Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift


Paresh Danonas præsenterede resultaterene af DEPICT-1 studiet på en speciel session i formiddag. Fotograb fra webcast

Dapagliflozin kan være et effektivt supplement til insulin

Skrevet af Redaktionen den i kategorien Diabetes.

Formand for DES, Troels Krarup Hansen, til EASD-kongressen i Lissabon.

EASD 2017: SGLT-2-hæmmere kan være et godt supplement til insulin for patienter med type 1-diabetes, der har utilstrækkeligt kontrolleret blodsukker.

Det antyder de foreløbige resultater af DEPICT-1-studiet, der er et dobbeltblindet, randomiseret, parallelstyret, trearmet, fase III, multicenterstudie med deltagere fra Danmark og 16 andre lande, der har testet SGLT-2-hæmmeren dapagliflozin (Forxiga fra AstraZeneca).

"SGLT-2 hæmning medfører i dette studie en klinisk relevant reduktion i HbA1C på omkring 0,5% i både 5 og 10 mg dapagliflozin grupperne sammenlignet med placebo på trods af en væsentlig reduktion i insulindosis. Der var ikke øget forekomst af hypoglykæmi, og i modsætning til flere af de tidligere studier, hvor SGLT-2 hæmmere er testet i type 1 diabetes sås der ikke en højere risiko for ketoacidose i de aktivt behandlede grupper," siger Troels Krarup Hansen, formand for DES og til daglig professor i diabeteskomplikationer ved Aarhus Universitet i en kommentar til studiet, som han pointerer, at han selv har været investigator på.
 
"Vi må se om producenterne vælger at søge indikationen, men hvis det sker kan det vise sig at blive et godt supplerende behandlingsprincip til udvalgte patienter med type 1 diabetes," siger han.

Nyere undersøgelser har vist, at de fleste patienter med type 1-diabetes bør behandles intensivt for at opnå glykæmiske niveauer så tæt på det normale interval og så tidligt som muligt i sygdommen for at forhindre og forsinke senere mikrovaskulære og makrovaskulære komplikationer.

For sen og for dårlig glykæmisk kontrol er sandsynligvis en medvirkende faktor til den øgede dødsrisiko hos mennesker med type 1-diabetes, selv når patienterne senere bliver godt kontrollerede (HbA1c ≤6,9% [≤52 mmol / mol]).

Nyere insulinanaloger med forbedrede farmakokinetiske egenskaber og forbedrede systemer for insulinafgivelse og glukoseovervågningssystemer har gjort det lettere for læger og patienter at opnå glykæmiske mål lettere og sikkert.

Udgangspunktet for DEPICT-1 undersøgelsen er, at data fra kliniske registreringer af type 1-diabetes tyder på, at glykæmisk kontrol ofte aldrig bliver god nok og at mange diabetes 1-patienter godt kunne bruge et tilskud til insulin.

Forskerne inddrog derfor i alt 833 patienter, der blev opdelt i tre grupper, som fik hhv. fem mg dapagliflozin, 10 mg dapagliflozin eller placebo.

Deltagerne var mellem 18 og 75 år og havde mindst fået insulin i 12 måneder, men var glykæmisk utilstrækkeligt kontrolleret med et HbA1c-gennemsnit på 8,53 procent (≥7,7% og ≤11,0%).

Det primære effektresultat var ændringen fra baseline i HbA1c efter 24 ugers behandling i det fulde analysesæt, som bestod af alle tilfældigt tildelte patienter, der modtog mindst en dosis studiemedicin.

778 af patienterne blev tilfældigt opdelt og inkluderet i det fulde analysesæt for effektanalyser.

Efter 24 uger viste begge doser af dapagliflozin sig signifikant at reducere HbA1c sammenlignet med placebo (middelforskel fra baseline til uge 24 for dapagliflozin 5 mg vs placebo var -0,42 procent og for dapagliflozin 10 mg vs placebo var -0,45 procent.

De mest almindelige bivirkninger for de to doser dapgliflozin og placebo adskilte sig ifølge artiklen i Lancet ikke stort i de tre grupper.

De mest almindelige bivirkninger var nasopharyngitis (5mg=14%, 10mg=12% PB=15%), urinvejsinfektion (5mg=7%, 10mg=4% PB=5%), øvre luftvejsinfektion (5mg=5%, 10mg=5% PB=4%) og hovedpine (5mg=4%, 10mg=6% PB=4%).

Hypoglykæmi forekom hos henholdsvis 79 procent, 79 procent og 80 procent af patienterne og alvorlig hypoglykæmi forekom hos henholdsvis 8 procent, 6 procent og 7 procent af patienterne.

Diabetisk ketoacidose forekom hos fire (1%) af patienterne, der fik 5 mg dapagliflozin, hos fem (2%) i gruppen med dapagliflozin 10 mg og hos tre (1%) i placebogruppen.

I en kommentar til undersøgelsen, der samtidig med præsentationen på EASD i formiddag blev offentliggjort i Lancet  Diabetes & Endocrinology, skriver John R Petrie fra Institute of Cardiovascular and Medical Sciences ved University of Glasgow, at han vil afvente resultaterne af de sidste 28 uger af den et år lange undersøgelse, men:

"Hvis risikoen for ketoacidose kan formindskes, som i DEPICT-1, kan langtidsbrug af SGLT2-hæmmere som supplerende terapi mod type 1-diabetes i sidste ende vise sig at reducere både den mikrovaskulære og kardiovaskulære byrde ved tilstanden."