Skip to main content

Biologisk AD-medicin virker tilsyneladende også på sjælden hudsygdom

Skrevet af Berit Andersen den i kategorien Huden.

Mens Dupixent (dupilumab) så småt begynder at gå sin sejrsgang som behandling af atopisk eksem (AD) stiger lægernes interesse for, om det biologiske lægemiddel også kan bruges til patienter med andre type2-inflammatoriske sygdomme. Det korte svar er indtil videre ja.

Således har læger på Bispebjerg Hospital undersøgt brugen af Dupixent til patienter med prurigo nodularis (PN), som er stærkt kløende små knuder i huden. De har samtidig kigget i litteraturen for at finde lignende undersøgelser – og fandt fire. På basis af disse i alt fem studier konkluderer de danske forskere, at resultaterne er opløftende. 

Den danske undersøgelse omfatter tre patienter, mens de øvrige tilsammen omfatter 11. Fælles for dem er, at patienterne længe havde lidt af alvorlig sygdom og tidligere havde forsøgt sig med andre behandlinger. Nu var de blevet behandlet med dupilumab og er evalueret efter nogle måneder. Og herefter lød de behandlende lægers vurdering af effekten, at den var god eller endda fremragende, målt på patienternes kløe. Generelt var behandlingen veltolereret med få patienter, der rapporterede om tørre øjne.

”Behandling med dupilumab synes at være sikker og veltolereret med god klinisk effekt ved prurigo nodularis,” skriver forskerne i en artikel om deres undersøgelse og tilføjer i samme moment, at større randomiserede og kontrollerede forsøg er nødvendige, før dupilumab kan tages i brug i klinikken til disse patienter. Førsteforfatter på studiet er Jesper Grønlund Holm, der er læge på Dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. 

Indtil videre eksisterer der kun meget få behandlingsmuligheder til patienter med prurigo nodularis, som er en sygdom, der ifølge tidligere studier påvirker livskvaliteten meget negativt. De eksisterende behandlinger har en begrænset effekt og alvorlige bivirkninger.

Ud over de studier, som de danske forskere fandt på dupilumab ift. prurigo nodularis, noterer de, at der er 15 studier i gang rundt om i verden.

Mekanismerne bag udviklingen af PN er ukendte. Visse studier har antydet, at IL-4 og IL-13 spiller centrale roller for sygdommens udvikling, hvilket indikerer ligheder mellem PN og AD ift. type2-inflammation og forklarer, hvorfor dupilumab har en effekt ved PN. Studier viser også, at der er en høj forekomst af AD blandt patienter med PN.