Hold et vågent øje med søvnapnø
Studier viser en overhyppighed af søvnapnø blandt patienter med type-1 og -2 diabetes. Praktiserende læger bør være opmærksomme på dette, og screening af risikopatienter bør overvejes, mener forsker. Det er dog uvist, om de har gavn af behandling, vurderer overlæge.
I 2011 viste et forskningsstudie fra Steno Diabetes Center, at mindst en tredjedel af patienter med type-2 diabetes også lider af søvnapnø. Og i efteråret 2016 viste et tilsvarende studie fra Nordsjællands Hospital i Hillerød, at det samme gjorde sig gældende blandt næsten halvdelen af patienterne med type-1 diabetes.
”Vi kunne ligefrem se, at selvom diabetespatienterne var helt normalvægtige, var der en tredjedel af dem, der også havde søvnapnø,” fortæller reservelæge og ph.d.-studerende Anne Margareta Banghøj fra Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling i Hillerød, der blandt andre står bag undersøgelsen.
Hun forsker nu i, hvordan behandling af søvnapnø hos patienter med type-2 diabetes indvirker på patienternes diabetessygdom. Og for hende at se bringer de foreløbige resultater i efteråret vigtig viden til landets læger.
”Tidligere har man måske tænkt, at det bare var en dårligt reguleret type-1 diabetes, der gjorde, at patienten klagede over træthed. Men der kan altså være en anden årsag,” siger hun.
I undersøgelsen blev diabetespatienterne screenet for søvnapnø ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse og ved hjælp af målinger af deres vejrtrækning under søvn. I spørgeskemaundersøgelsen viste mange af patienterne dog ikke tegn på søvnproblemer og træthed. Derfor kan søvnapnø nemt overses af både patient og praktiserende læge, mener Anne Margareta Banghøj.
”Symptomerne lader til at være mere skjulte. Måske skyldes det, at de her patienter har haft diabetes i mange år, og alene det trætter dem. Derfor tænker de ikke over, at den træthed, de oplever i hverdagen, også skyldes noget andet,” siger hun.
Søvnapnø er en overset sygdom
Når målingerne af patienternes nattesøvn imidlertid afslørede, at de også led af søvnapnø, og søvnapnøbehandlingen med CPAP blev sat i gang, kom den store forandring, fortæller Anne Margareta Banghøj.
”Søvn betyder jo rigtig meget for livskvaliteten, og de fik pludselig meget mere energi i hverdagen. Og så kunne de se, hvor skidt de havde haft det før,” siger hun.
Udover den ringe livskvalitet giver søvnapnø desuden risiko for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, hjertekrampe og blodprop i hjertet. Da forskningsresultatet i efteråret var blevet præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Diabetes and its Complications, udtalte Diabetesforeningen derfor, at man burde overveje at screene alle risikopatienter for søvnapnø.
”Det kunne godt være en model,” medgiver Anne Margareta Banghøj, men tilføjer, at diabeteslaboratorierne herhjemme sandsynligvis ikke er gearet til det på nuværende tidspunkt.
Ikke alle skal screenes og behandles
Det er da heller ikke alle, der er enige i, at den høje forekomst af søvnapnø nødvendigvis er så alarmerende. En af dem er overlæge Philip Tønnesen fra Dansk Center for Søvnmedicin. For ham at se overser patienterne ikke symptomerne på søvnapnø. De har slet ingen symptomer.
”Mange af dem har søvnapnø uden at vide det og oplever altså ingen dagtræthed. Det kan skyldes, at tærsklen for, hvornår hjernen vågner op af de vejrtrækningspauser, som søvnapnøen forårsager, er forskellig. Og disse menneskers hjerner vågner altså ikke, selvom de holder op med at trække vejret om natten. Det, tror jeg, er forklaringen på de skjulte symptomer,” siger han.
Spørgsmålet er da, om patienterne skal have behandling for deres søvnapnø. Det stiller Philip Tønnesen sig tvivlende over for.
”Sidste år blev der præsenteret et studie i The New England Journal of Medicine af folk, der ganske vist ikke havde diabetes, men som havde svær eller moderat søvnapnø. Studiet viste, at de ikke havde nogen særlig effekt af behandlingen med CPAP, hvis ikke de havde nogle symptomer på søvnapnø. Der er nogle søvnlæger, der alligevel synes, vi skal behandle alle, men jeg er i tvivl,” siger han.
Både diabetes og søvnapnø giver forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, og derfor kan forebyggelse af hjertekarsygdomme ved hjælp af søvnapnøbehandling være et incitament for at screene og behandle alle, tilføjer han. Måske kan CPAP-behandlingen ligefrem påvirke deres diabetessygdom i en positiv retning. Men det er endnu for tidligt at sige, understreger han.
”Det diskuteres meget i litteraturen, men vi har endnu ikke evidens for at sige, at behandling af søvnapnø hos patienter uden symptomer på søvnapnø har nogen betydelig effekt. Derfor tror jeg ikke på, at man skal screene alle med diabetes for søvnapnø og sætte dem i behandling,” siger han.