Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Formand for dermatologerne: Behov for mere dialog mellem klinikerne

Christian Vestergaard

Rigtig mange patienter, der møder op hos dermatologerne, har brug for behandling også fra andre lægefaglige specialer. Kendetegnende for patienterne er, at de ofte fejler flere ting på samme tid.

”Vi er nødt til at se på alle komorbiditeterne og behandle patienten hele vejen rundt. Det har vi svært ved som dermatologer og har derfor et stort behov for at være i tæt dialog med andre speciallæger,” siger formand for Dansk Dermatologisk Selskab, Christian Vestergaard, dr.med., ph.d. og overlæge på dermatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Hans erfaring er samtidig, at patienterne ofte kan have behov for på et tidligere tidspunkt at få en mere aggressiv behandling. Og det understreger kun behovet for en mere tværfaglig indsats, mener han og peger på, at det i forhold til de alvorligt ramte patienter vil give god mening at se dem i et egentligt tværfagligt team.

Et regi med en god kommunikation

Og behovet for en højere grad af tværfaglighed bliver kun stadig tydeligere. Især i takt med den øgede viden om type 2-inflammation og hvordan den spiller en rolle som underliggende årsag til sygdomme, der kan ramme flere forskellige organer, f.eks. hud, lunger, næse, hals m.m. Denne sammenhæng har leveret en ny, god forklaring på den høje grad af komorbiditeter, som mange patienter f.eks. med atopisk dermatitis har, og som Christian Vestergaard mener, at lægerne på de forskellige fagspecialer skal være meget mere opmærksomme på end de hidtil har været.

”Som hudlæger har vi ikke den nødvendige ekspertise til at behandle svær astma eller eosinofil øsofagitis (betændelse i spiserøret, red.). Og lungelægen vil have svært ved behandle eksem. Derfor er multidisciplinære teams bestående af dermatologer, pulmonologer, øre/næse/hals-specialister, pædiatere o.a. en oplagt tanke. I visse tilfælde vil det være fornuftigt at afholde en fælles konsultation med patienten. Men som minimum bør vi sikre et regi, hvor der er en god kommunikation mellem de forskellige afdelinger,” siger han.

Nye lægemidler hjælper på vej

Med til at aktualisere nytten af en mere tværfaglig tilgang til patienterne er de nye behandlingsmuligheder, der er opstået med fremkomsten af de biologiske lægemidler – som indtil videre kun gælder dupilumab. Disse lægemidler er målrettet behandling af den fælles årsag til de atopiske lidelser – type 2-inflammation – og er dermed i stand til at forbedre sygdomstilstanden for den multi-ramte patient ift. en række symptomer og komorbiditeter.

”At vi nu har fået mulighed for at behandle patienterne for alle deres sygdomme på en gang, gør det endnu mere presserende, at vi bliver bedre til at tale sammen på tværs af de lægelige specialer. Lige nu ser vi jo ind i en fremtid, hvor der er rigtig mange nye biologiske lægemidler på vej. Så det kommer til at gå stærkt,” siger han og tilføjer, at man i sundhedsvæsnet generelt bør blive bedre til klinisk at tilpasse sig den behandlingsmæssige virkelighed, som flytter sig i takt med forskningsmæssige fremskridt.

”Fremover kommer vi til at indrette os mere efter sygdommenes årsager end efter symptomerne. Men allerede nu bør vi tænke mere i nye former for specialer på tværs, multidisciplinære konferencer eller -teams. Jeg vil ikke sige, at vi ikke har tværfaglighed i dag, men vi har i hvert fald brug for at ændre den nuværende opdeling i sundhedsvæsnet, så den passer til den behandling, der er brug for at give, og som vi faktisk kan give.”

