen er årsag til ophobningen af NAION hos patienter i behandling med semaglutid i forhold til patienter med type 2 diabetes eller fedme, som blev behandlet med andre lægemidler,” skriver Michael Larsen og Steffen Hamann.

Danske øjenlæger om omdiskuteret semaglutid-studie: Det er ikke viden, man bør handle på lige nu

Et meget omtalt studie har vakt opsigt ved at etablere en mulig sammenhæng mellem det hyppigt anvendte diabetes- og fedmepræparat semaglutid og den alvorlige øjensygdom non-arterisk anterior iskæmisk opticus neuropati (NAION). Danske øjenlæger tager data alvorligt, men maner i samme åndedrag til besindighed.

Det omdiskuterede studie viser, at incidensen af NAION var betydeligt øget blandt patienter behandlet med GLP-1-receptor agonisten (GLP-1-RA’en) semaglutid sammenlignet med patienter, der ikke havde modtaget behandling med en GLP-1-RA.

Professor og overlæge Michael Larsen og lektor og overlæge Steffen Hamann fra Afdeling for Øjensygdomme ved Rigshospitalet har sammen skrevet en kommentar til studiet bragt i JAMA Ophthalmology. Her argumenterer de for, at den øgede forekomst af NAION blandt diabetespatienter behandlet med semaglutid potentielt kan skyldes en stor og hurtigt indsættende sænkning af blodsukkeret. Dette er en velkendt mekanisme, som blandt andet kan føre til forværring af diabetisk retinopati hos diabetespatienter i behandling med insulin og GLP1-RA’er.

”Det er værd at overveje, om forhøjet blodgennemstrømning af nethinden og synsnervepapillen fremkaldt af blodsukkersænkningen er årsag til ophobningen af NAION hos patienter i behandling med semaglutid i forhold til patienter med type 2 diabetes eller fedme, som blev behandlet med andre lægemidler. Den velkendte retinopati-risiko håndterer man ved at identificere risikopatienterne og sørge for, at deres blodsukker bliver sænket tilpas langsomt,” skriver Michael Larsen og Steffen Hamann i deres kommentar.

De skriver videre, at proaktiv identifikation er relevant, fordi der ikke findes nogen behandling for NAION.

Ros til grundig opgørelse

I en kommentar på LinkedIn pointerer professor Michael Larsen også, at der kan være væsentlige udokumenterede forskelle mellem patientgrupperne med og uden NAION, som det retrospektive datagrundlag ikke gav mulighed for at analysere.

Michael Larsen tilføjer over for Oftalmologisk Tidsskrift, at studiet er gennemført i en patientpopulation på en subspecialiseret universitets-øjenklinik, men det gør det ikke til et dårligt studie, siger han.

”Det er meget flot, at forskerne har reageret på en tendens og fulgt op med en særdeles grundig opgørelse. Hvem skulle ellers opdage den slags sjældne fænomener?”

Studiet har været omtalt i en række brede danske medier. Også her har Steffen Hamann forholdt sig til resultaterne.

”NAION er en relativ sjælden lidelse, der så ifølge studiet forekommer lidt oftere blandt folk i denne medicinske behandling. Det er ikke en viden, man bør handle på lige nu, men endnu en brik, når læger overvejer semaglutid”, udtalte Steffen Hamann til Dagbladet Politiken.

Studiets resultater

Registerstudiet er foretaget blandt 16.827 patienter, der alle har været tilknyttet den samme neuro-oftalmologiske klinik i USA i perioden fra 2017 og frem til 2023.

I populationen med type 2-diabetes (n=719) forekom 17 tilfælde af NAION blandt patienter, der havde fået udskrevet semaglutid. Der var seks tilfælde i kohorten, der ikke havde modtaget GLP1-RA.

Den kumulative incidens for at udvikle NAION over 36 måneder var 8, 9 procent (95% CI, 4,5%-13,1%) for patienter med diabetes, der modtog semaglutid, og 1,8 procent (95% CI, 0%-3.5%) for patienter med diabetes, der modtog anden diabetesbehandling. Der blev altså påvist en betydelig øget risiko for NAION blandt patienter, der modtog semaglutid (HR=4,28; 95% CI, 1,62-11,29); P < ,001).

I populationen, der modtog semaglutid grundet overvægt (n=979), forekom 20 tilfælde af NAION. Der var tre tilfælde i kohorten, der ikke modtog semaglutid. Den kumulative incidens var her 6,7 procent over 36 måneder (95% CI, 3,6%-9.7%) hos patienter, der modtog GLP-1-RA, og 0,8 procent (95% CI, 0%-1,8%) hos de overvægtige, der ikke havde fået ordineret GLP-1-RA. I gruppen behandlet for overvægt med semaglutid fandt man dermed også en betydelig øget risiko for NAION (HR=7,64; 95% CI, 2.21-26.36; P < ,001).

Semaglutid (markedsført som Ozempic og Wegovy) er i en voldsom global vækst til behandling af både diabetes og overvægt.