Forskning om graviditet og diabetisk retinopati ændrer retningslinjer
Kvinder med type 1-diabetes har ingen øget risiko for at udvikle behandlingskrævende synstruende diabetisk retinopati under og tre år efter graviditet sammenlignet med matchede ikke-gravide kvinder, viser et nyt landsdækkende registerstudie.
Graviditet hos kvinder med type 1-diabetes er associeret med progression af diabetisk retinopati. Ældre studier har fundet, at gravide kvinder har en større risiko for progression af retinopati sammenholdt med ikke-gravide kvinder. Det har dog hidtil været uklart, om progression under graviditeten medfører et øget behov for behandling af synstruende retinopati, defineret som panretinal fotokoagulation for proliferativ diabetisk retinopati eller anti–VEGF-injektioner for diabetisk makulaødem.
Det nye danske registerstudie afviser, at gravide kvinder med type 1-diabetes skulle have øget risiko for at få behandlingskrævende retinopati under og tre år efter graviditeten.
Studiets førsteforfatter, H-læge Janni E. Larsson fra Øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, er begejstret for resultaterne.
”Det allerbedste ved vores forskningsprojekt er at vores data har ændret de nationale retningslinjer for screening af diabetisk retinopati under graviditeten hos gravide med diabetes, da flere af medforfatterne til artiklen har siddet med i den arbejdsgruppe, som laver de nationale screeningsretningslinjer. Tidligere anbefalede man et screeningbesøg i hver trimester og tre-seks måneder efter graviditeten. Nu kan de fleste kvinder uden retinopati, cirka 57 procent, nøjes med en enkelt screening under graviditeten og en screening tre-seks måneder efter. Det gør en stor forskel for kvinder med diabetes, da de har mange lægekontroller under graviditeten,” siger Janni E. Larsson. Screeningsretningslinjerne blev opdaterede allerede i 2023, det nyligt publicerede studie har således været noget tid undervejs.
Hun er blevet inviteret til at præsentere forskningsresultaterne til den europæiske diabeteskongres ATTD 2026 i marts måned i Barcelona. Janni E. Larsson har også progressionsdata og behandlingsdata for kvinder med type 2-diabetes og planlægger at gå i gang med denne artikel i efteråret.
Over 1000 gravide indgår i undersøgelsen
Studiet er baseret på nationale danske registre. Populationen bestod af kvinder med type 1-diabetes, der fødte i perioden 2013–2022, og som havde registrerede sygdomsniveauer i Det Nationale Register for Diabetisk Retinopati. Kontrolgruppen bestod af ikke-gravide kvinder med type 1-diabetes, individuelt matchet på baseline-retinopati grad. Data blev indsamlet fra relevante nationale registre i en periode på 36 måneder før graviditet og op til 36 måneder efter fødsel.
I alt blev 1.041 gravide kvinder inkluderet mod 1.041 matchede kontroller. Ved baseline var median diabetesvarighed 13 år (IQR 6–19) i graviditetsgruppen og 10 år (IQR 5–17) blandt kontroller. Median HbA1c var lavere hos de gravide: 57 mmol/mol (IQR 50–67) svarende til 7,4 procent mod 64 mmol/mol (IQR 55–79) svarende til 8 procent hos kontrollerne. Der var diabetisk retinopati til stede hos 42,7 procent i begge grupper ved baseline.
Behandling med panretinal fotokoagulation under graviditet forekom hos 1,2 procent af de gravide og 1,1 procent i kontrolgruppen (OR=1,18; 95 % CI 0,53–2,66). Efter graviditeten blev panretinal fotokoagulation givet til henholdsvis 2,7 procent og 2,9 procent (OR=0,93; 95 % CI 0,55–1,57). Behandling af diabetisk makulaødem med anti–VEGF forekom sjældent i begge grupper. Progression til proliferativ diabetisk retinopati var heller ikke hyppigere blandt de gravide (justeret HR=0,64; 95 % CI 0,32–1,31).