Skræddersyede behandlinger en vej frem for type 2-sygdomme

På området for atopisk dermatitis (AD) er det kendte binyrebarkhormon ved at blive afløst af biologiske lægemidler, der virker på årsagerne frem for symptomerne. Men frem for en ny ensartet behandling tyder meget på, at den bliver langt mere personlig og skræddersyet.

For når det gælder type 2-sygdomme er udfordringen, at patienterne biologisk er meget forskellige.

”Vi kan se, at vi med de nye biologiske lægemidler ikke opnår samme næsten 100 procent forbedring af type2-sygdomme, som vi har set ift. en type 1-sygdom som psoriasis. Hvorfor der er denne forskel, har vi diskuteret i forskerkredse i nogen tid. Og forklaringen ser ud til at være, at selv om type 2-sygdommene hviler på samme hyperaktivering af immunsystemet, så har patienterne tilsyneladende en høj grad af forskellighed i deres immunforsvar, som gør, at det er svært at ramme alle med den samme behandling,” forklarer Thorsten Thormann, vicepresident, Research, Leo Pharma.

Lige nu er Dupixent (dupilumab) det eneste biologiske lægemiddel til behandling af atopisk eksem. Men mange flere er på vej. Det næste kan meget vel blive Leo Pharmas tralokinumab. Det danske medicinalselskab er lige nu i dialog med lægemiddelmyndigheder både i Danmark, Europa og USA og forventer en tilladelse til markedsføring formentlig i foråret.

Den skræddersyede tilgang

Hyperaktiveringen af immunforsvaret skyldes især type 2 signalstofferne IL-4, IL-5 og IL-13. Og for de nye biologiske lægemidler gælder, at de retter sig mod forskellige signalstoffer. Derfor kan en præcisionsmedicinsk tilgang til behandlingen af patienterne her betyde, at nogle skal have de lægemidler, som virker på IL-4 og IL-13 (f.eks. dupilumab), mens andre vil have mere gavn af dem, som rammer IL-5, og atter andre vil have størst fordel af den type, som udelukkende rammer IL-13 (f.eks. tralokinumab). Den sidste retter sig mere selektivt mod huden, mens man ved også at blokere IL-4 får en bredere mekanisme.

Med den forskel i effekt for patienterne, som forskerne har konstateret, er deres opmærksomhed nu rettet mod, bl.a. om man ved at definere den enkeltes type 2-profil, kan targetere de forskellige lægemidler til de forskellige patienter for derved at opnå bedre resultater af behandlingen.

Forskning i forskellige retninger

Der er dog mange andre ting i gang for at få udviklet de helt rigtige biologiske behandlinger. Et drømmescenarie for forskerne er at kunne finde en behandling, der rammer alle de overaktiverede type 2 signalstoffer på en gang (IL-4, IL-5 og IL-13). Det forsker nogle i nu, mens andre ser på muligheden for at kunne ramme visse af de immunregulatorer, der ligger i periferien af signalstofferne. Atter andre ser på, om der er alternative mekanismer i immunforsvaret, som man kan gå ind og skubbe til for at regulere det overaktiverede immunsystem, og har her T-cellerne i fokus.

Hos Leo Pharma interesserer man sig også for den rolle, som B-cellerne spiller. De er, lige som T-cellerne, en vigtig komponent ved type 2-inflammation. Og sammen med en partner har selskabet her et tidligt projekt i gang, som både retter sig mod AD og astma.

Bivirkninger til debat

Et andet emne for diskussion blandt forskerne er, hvor mange bivirkninger man er villig til at acceptere for at få en god effekt.

”Det er en besnærende tanke at kunne finde et middel, der rammer alle signalstofferne uden at have bivirkninger. Men det vanskeliggøres af teknologierne, som ift. de biologiske lægemidler har betydet, at man tidligere kun har kunnet ramme ét molekyle, mens man først i de senere år er begyndt at arbejde med antistoffer, der rammer flere forskellige targets. På den måde vil man få en bedre effekt, men det rummer også en risiko for, at man kommer til at lukke ned for en større del af immunforsvaret og får andre ikke-gavnlige effekter,” forklarer Thorsten Thormann.

Biologiske midler kan hjælpe alle

En udfordring af en lidt anden type ved de biologiske lægemidler er prisen, som er ret høj. Det betyder, at de i første omgang kun vil være godkendt til de hårdest ramte patienter. Men Thorsten Thormann peger på, at de i princippet vil kunne hjælpe alle.

”Det er også den vej, det bevæger sig. Og en anden bevægelse er at ændre administrationsvejen af disse lægemidler, så de ikke skal injiceres, men kan gives som tabletter. Det vil gøre det nemmere at administrere dem og gøre dem langt mere tilgængelige for alle type 2-patienterne,” fastslår han og spår, at man ift. type 2-sygdomme som eksem, astma og høfeber om få år vil være der, hvor man er med psoriasis i dag – altså med mange forskellige gode behandlinger, der om ikke er en egentlig kur, men i hvert fald gør det muligt at leve et langt liv med sygdommene uden gener.

Større vished

Forskning i immunforsvaret har især i det sidste par år givet forskerne en langt større vished for, hvordan det fungerer. Bl.a. har man fundet ud af, at den meget vigtige komponent, som udgøres af T-cellerne, kan have forskellige karakterer opdelt i type 1, type 2 og type 17.

I forhold til type 2-inflammation har man fundet ud af, hvilke underliggende biologiske signalstoffer, der driver den, nemlig interleukin-4, interleukin-5 og interleukin-13 – en gruppe cytokiner som skaber en overreaktion i immunsystemet.

Med denne viden får medicinalvirksomhederne mulighed for meget mere præcist at gå specifikt efter mekanismerne bag den immunologiske overreaktion. Og det er her den biologiske medicin spiller en rolle, idet man med den sender molekyler rundt i systemet, som direkte binder sig til signalstofferne og sætter dem ud af spil.