Biologisk behandling af børneastma: En verden til forskel

Med de biologiske præparater, som specialister i pædiatri i dag råder over, er der ifølge klinisk professor i pædiatrisk allergologi Susanne Halken gode muligheder for bedre behandling af de store børn og unge patienter med svære allergier, astma og eksem, som hidtil har været vanskelige at hjælpe.

"I forhold til nogle børn og unge med meget svær - og sjældne typer af - astma, er der med nye behandlingsmuligheder en verden til forskel," siger professoren ved Hans Christian Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital.

"Biologiske præparater, som Xolair (omalizumab), et anti-IgE præparat og f.eks. Nucala (mepolizumab) et anti IL-5 præparat og nu Dupixent (dupilumab), som virker på både IL-4 og IL 13, har forskellige virkningsmekanismer. Det betyder, at vi har fået flere muligheder for også at hjælpe flere af de børn og unge, der er så hårdt ramt af svær astma, at det går ud over deres livskvalitet og daglige aktiviteter, til et bedre liv," siger hun.

Biologisk nøgle til normalt ungdomsliv

Det første biologiske præparat, børneallergologer og børnepulmonologer tog i brug, var Xolair (omalizumab) mod svær allergisk astma, og det åbnede ifølge Susanne Halken op for, at mange af patienterne fra en tilværelse med svære symptomer og mange indlæggelser, fik næsten normale børne- og ungdomsliv. Hun var nok den første her i landet, der gav Nucala (mepolizumab) til et barn med svær kronisk astma.

"Den 23. december 2015 startede vi behandlingen. Patienten var på det tidspunkt ca. 13 år, meget hårdt ramt af astma og havde oplevet at være indlagt det meste af sit liv," fortæller hun.

"I dag ca. fem år efter har hun fået et helt andet liv. Hun går på HF og lever stort set et normalt ungdomsliv. Så udviklingen af biologiske præparater har afgørende betydning for nogle af vores unge patienter. Disse præparater kan dog kun anvendes til større børn og voksne."

Geografiske udfordringer

Biologiske præparater er ikke mirakelkure, og som i al anden behandling kan der være bivirkninger, men indtil videre har de ifølge Susanne Halken ikke været væsentlige. Der vil dog altid være overvejelser i forhold til hvem, der kan få gavn af behandlingen. Det handler ikke udelukkende om effekten, men også om geografi og hensynet til patienten og familiens hverdag. Og især i nogle dele af landet kan geografi være en betydelig logistisk udfordring.

"Der er stor geografisk ulighed i Danmark," siger hun.

"Selvom vi bor i et lille land, kan afstande, især i vores del af landet, være relativt store og en faktor, vi bliver nødt til at tage højde for, også når der er tale om en højt specialiseret hospitalsbehandling med hyppige injektioner. Vi har uddelegeret dele af den praktiske gennemførelse af nogle af disse behandlinger til de regionale børneafdelinger, fordi familierne også skal kunne fungere i dagligdagen - men afstande er en udfordring. Vi kan heller ikke gøre alle børn og unge helt symptomfri, men skønsmæssigt kan vi nok hjælpe mindst 90 procent til en helt anden og bedre tilværelse uden mange indlæggelser."

Det hele barn

Den tværfaglighed, der er kommet højere op på dagsordenen med de nye biologiske præparater i forhold til voksne patienter, eksisterer allerede i behandlingen af børn og unge.

"Vi har nok en anden tilgang til behandlingen i forhold til de øvrige hospitalsspecialer," siger Susanne Halken.

"Pædiatrien er ikke organiseret i specialer. Vi behandler det hele barn, og er herudover specialiseret i forskellige fagområder, f.eks. i allergi, lungesygdomme, mave-tarmsygdomme etc., men relevante fagområder samarbejder om behandlingen af det enkelte barn. Nogle biologiske præparter virker på tværs af fagområderne, og der vil sikkert komme flere også med bredere terapeutisk effekt. Omalizumab virker således både på astma og nældefeber og måske også på rhinit og fødevareallergi. Vi arbejder ikke alene tæt sammen, men har også fælles patienter. Og ja, vores tværfaglige tilgang til patienterne kunne andre hospitalsspecialer muligvis lære af."

Biologisk behandling er fremtiden

Af de mange patienter, der i løbet af et år kommer gennem afdelingen, er der nu ifølge Susanne Halken ca. 10-15, der er så svært ramt af astma, at biologisk behandling er den bedste løsning.

"Det er en dyr behandling, og der mangler fortsat tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for effekten af mange af præparaterne, især hos børn," siger hun.

"Vi mangler desuden gode markører, som mere præcist kan forudsige, hvilket præparat, der er bedst til den enkelte patient, så vi må stadig prøve os lidt frem. Indtil videre har vi gode erfaringer, og min holdning er, at vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe børn og unge med kroniske lungesygdomme – og kroniske sygdomme i det hele taget. I forhold til den lille gruppe, som vi tidligere har haft svært ved at hjælpe tilstrækkeligt, har vi nu fået en mulighed, som vi skal bruge med omtanke. Jeg er sikker på, at vi fremover vil se mange flere præparater, og selvom det ikke skal kastes i grams, er biologisk behandling sandsynligvis vejen frem for mange af de patienter, som vi i dag har svært ved at behandle."