Skjult trussel: Hjerte-kar-risiko fordobles årtier før diabetes opdages

Danskere med type 2-diabetes har dobbelt så høj risiko for hjerte-kar-sygdom helt op mod tre årtier før diabetesdiagnosen stilles. Det viser nyt registerstudie. Studiet underbygger, at personer som får stillet en type 2-diabetes, allerede er i risiko for alvorlig sygdom lang tid forinden – og dermed kan have gavn af tidligere og måske mere aggressiv, forebyggende intervention. Men på hvilken måde?

Billedtekst

”Studiet peger på, at personer med forhøjet risiko for type 2-diabetes kan have gavn af mere omfattende forebyggende strategier i en yngre alder for at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes på sigt. Det kan være livstilsændringer med mere fysisk aktivitet for at undgå overvægt. For nogle kan det også være vigtigt med blodtryks- og kolesterolsænkende medicin,” siger Christine Gyldenkerne, læge og ph.d.-studerende på Aarhus Universitet. Hun er førsteforfatter til det nye studie, der er publiceret i Journal of the American College of Cardiology.

Professor og overlæge Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen har ikke selv bidraget til studiet, men har læst forskningsartiklen. Han mener, artiklen underbygger, at personer som på et tidspunkt får diabetes, har en række risikofaktorer, som er fælles for andre sygdomme.

”Det er et spændende studie, der viser os, at personer som får type 2-diabetes ofte har risiko for andre alvorlige sygdomme. Muligvis på grund af fælles bagvedliggende risikofaktorer,” siger Peter Rossing.

Grænsen for type 2-diabetes

Forskerne har ikke haft adgang til blodprøveresultater og HbA1C-data, og kan derfor ikke sige, om personerne har haft tendens til forhøjet langtidsblodsukker allerede årtier før diabetesdiagnosen.

Et andet nyere dansk studie har vist, at der kan gå flere år, før en dansker med forhøjet langtidsblodsukker får en diabetesdiagnose og starter behandling.

Tidligere forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, Dorte Vistisen, har overfor Endokrinologisk Tidsskrift sagt, at man bør overveje at rykke HbA1C-tærsklen for, hvornår type 2-diagnosen skal stilles, så man kan starte behandlingen tidligere.

“På den måde vil vi fange flere af de personer, der lige nu ligger på grænsen til en type 2-diabetes diagnose. Hvis vi kan undgå, at flere med diabetes får alvorlig nyre- og øjensygdom og i stedet sætte tidligere ind med behandling eller forebyggende behandling, vil det være til stor gavn,” sagde hun og uddybede:

“Data tyder på, at der er en større patientgruppe, der er underbehandlet og går under radaren, fordi de måske ligger lige under cutpointet. En person med et langtidsblodsukker på 45 mmol/mol kan også være i høj risiko for senkomplikationer, og det tager det nuværende kriterium ikke højde for.”

Peter Rossing er dog ikke overbevist om, at man kan rykke HbA1C-tærsklen for type 2-diabetes ud fra nuværende evidens.

Endokrinologisk Tidsskrift: Underbygger det nye registerstudie, at det er på tide at rykke grænsen for, hvornår type 2-diabetesdiagnosen stilles og  behandlingen påbegyndes?

”Vi kan ikke sige ud fra studiet, at den øgede risiko for hjerte-kar-sygdom skyldes, at de faktisk allerede er påvirket af et forhøjet HbA1C. Forklaringen er nok nærmere, at der er overlappende risikofaktorer mellem hjerte-kar-sygdom og diabetes. Det er personer med tendens til øget blodtryk og hospitalsdiagnosticeret overvægt. Det er risikofaktorer for både hjerte-kar-sygdom og type 2-diabetes,” siger Peter Rossing.Han tilføjer:

”Men det er klart, at hvis du kan sænke blodsukkeret med forskellige tiltag og udskyde tiden til diabetesdiagnose, vil du formentlig også udskyde, hvornår risikoen for at få diabetiske komplikationer, herunder hjerte-kar-sygdom, opstår.”

Professor: Medicinsk forebyggelse bør undersøges

Selvom det nye studie ikke kan afgøre, om tærsklen for type 2-diabetes skal sænkes, så man bremser udviklingen af diabetiske komplikationer,  er Peter Rossing ikke afvisende over for idéen.

”Det kræver noget evidens, som viser, at det faktisk har den ønskede effekt at starte behandlingen tidligere. Men vi har set tegn på det i flere kontrollerede studier, heriblandt DAPA-CKD, hvor man har set, at anti-diabetisk medicin kan bremse udviklingen af type 2-diabetes og komplikationer hos personer, der har enten nyresygdom eller hjerte-kar-sygdom. Men det kunne være meget interessant at undersøge, om der er en væsentlig forebyggende effekt af anti-diabetisk medicin hos personer i risiko for at få diabetes, der endnu ikke har udviklet en komplikation som nyresygdom eller hjerte-kar-sygdom. Det studie ville jeg gerne lave,” siger Peter Rossing.

Christine Gyldenkerne er enig i, at der mangler viden på området.

”Vi mangler stadig viden om, hvordan vi kan forebygge hjerte-kar-sygdom blandt unge uden kendt hjerte-kar-sygdom. Vi henviser i forskningsartiklen til et igangværende studie, der hedder PRECAD, som kigger på effekten af aggressiv medicinsk behandling af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom hos unge. For det er der, vi skal fange dem. Når vi i vores studie kigger 30 år tilbage i tid og finder en fordoblet risiko for hjerte-kar-sygdom, så har de undersøgte danskere en median alder på 32 år,” siger hun. Hun fortæller også, at man på Aarhus Universitet er ved at starte et studie, der undersøger semaglutids forebyggende effekt på personer med kendt hjerte-kar-sygdom.

Dobbelt risiko tre årtier forinden diagnose

Det nye registerstudie har undersøgt forekomsten af kardiovaskulære hændelser (CVD) op til 30 år før og 5 år efter en type 2-diabetes (T2DM) diagnose ved hjælp af danske registerdata. 

De danske forskere inkluderede 127.092 personer diagnosticeret med T2DM i perioden 2010 til 2015 samt 381.023 alders- og kønsmatchede personer fra baggrundsbefolkningen. Kardiovaskulære hændelser blev defineret som myokardieinfarkt eller iskæmisk apopleksi. Studiet benyttede betinget logistisk regression til at beregne odds ratioer (OR) for CVD-forekomst før diabetesdiagnose samt Cox-regressionsmodeller til at estimere hazard ratios (HR) for CVD-incidens efter diagnose. 

Resultaterne viste, at:

• 30 år før en T2DM-diagnose havde 11,2 procent af T2DM-patienterne oplevet en kardiovaskulær hændelse sammenlignet med 4,7 procent i kontrolgruppen. 
• Risikoen for CVD var forhøjet i hele perioden før diabetesdiagnosen med OR 2,18 (95% CI: 1,91-2,48) 25-30 år før diagnosen, stigende til OR 2,96 (95% CI: 2,85-3,08) under de sidste fem år før diagnosen. 
• I de første fem år efter T2DM-diagnosen forblev risikoen for CVD forhøjet med en HR på 2,20 (95% CI: 2,12-2,27).