Øget fokus på fibre og gluten i diabetesbehandling

Et øget fokus på naturlige fødevarer som gluten og visse kostfibre i forbindelse med diabetesbehandling vinder frem.

Australske forskere fra Monash University i Melbourne har gjort spændende fund, når det kommer til behandling af diabetes type 1, og resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Immunology. Forskerne sammensatte en diæt rig på kostfibre, der kan nedbrydes til molekyler kendt som kortkædede fedtsyrer, i tyndtarmen. Og forskerne mener, at disse kortkædede fedtsyrer – nærmere bestemt smørsyre og eddikesyre - dæmper et overophedet immunsystem og har potentiale til at helbrede flere forskellige sygdomme.

I studiet undersøgte forskerne mus, der var opdrættet til at udvikle type 1 diabetes. Mens der hos den gruppe af mus, der fik en normal kost, var mere end 70 procent, der udviklede diabetes efter 30 uger, var der næsten ingen tilfælde hos den gruppe af mus, der fik den fiberrige diæt. Det er interessante resultater, men det er langt fra sikkert, at de kan overføres til mennesker, siger immunolog Charles Mackay, der har stået i spidsen af forskningen, til den britiske avis The Guardian. Det samme fortæller Knud Elnegaard Josefsen, der er forsker ved Bartholin Instituttet på Rigshospitalet:

”Der er et øget fokus på naturlige fødevarer såsom fibre og gluten som et led i diabetesbehandling, og det er et spændende studie, men jeg synes måske, det er en smule i overkanten, at det ligefrem er publiceret i Nature. At behandling af diabetes hos mus langt fra altid kan overføres til mennesker er nemlig velkendt, for det er to forskellige sygdomme,” siger han.

Studier af gluten og fibre supplerer hinanden

På Bartholininstituttet har man længe arbejdet med kost og diabetes. Og mens det australske studie har fokus rettet på at tilføre kostfibre til kosten, er det en glutenfri diæt, der er under luppen hos Knud Elnegaard Josefsen. Han fortæller, at mange af de samme ting gør sig gældende, når man ser på de to forskellige diæter. Også selvom man måske skulle tro, at en fiberrig kost og en glutenfri kost er modsætninger, idet der blandt andet findes massevis af kostfibre i havre, rug og byg. Men i det australske forsøg er det ikke disse kostfibre, men et specielt planteprodukt lavet med langfibrede majs, der blev givet til forsøgsmusene. Disse fibre er specielle, fordi de fermenterer og transformerer sig til smørsyre og eddikesyre.

”En glutenfri diæt og en diæt rig på kostfibre, kan sagtens supplere hinanden, så længe fibrene – som i dette studie – ikke kommer fra glutenholdige fødevarer som havre, rug og hvede,” siger Knud Elnegaard Josefsen og uddyber:

”Når man fjerner gluten fra kosten, er immunsystemet tilsyneladende mindre på tæerne, og når man bruger disse fibre fra majs, ser det ud til, at de skaber et antiinflammatorisk niveau”.

Gode resultater for glutenfri kost

Knud Elnegaard Josefsen fortæller, at der allerede findes flere lovende forsøg, hvor diabetespatienter modtager glutenfri kost:

”Blandt andet viser det sig, at får nyopdagede diabetes 1 patienter en glutenfri kost, kan de forlænge honeymoon-perioden med et til tre år,” siger han.

Derudover er der dansk forskning, der viser, at gravide mus, der spiser foder uden gluten, får unger, der næsten ikke udvikler type 1-diabetes. Og hertil kommer flere opløftende eksempler. I det hele taget er der mere forskning i glutenfrie diæter til behandling af diabetes, end sammenhængen mellem kostfibre og diabetes, fremhæver Knud Elnegaard Josefsen. Desuden kender han ikke umiddelbart til forsøg, hvor den fiberrige diæt er givet til mennesker, ligesom det er tilfældet med glutenforskningen.

Vær varsom med at pille ved immunsystemet

At tilføre majsfibre til kosten er blot en ud af mange måder, hvorpå man kan regulere kosten og skræddersy en diæt specielt rettet mod en specifik sygdom. Men man skal være opmærksom på, at når man – via for eksempel disse kostfibre – piller ved immunsystemet, kan det også have negative resultater.

”Laver man ændringer, skal man samtidig sørge for, at de ikke trækker i den modsatte retning, hvor immuniteten mindskes, og andre sygdomme dermed kan få plads – her tænker jeg for eksempel på kræftceller. Det er meget kompliceret at analysere kostkomponenter, fordi de interagerer med alle andre fødevarer, miljø og gener,” siger Knud Elnegaard Josefsen.

Derfor synes han også, det er meget optimistisk at tro, at en diæt med kostfibre fra majs til behandling af diabetes, vil blive en realitet hos mennesker.

”Studiet er da interessant, men skal det for alvor rykke ved noget, skal der laves interventionsstudier, hvor diæten bliver givet til disponerede patienter. De er nødvendige for, at man overhovedet kan udtale sig om, hvorvidt det er banebrydende for diabetesbehandling hos mennesker,” slutter han.