Løsningen på, hvordan det kan ske, har han ikke. Og han ved også, at det vil kræve en stor fleksibilitet på rigtig mange planer – fra lægers, sygeplejerskers, ledelsers og politikeres side. At det vil kunne lykkes er han dog ikke i tvivl om, idet han henviser til Sverige, hvor de f.eks. på Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm med stor succes har oprettet en samlet afdeling for inflammatoriske lidelser, kaldet Inflammation & Infection Theme

Tidligere og mere aggressiv behandling

Når Christian Vestergaard taler om behovet for en tidligere og mere aggressiv behandling af de svært syge atopiske patienter har det også noget med deres mange komorbiditeter at gøre.

”Tendensen har været, at vi er gået til patienter et symptom ad gangen. Men med den viden vi har i dag, kan vi faktisk forebygge og behandle dem godt. Og det har skabt et behov for, at vi sætter tidligere og mere aggressivt ind over for alle symptomer,” siger han og peger på, at det kan handle om at sætte mere aggressivt ind med systemiske lægemidler og gå hurtigere i gang med de biologiske.

Et skridt på vejen kan være det samarbejde, som er etableret på nordisk plan. Her er dermatologer på tværs af de fire lange gået i gang med en proces, som skal føre frem til, at patienterne over alt får den optimale behandling. Således er en ekspertgruppe i gang med en række møder, der skal føre frem til konsensuserklæringer, der fokuserer på alle de symptomer, som lægerne uafhængigt af deres specialer skal være opmærksomme på. En af erklæringerne kommer med anvisning til, hvordan dermatologerne ikke alene skal se på symptomer i huden, men spørge ind til astma, polypper, bihulebetændelse og andet. Det sker til en vis grad allerede i dag, men Christian Vestergaard ser frem til med erklæringerne at få nogle fælles retningslinjer, der mere præcist kan guide dermatologen til at behandle på bedste vis og blive klar på, til hvem og hvornår det er tilrådeligt at henvise patienten videre.

Behov for større forståelse for dermatologi

Ifølge de danske guidelines skal patienterne have prøvet en stribe andre behandlinger, før de må få de biologiske lægemidler og andre nye behandlinger. Men en helt basal præmis for overhovedet at komme i gang med behandling er, at patienterne har adgang til en hudlæge. Og det har de ikke alle steder i Danmark – i hvert fald ikke uden at vente i seks-otte måneder.

”Hvis vi skal have mulighed for at behandle patienterne så tidligt som muligt, nytter det ikke, at de skal vente i månedsvis på at komme til hudlægen. Så vi har i høj grad også brug for en anden forståelse for ikke mindst de atopiske sygdomme på det politiske plan,” siger Christian Vestergaard og tilføjer, at alle bør indse, at eksem ikke er noget, der bare smøres væk med fugtighedscreme, men faktisk er en tilstand, som gør mange mennesker meget syge.

Fra lovgiverne efterlyser han derfor et større fokus på alvoren ved type 2-inflammation, og hvorfor det både af hensyn til patienterne og de samfundsmæssige konsekvenser er nødvendigt at de får adgang til både tidligere og mere aggressiv behandling, f.eks. med de nye biologiske lægemidler, som både studier og klinisk praksis har vist rigtig stor og god effekt af.

”Lige nu blokerer systemet simpelthen for den hurtige behandling. Så der er i den grad brug for en politisk opprioritering af dermatologien,” siger han.

Fire danske børn har været ramt af MIS-C som følge af covid-19 infektion

Internationalt er der løbende rapporteret om alvorlig inflammatorisk sygdom hos børn (MIS-C) som følge af infektion med covid-19. Senest har der været flere tilfælde i Sverige. I Danmark er der indtil videre fire tilfælde – og danske børnelæger følger udviklingen tæt.

Forskning skal hjælpe hjertebørn med mentale senfølger

Børn født med en hjertesygdom har op til dobbelt så stor risiko for at udvikle kognitive og psykosociale senfølger. Nu skal en stor bevilling kortlægge omfang, mulig sammenhæng og i øvrigt sikre bedre hjælp til børnene og deres familier.  

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter