Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Mandespecialist: Pas på med at pukke på den mandlige diabetespatient

Den mandlige patient og den praktiserende læge taler for ofte forbi hinanden. Risikoen for at tale for moraliserende til den mandlige diabetespatient er nærliggende, og lægen kan komme til at minde om konen derhjemme.

Men det kan blive bedre, hvis dialogen bliver mere på mændenes præmisser og det kan læres, siger Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed.

Tallene taler for sig selv. Mænd har typisk større forekomst af sygdomme og de dør hurtigere. Af diabetes dør 85 procent flere mænd end kvinder, på kræftområdet er det 40 procent og hjertekarsygdomme forkorter livet for dobbelt så mange mænd som kvinder.

”Det er alarmerende tal, og mænd bliver ofte chokerede, når jeg møder dem f.eks. på arbejdspladser og fortæller om det her. Selvfølgelig er mænd ansvarlige for, hvordan de forvalter deres helbred, men sundhedsvæsnet gør det heller ikke altid nemmere for dem, siger psykologen, som qua sin ekspertise inden for mænds sundhedspsykologi underviser praktiserende læger i bl. a at få mere gennemslagskraft overfor mænd, specielt de socialt sårbare, marginaliserede mænd.

Kvindelige læger er usikre

Ikke mindst kvindelige læger er meget optagede af dette spørgsmål, fordi de ofte ikke forstår, hvordan en tilsyneladende god samtale om f.eks. livsstilssygdomme kan ende med, at den mandlige patient trækker sig. Men de er meget interesserede i at blive bedre, fortæller psykologen og det er vigtigt, fordi antallet af kvindelige læger stiger og det bliver sværere for mænd at finde en mandlig læge, selv om de måske foretrækker det.

”Kønnet er altid med, og der kan være en ubevidst barriere, hvis en f.eks. ufaglært mand eller en mand af anden etnisk herkomst skal tale med en f.eks. yngre veluddannet kvindelig læge om helbredsforhold i en kompliceret livssituation. En større indsigt i mænds sundhedspsykologi kan bane vejen for en meget bedre dialog,” mener psykologen.

Vigtigt er det, at dialogen bliver professionel og helt renset for moraliserende undertoner og opfordringer til at hanke op i sig selv.

”Det må ikke minde om den måde hans eventuelle kone pukker på ham, hvilket ofte sker i parforhold, hvor manden har diabetes. Nøgleordene er facts, detaljerede spørgsmål og konkrete handlingsanvisninger,” siger han og tilføjer, at nogle mandlige praktiserende læger også kan have deres udfordringer med denne tilgang, fordi den tenderer til at blive for kammeratlig, hvilket kan medføreoverfladiskhed.

God tid og præcise spørgsmål

Svend Age Madsens kongstanke er et sundhedsvæsen indrettet, så det passer bedre til mænd og her spiller almen praksis en vigtig rolle som gatekeeper i forhold til det øvrige sundhedssystem. Tilgangen må gerne være proaktiv. Mænd, der ikke har været i kontakt med lægen i fem år, skal indkaldes til et helbredstjek.

”Her kan man godt sætte mindst 20 minutter af, for der skal være tid til pauser. Mange mænd, ikke mindst de dårligst uddannede og mest socialt sårbare, har ofte ikke udviklet et sprog for at tale om deres velbefindende, og her skal de have tid til at formulere sig. Følg samtalen op med en opsummering og en evaluering,” siger han

Næste punkt er indholdet. Lægen skal have en drejebog klar til samtalen, så relevante problemstillinger vendes kort og nøgternt og spørgsmålene skal være målrettede og præcise og samtidig tage mest mulig afsæt i det liv, som manden lever.

”Spørg ikke kun til hans kost for derefter at række ham en pjece med sundere opskrifter. Hvis han har et job, så spørg om han kan spise sundt på arbejde eller om det kun er en kedelig salat. Hvis han bor alene, og det gør 43 procent af de ufaglærte mænd, så spørg ind til måltidsvaner og henvis til alternativer. F.eks. kursus om kostændringer eller en madklub med andre mænd omkring tilberedningen af livretter i en sundere udgave.”

Henvis til fællesskaber

Ændring af livsstil er for de fleste et næsten umuligt soloprojekt. Al forskning viser, at fællesskaber med ligestillede styrker motivationen og det mentale helbred, så lægen bør henvise til det. Svend Aage Madsen fortæller, at mændene oftere passer deres rehabilitering efter hjerteproblemer, formentligt fordi de er henvist, mens kræft-rehabilitering har sværere ved at tiltrække mænd, fordi det er et tilbud.

”Mænd kan lide det konkrete og faktuelle og når lægen henviser, vejer det tungere. Praktiserende læger skal derfor have kendskab og overblik over kommunens tilbud, specielt fællesskaber målrettet mænd, så de kan anvise direkte til dem. Hvis patienten selv skal ind og lede på kommunens hjemmeside for kontaktdata løber det alt for let ud i sandet,” siger han.

Seks gode råd til samtale om livsstilssygdom med mandlig patient.

  • Indkald til helbredstjek, hvis du ikke har set patienten i fem år.
  • Hav relevante korte facts klar.
  • Stil konkrete spørgsmål om symptomer. Er du ofte tørstig? Hvor ofte skal du op og tisse i løbet af natten?
  • Giv plads til pauser i samtalen. Lyt og aflæs kropssprog.
  • Tal om livsstilsændringer ud fra patientens nære liv. Skal du holde op med at ryge og du bor alene? Hvad med et fællesskab med andre mænd, der vil kvitte smøgerne. Mere bevægelse, sundere mad, mindre alkohol i hverdagen – giv konkrete henvisninger til ekspertise og fællesskaber i kommunen.
  • Sæt dig ind i kommunens tilbud, så du kan henvise til tilbud med kontaktdata.