SGLT-2-hæmmere og GLP-1 rykker frem i behandlingen af type 2-diabetes

ADA: Nye internationale retningslinjer lægger op til, at SGLT-2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister får en endnu mere fremskudt plads som organbeskyttende behandling hos patienter med type 2-diabetes, især ved tegn på hjerte-kar-sygdom eller kronisk nyresygdom.

Det fremgår af et foreløbigt udkast til de nye internationale anbefalinger fra ADA og EASD, som netop er blevet præsenteret på den amerikanske diabetesorganisation ADA’s årlige kongres i USA.

Særligt hos patienter med hjertesvigt, kronisk nyresygdom eller begyndende tegn på komplikationer bevæger behandlingsstrategien sig væk fra en fast metformin-først-tilgang og i retning af tidligere brug af organbeskyttende behandling.

”Det bevæger sig mere i retning af, at man ikke længere skal bruge metformin som første valg til personer med hjertesvigt og kronisk nyresygdom, men i stedet bruge SGLT-2-hæmmere eller GLP-1RA - i hvert fald ved de mindste tegn på komplikationer. Og man kan bruge de to produkter sammen,” siger overlæge og klinisk professor Peter Rossing, der er forskningschef på Steno Diabetes Center Copenhagen og en af forfatterne bag de nye anbefalinger.

Implementeringen kan blive bedre

ADA og EASD’s seneste konsensusrapport fra 2022, som Peter Rossing også var medforfatter til, lagde allerede op til, at man hos relevante patienter kunne overveje at starte behandling med SGLT-2-hæmmere, som virker i nyrerne, eller GLP-1-receptoragonister, der virker via tarmen, og eventuelt tillægge metformin senere.

Siden er der kommet stærkere evidens for, at begge lægemiddelklasser har organbeskyttende effekt, og ifølge Peter Rossing er behandlingen allerede implementeret flere steder i Danmark. Det fremgår også af den kommende årsrapport for Dansk Diabetes Database, siger han.

”Men implementeringen kan blive klart bedre,” siger han. Blandt andet er brugen af GLP-1-RA som opstartsbehandling ved type 2-diabetes begrænset gennem tilskudsalgoritmen. Lægemiddelstyrelsen har siden 2024 besluttet kun at give tilskud til behandling med visse GLP-1-RA'ere, når personer med type 2-diabetes ikke har opnået tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle andre relevante orale antidiabetika. 

Flere studier peger dog på, at SGLT-2-hæmmere med fordel kan kombineres med GLP-1-receptoragonister hos personer med høj risiko for nyre- eller hjertesvigt. Kombinationen foreslås derfor i udkastet til de nye retningslinjer, selv om der fortsat mangler resultater fra randomiserede forsøg.

Vægttab får mere prominent plads

Vægttab fylder også mere i de nye anbefalinger end tidligere. Da ADA og EASD senest opdaterede retningslinjerne i 2022, blev vægttab indført som et egentligt behandlingsmål. I det nye udkast fastholdes og forstærkes den prioritering.

”Der er lagt yderligere fokus på, at vægttab er godt, uanset om man opnår det med medicin, livsstilsomlægning eller kirurgi. Det handler om at opnå remission af type-2-diabetes, i hvert fald i en periode,” siger Peter Rossing.

”Især for patienter med nyopdaget diabetes bør målet være remission fremfor at holde blodsukkeret pænt. Derfor bør vægttab prioriteres.”

Peter Rossing peger desuden på, at de medicinske muligheder for at reducere vægten er blevet markant bedre i de senere år, og at potentialet for i en periode at bringe type 2-diabetes i remission derfor er stort.

Udover den medicinske overvægtsbehandling lægger de nye anbefalinger også mere vægt på livsstilsbehandling. Siden den seneste opdatering i 2022 er der kommet mere dokumentation for effekten af skræddersyede træningsprogrammer og kostplaner.

”I de nye retningslinjer er der mere fokus på kost og motion, end der hidtil har været. Det bliver tydeliggjort, at behandling ikke kun handler om medicin,” siger Peter Rossing.

Ifølge forskningslitteraturen kan motionsprogrammer, der tilpasses den enkelte patients behov og formåen, forbedre blodsukkerkontrol, fysisk funktion og risikoen for senkomplikationer. Det kan blandt andet være styrketræning og/eller udholdenhedstræning.

Kostomlægning bør på samme måde tilpasses den enkelte patient, men der mangler fortsat stærk evidens for, hvordan individuelle diæter bedst sammensættes.

”Der er endnu ikke så meget viden om, hvordan man skræddersyer kostplaner. Vi har bedst data på middelhavskost, men andre ting kan også være godt. For mange patienter handler det simpelthen om en sund kost og at reducere antallet af kalorier, så de taber sig.”

Teknologi får mere prominent rolle

Et tredje spor i de nye retningslinjer er teknologi. Kontinuerte glukosemålere, insulinpumper, træningsapps og apps med patientrettet viden om type 2-diabetes fremhæves som redskaber, der kan understøtte behandlingen.

”Der er kommet bedre data om værdien af teknologi, for eksempel har vi fået mere viden om, at kontinuerte blodsukkermålere og i mindre omfang insulinpumper også gavner patienter med type-2-diabetes,” fortæller Peter Rossing.

Træningsapps og apps, der giver viden om type 2-diabetes, er andre eksempler på teknologi, som kan understøtte behandlingen, nævner han.

Den endelige version af den opdaterede konsensusrapport for type 2-diabetes udkommer i forbindelse med EASD’s årlige diabeteskonference, som finder sted i Milano 28. september – 2. oktober 2026.