Dansk-ledet WHO-rapport afviser positiv effekt af systematisk screening for hjerte-kar-sygdom
Det reducerer ikke antallet af hjerte-kar-hændelser at indføre systematisk screening for risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom eller for præklinisk hjerte-kar-sygdom såsom abdominal aortaaneurisme, viser ny WHO-rapport. Sådan et screeningsprogram foreslog Sundhedsstyrelsen ellers i 2022, at man burde indføre.
”Vi bliver ved med at se forskellige screeningsprogrammer blive foreslået, uden der er god evidens for dem, og derfor er det vigtigt, at WHO har støttet op om og finansieret en gennemgang af evidensen på de her tre områder,” siger dr.med. Torben Jørgensen. Han er seniorforsker på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital og førsteforfatter til én af tre nye WHO-rapporter.
WHO har med hjælp fra en række forskere fra europæiske universiteter udarbejdet tre nye rapporter, der gennemgår evidensen for henholdsvis effekten ved screening for type 2- diabetes, screening og behandlingsintervention ved prædiabetes og screening for risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom (CVD) samt præklinisk CVD.
Sidstnævnte rapport er udarbejdet af forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg Hospital i København.
Rapporten er netop blevet præsenteret af Torben Jørgensen på et virtuelt møde afholdt af WHO. I rapporten har forskerne gennemgået studier, der undersøgte screening for CVD-risikofaktorer som adfærdsfaktorer (for eksempel rygning, alkoholforbrug og lav fysisk aktivitet) og biologiske risikofaktorer (højt blodtryk, kolesterol og blodsukker) samt præklinisk CVD såsom abdominalt aorta-aneurisme (AAA), atrieflimren, forkalkning i kranspulsårerne, perifer arteriesygdom og carotis forkalkninger.
I rapporten inkluderede forskerne randomiserede, kliniske studier med endepunkter, der inkluderede fatale og ikke-fatale CVD-tilfælde samt samlet dødelighed.
Redder ikke liv
Konklusionen var tydelig. Screeningen forebygger ikke CVD-hændelser. Der var dog enkelte tegn på en tendens til forbedret dødelighed ved screening for AAA.
”Danske studier, såsom VIVE-studiet (fra 2009, red.), viste en reduktion i samlet dødelighed efter 10 år men ingen specifik reduktion i CVD-dødelighed eller AAA-dødelighed. Reduktion skyldtes altså ikke kardiovaskulære hændelser og kan være en tilfældig effekt,” sagde Torben Jørgensen under præsentationen.
Sundhedsstyrelsen foreslog et screeningsprogram for abdominal aortaaneurisme i 2022.
Et andet dansk studie, der omfattede bredere scanninger, viste efter fem år en ikke-signifikant reduktion i samlet dødelighed. Yderligere data vil være tilgængelige efter 10 år, fortalte Torben Jørgensen under præsentationen.
”Befolkningsbaseret screening for CVD-risikofaktorer reducerer ikke byrden af CVD. Store højkvalitetsstudier ligger til grund for denne konklusion. For præklinisk CVD er resultaterne mere usikre med en mulig lille effekt. Dog er bivirkninger ikke fuldt belyst. Derfor kan befolkningsbaseret screening muligvis ikke være den rette vej til at reducere CVD-byrden i samfundet,” sagde Torben Jørgensen.
Mulige bivirkninger
Selvom det ikke helt kan udelukkes, at der kan være effekt ved at screene for præklinisk hjerte-kar-sygdom, så skal der også tages forbehold for eventuelle skader ved systematisk screening.
”Vi observerede også bivirkninger. For eksempel en signifikant øget forekomst af slagtilfælde i interventionsgruppen i ét studie. Et andet studie viste højere dødelighed blandt kvinder i områder med høj deltagelsesrate. Der blev dog ikke observeret ændringer i social ulighed eller psykologiske bivirkninger,” sagde Torben Jørgensen.
Over telefon uddyber han.
”Et screeningsprogram kan have negative konsekvenser, og det kan øge dødeligheden, da det kan føre til, at man vælger at foretage indgreb eller anden behandling, som så øger risikoen for alvorlige hændelser eller død.”