Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

Ny oral GLP-1-agonist giver tocifret vægttab efter 26 uger

Skrevet af Bo Karl Christensen den i kategorien Overvægt.

ADA: Den eksperimentelle orale behandling elecoglipron reducerede langtidsblodsukker og kropsvægt i to fase IIb-studier blandt voksne med type 2-diabetes og voksne med fedme eller overvægt og vægtrelateret komorbiditet.

Det viser to fase IIb-studier, SOLSTICE og VISTA, som blev præsenteret på den amerikanske diabeteskongres ADA 2026 i New Orleans og samtidig publiceret i The Lancet (her og her).

Elecoglipron er en eksperimentel, oral, én gang daglig GLP-1-receptoragonist baseret på et lille molekyle. Det adskiller præparatet fra peptidbaserede GLP-1-behandlinger og kan potentielt udvide mulighederne for patienter, som ikke ønsker eller ikke kan bruge injektionsbehandling.

Studierne opgjorde langtidsblodsukker som A1c angivet i procent. I dansk klinisk praksis svarer det til HbA1c, som typisk angives i mmol/mol. 

I SOLSTICE reducerede den højeste dosis elecoglipron på 75 mg HbA1c med 1,9 procentpoint efter 26 uger hos voksne med type 2-diabetes mod 0,2 procentpoint med placebo. I VISTA reducerede elecoglipron 75 mg efter ugentlig optitrering kropsvægten med 10,5 procent efter 26 uger og 11,8 procent efter 36 uger hos voksne med fedme eller overvægt og mindst én vægtrelateret komorbiditet. Til sammenligning faldt kropsvægten med henholdsvis 0,6 procent og 0,3 procent i placebogruppen.

Markant fald i langtidsblodsukker

SOLSTICE var et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret fase IIb-studie med en åben aktiv komparatorarm. Studiet inkluderede 404 voksne med type 2-diabetes og utilstrækkelig glykæmisk kontrol (HbA1c ≥7 procent og ≤10,5 procent). Deltagerne blev randomiseret til elecoglipron 5-75 mg, placebo eller en etableret oral GLP-1-receptoragonist 14 mg i 26 uger.

Behandlingen gav klinisk relevante reduktioner i både HbA1c og kropsvægt. Med elecoglipron 75 mg faldt HbA1c med 1,9 procentpoint mod 0,2 procentpoint med placebo. Samtidig opnåede 90 procent af deltagerne i 75 mg-gruppen HbA1c under 7 procent, mens 85 procent opnåede HbA1c på 6,5 procent eller lavere. Kropsvægten faldt med 7,7 procent med elecoglipron 75 mg mod 1,7 procent med placebo.

”Resultaterne tyder på, at GLP-1-receptoragonister baseret på små molekyler kan blive en vigtig ny mulighed for mennesker med type 2-diabetes og relaterede metaboliske tilstande,” siger Vanita R. Aroda, førsteforfatter på SOLSTICE, direktør for diabetesforskning ved Brigham and Women’s Hospital og Associate Professor of Medicine ved Harvard Medical School, i en pressemeddelelse fra ADA.

Tocifret vægttab efter 26 uger

VISTA var et randomiseret, placebokontrolleret fase IIb-studie med 310 voksne med fedme (BMI ≥30 kg/m²) eller overvægt (BMI ≥27 kg/m²) og mindst én vægtrelateret komorbiditet. Deltagerne blev behandlet i 36 uger med én af fem måldoser af elecoglipron eller placebo. Det primære vægtendepunkt blev opgjort efter 26 ugers behandling.

Blandt deltagere behandlet med elecoglipron 75 mg efter ugentlig optitrering faldt kropsvægten i gennemsnit med 10,5 procent efter 26 uger mod 0,6 procent med placebo. Efter 36 uger var vægttabet 11,8 procent med elecoglipron mod 0,3 procent med placebo.

Ifølge pressemeddelelsen var behandlingen også forbundet med forbedringer i kardiometaboliske markører, herunder blodtryk og C-reaktivt protein (CRP). Det fremsendte ADA-materiale indeholder dog ikke konkrete tal for disse endepunkter.

”Vores studie viser, hvordan denne orale GLP-1-receptoragonist baseret på et lille molekyle ikke kun kan bidrage til vægttab, men også adressere bredere fedmerelaterede helbredsrisici,” siger Melanie Davies, førsteforfatter på VISTA, Professor of Diabetes Medicine ved University of Leicester og Honorary Consultant Diabetologist ved University Hospitals of Leicester NHS Trust, i pressemeddelelsen.

Bivirkningerne var især gastrointestinale. I VISTA var de hyppigste bivirkninger med elecoglipron 75 mg sammenlignet med placebo kvalme (55 procent mod 20 procent), obstipation (41 procent mod 6 procent), diarré (35 procent mod 25 procent) og opkastning (29 procent mod 5 procent). I SOLSTICE var de tilsvarende tal kvalme (37 procent mod 3 procent), obstipation (29 procent mod 4 procent), diarré (21 procent mod 15 procent) og opkastning (18 procent mod 1 procent).

Behandlingsophør på grund af bivirkninger var sjældne i begge studier, og der blev ikke set leversikkerhedssignaler. Hypoglykæmi var sjældent i SOLSTICE.