Skuffede forskere lukker faglig debat om nytten af MR-scanninger

MR-kontrolscanninger medfører ikke at man bliver bedre i stand til at guide behandlingen af leddegigtpatienter. Det viser et netop afsluttet forskningsprojekt, IMAGINE-RA-studiet, som har involveret flere reumatologiske afdelinger.

Patienterne får altså ikke mere effektiv behandling ved brug af MR, men i mange tilfælde oplever de selv at være mere velbehandlede, viser resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet JAMA.

Det var ellers håbet hos forskerne, da de i det omfattende danske IMAGINE-RA-studie stillede sig dette centrale spørgsmål: 

Vil man ved hjælp af MR-scanning være i stand til bedre at guide behandlingen af leddegigt-patienter med ro i sygdommen, så de får færre ledskader og flere af dem opnår en bedre sygdomskontrol? 

MR-scanning er en mere følsom metode end traditionel klinisk undersøgelse til at påvise gigtrelateret betændelsestilstand som knoglemarvs-ødem, som man fra tidligere studier ved er forstadie til led-ødelæggelse hos patienter med leddegigt. Derfor var det da også forhåbningen hos forskerne bag studiet, at de ville kunne påvise, at MR-scanning kunne være med til at foregribe led-ødelæggelserne ved med større nøjagtighed at guide den forebyggende behandling.

Studiet er netop afsluttet og resultaterne er ikke så positive, som man umiddelbart håbede på. Men man har til gengæld fået et klart svar på et spørgsmål, som længe har stået ubesvaret hen. 

Et udtalt behov for andre metoder

De primære og anvendte metoder til måling af sygdomsaktivitet hos patienter med leddegigt er klinisk undersøgelse baseret på vurdering af ømme og hævede led, måling af betændelses-aktivitet i blodet samt patientens egen vurdering af sygdomsaktivitet. Derudover foretager man ofte røntgen af hænder og fødder. Metoderne er dog ikke tilstrækkeligt følsomme, da reumatologerne ser fremadskridende led-ødelæggelser hos patienterne, selv om sygdommen er vurderet til at være i ro. Derfor er der behov for supplerende mere følsomme metoder, fortæller 1. reservelæge og forsker Signe Møller-Bisgaard fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalets reumatologiske afdeling i Glostrup. Signe Møller-Bisgaard har stået i spidsen for IMAGINE-RA-studiet:

”Det er altafgørende for patienterne at bremse led-ødelæggelsen og derved forhindre blivende funktionstab. Derfor er det vigtigt, at vi behandler på så tidligt et stadie som muligt. Patienter der ved den traditionelle undersøgelse – ledundersøgelser og blodprøver- har meget lidt eller ingen betændelsesaktivitet, kan alligevel have ’ikke-synlig’/subklinisk sygdomsaktivitet og fremadskridende led-ødelæggelse. Der er altså et udtalt behov for andre mere følsomme metoder til at følge sygdomsaktivitet, så vi kan behandle før skaden sker.”

Klare og entydige svar

Netop MR-scanning kan vise den subkliniske gigtaktivitet, som man fra tidligere studier ved er forstadier til led-ødelæggelse. Derfor ville forskerne undersøge, om man ved at behandle den MR-påviste sygdoms-aktivitet, kunne hindre led-ødelæggelse og opnå, at flere patienter fik ro i sygdommen, forklarer Signe Møller Bisgaard:

”Vi delte 200 patienter op i to grupper, som vi fulgte over to år. Den ene gruppe blev udover at blive fulgt rutinemæssigt med konventionelle metoder – ledundersøgelse og blodprøver – suppleret med MR-scanning hver fjerde måned. Den anden gruppe blev kun undersøgt med de konventionelle metoder. Hvis man på MR-scanningen fandt gigtaktivitet i knoglerne – altså knoglemarvsødem – øgede man behandlingen.”

Resultaterne var dog ved studiets afslutning klare og entydige, fortæller Signe Møller-Bisgaard – man kan ikke med fordel bruge MR-scanninger til rutinemæssigt at guide behandlingen med det formål at bremse led-ødelæggelsen og opnå, at flere patienter får ro i sygdommen. 

”Det var jo naturligvis ikke det resultat, vi håbede på. Men det positive er, at vi nu har fået svar på et spørgsmål, som vi har efterlyst i mange år. To lignende studier, hvor man har anvendt ultralyd til at guide behandlingen, har peget i samme retning – og vi har nu vist, at rutinemæssig anvendelse af MR-scanninger heller ikke er vejen frem.”

Interessante sekundære fund

Signe Møller-Bisgaard fremhæver, at der i studiet var flere interessante såkaldte sekundære fund. Det er dog, understreger hun, udelukkende sekundære fund - og man skal derfor være varsom med at tolke på dem. Studiet var ikke fra begyndelsen designet og sat op til at måle på dem:

”I MR-gruppen var der et markant fald i inflammation i form af reduktion af knoglemarvs-ødem og sene-betændelse – og patienterne havde færre hævede led og opnåede et bedre funktionsniveau. Patienterne havde i øvrigt også en bedre selv-rapporteret overordnet sygdomsopfattelse end de 100 patienter, som ikke blev MR-scannet.”

Signe Møller-Bisgaard understreger dog i den sammenhæng, at der i den samme gruppe også blev rapporteret om flere bivirkninger afledt af medicinen.
”I den MR-styrede gruppe skete der på baggrund af fund af knoglemarvs-ødem flere behandlingsskift og en hurtigere optrapning af medicineringen – netop for at forebygge led-ødelæggelser og funktionstab - og flere af patienterne i denne gruppe endte hurtigere på biologisk behandling, som er en kraftigere og også dyrere behandling end den indledende behandling med DMARDs (Disease Modifying Antirheumatic Drugs). Behandlingen havde dog ingen effekt.”