Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Forskel på psoriasispatienters og lægers vurdering af livskvalitet og sygdom

Overensstemmelsen mellem psoriasispatienters egen vurdering af livskvalitet og lægernes vurdering af sygdomsudbredelse er ikke så god, viser et nyt dansk studie.

Her finder man, at nogle patienter med psoriasis har en dårligere livskvalitet, end hvad man kunne forvente, hvis man ser på lægens vurdering af sværhedsgrad af psoriasis.

”Vi siger ikke, at læger og patienter taler forbi hinanden, men forskellene viser, at man ved blindt at benytte objektive scoringssystemer som måling af sværhedsgrad af psoriasis ikke nødvendigvis fanger, hvordan patienterne egentligt har det med deres sygdom," forklarer læge, Ph.d, hudafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, Nikolai Dyrberg Loft, der tilføjer:

”Dette understreger vigtigheden af at supplere den objektive scoring med et patientorienteret mål for sygdomssværhedsgrad”.

I studiet, offentliggjort i Acta Dermato-Venereologica, har forskerne sammenlignet PASI (Psoriasis Area and Severity Index) med patienternes svar i spørgeskemaet DLQI, som bruges til at vurdere sygdommens påvirkning af patientens livskvalitet. 

DLQI indeholder 10 spørgsmål til patientens hverdag og sygdommens indflydelse på for eksempel sport, fritid, arbejde og personlige relationer. 

Studiet er baseret på data fra det danske nationale register (DERMBIO) der indeholder en kohorte af patienter med moderat til svær psoriasis behandlet med biologiske lægemidler eller præparatet apremilast. Korrelationsanalysen af ​​1.677 patienter, hvoraf 276 havde tilgængelige data efter fem år, viste svag til moderat korrelation mellem PASI og DLQI i en fem-årig periode og mellem ændringer i PASI og DLQI: 0.58 (p <0.0001) for baseline til tre måneder og 0.42 (p <0,0001) i tre til 12 måneder. Studiet viser desuden, at korrelationen mellem PASI og DLQI varierer over tid. Den stærkeste sammenhæng blev set i de første tre måneder.

PASI og DLQI anvendes til igangsætning og evaluering af visse systemiske behandlingermen når disse scoringssystemer ikke altid er i overensstemmelse, og når forandringer i DLQI ikke altid følger forandringer i PASI, så kan det ifølge Nikolai Dyrberg Loft tyde på, at nogle patienter har behov for, at læger spørger endnu grundigere ind til patienternes livskvalitet.

”Undersøgelsen er et signal om, at det kan være ønskeligt om læger i højere grad for eksempel supplerer spørgeskemaet, DLQI, med mere sygdomsspecifikke fysiske og følelsesmæssige forhold, idet dele af DLQI ikke altid er relevante for alle patienter – for eksempel spørgsmål om arbejde og motionsvaner til den 80-årige pensionerede patient," forklarer Nikolai Dyrberg Loft og fortsætter:

"Desuden kan nogle patienter have beskeden psoriasis, men denne kan sidde på udsatte lokalisationer, som dermed kan medføre en betydelig forringelse af livskvaliteten. Dette understreger igen vigtigheden af både at inddrage lægens og patientens vurdering. Vurdering af patienters symptomer er derfor vigtige, og yderligere foranstaltninger til at fange symptomer kan således være gavnlige i den daglig kliniske praksis.” 

Et almindeligt behandlingsmål i de fleste guidelines for patienter med psoriasis af moderat til svær karakter er, at patienterne opnår en reduktion af PASI med 75 procent (PASI 75). Men undersøgelsen viser også, at ikke alle patienter er tilfredse med denne grad af reduktion, og samtidig at patienter, som har opnået en PASI 90 giver udtryk for en højere livskvalitet målt ved DLQI.

Og dette kan ifølge Nikolai Dyrberg Loft give rum for refleksion:

”Dette betyder ikke, at retningslinjerne bør laves om, men det er vigtigt at have påvirkningen af patientens livskvalitet med i tankerne ved vurdering af effekt. Det er samtidigt vigtigt ikke blot at skifte behandling hos patienter, der måske ikke opfylder behandlingsmål målt ud fra en PASI reduktion, men som er tilfredse med behandlingen.”.