Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Bedre behandling kan styrke AD-patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Svær atopisk eksem (AD) øger patientens risikoen for social marginalisering markant.

Eksempelvis er risikoen for at komme på førtidspension næsten femdoblet for patienter med AD og håndeksem, og for børn og unge er AD forbundet med en nedsat chance for at gennemføre en uddannelse. Sygdommen er forbundet med store ekstra byrder for både patienter og samfund, som kalder på øget fokus på behandling af sygdommen, fortalte professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital Tove Agner ved Medicinske Tidsskrifters Post EADV-webinar.

Webinaret fokuserede og perspektiverede på nyheder om atopisk dermatitis fra det virtuelle EADV.

De sociale konsekvenser af AD er dokumenteret i flere nyere danske studier, som blev præsenteret af Tove Agner. Hun står selv bag et af dem, og hun anser de sociale aspekter for at være væsentlig baggrundsviden for klinikere, der har med AD-patienter at gøre. De samlede resultater af studierne, mener hun, kan tolkes på flere måder:

”Ser man holistisk på dem, er det tydeligt, at vi skal huske at se det hele menneske. Ofte vil patienterne jo ikke kun komme med deres hudproblemer, men også med en række andre problemstillinger. Mange har også søvnproblemer, og måske kniber det desuden med skolen, uddannelsen eller jobbet, så det er vigtigt, at vi er i stand til at favne det hele menneske,” siger Tove Agner. 

Hun mener, er det en god ide, at man som behandler italesætter hele patientens situation og spørger ind til de forskellige aspekter af sygdommen. Alene det kan være af stor betydning for den enkelte patient, mener hun.

Studierne kommer ikke med svar på, hvad sammenhængen mellem AD og et dårligt arbejds- eller studieliv er, kun at den er der, og den rejser, ifølge Tove Agner, vigtige spørgsmål om cost-effectiveness af dyre behandlinger.

”De udgifter AD påfører samfundet skal balanceres. Prisen på de nye behandlinger er ofte, og spørgsmålet er, hvornår disse kan betale sig for samfundet, og hvornår de ikke kan. Det regnestykke ser jeg frem til, at sundhedsøkonomerne kommer med,” sagde hun.

Risikoen er ekstra høj for unge med AD

Studiet af AD og sammenhængen med overførselsindkomster er fra sidste år og omfatter knap 30.000 mennesker med AD og en kontrolgruppe på 474.000 personer. Konklusionen lød, at AD er forbundet med en markant øget risiko for at modtage sociale ydelser, især som følge af sygefravær, og sammenhængen var mest udtalt for yngre patienter med svær AD. Andelen på førtidspension var også meget større i alle grupper af AD-patienter, mest udtalt blandt ældre patienter med svær AD.

Ift. sygefravær viste studiet, at dem med svær AD har en overhyppighed på 1,32 for langtidssygefravær. Tilsvarende har de en betydelig øget risiko for at være væk i flere uger fra arbejdsmarkedet, end mennesker uden eksem. Faktisk er risikoen næsten fordoblet (1,8).

I forhold til førtidspension har mennesker med AD en 1,67 gange større risiko end andre. Og det bemærkelsesværdige er her, at AD-patienterne på førtidspension er meget unge. Gennemsnitsalderen er 34 år – hvilket vil sige, at de bærer pensionen med sig i 30 år, før de overgår til alderspension.

Tove Agner vurderer, at bedre behandling i mange tilfælde vil kunne give patienterne bedre tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet.

”Mennesker med AD har øget risiko for både at komme på overførselsindkomst, for langtidssygefravær og for helbredsbetinget pension, og det understreger, hvad vi allerede ved, nemlig at det er dyrt for samfundet, hvis disse mennesker ikke får den rette behandling,” siger hun.

Et andet studie fra 2013 af AD og dens betydning for arbejdslivet viste, at mange med AD fravælger bestemte job. Dermed har sygdommen betydning for valget af job, lige som den har indflydelse på arbejdsproduktivitet i form af øget sygefravær, øget risiko for tab eller skift af job og øget risiko for at komme på førtidspension.

Nedsat chance for at gennemføre en uddannelse

Tove Agner kom også ind på en helt ny og endnu ikke publiceret undersøgelse af AD og uddannelse, som viser en nedsat mulighed for uddannelse, særligt blandt patienter med svær AD. Tove Agner står selv bag studiet, og formålet har været at sammenligne den opnåede uddannelse hos børn/unge med AD med, hvad dem uden sygdom har opnået.

Her er der tale om et registerbaseret studie med 10.173 AD-patienter plus 234.000 kontroller, hvor man ser på antal personer med afsluttet uddannelse og deres alder.

Forskellen ses allerede i forhold til ungdomsuddannelser, hvor unge med AD ikke gennemfører helt så ofte som andre. Risikoen for at unge med svær AD ikke gennemfører en ungdomsuddannelse er 14 procent højere end hos raske unge, mens unge med mild AD har en let forhøjet risiko på fire procent i forhold til raske for ikke at gennemføre . På de lange videregående uddannelser er forskellen for gennemført uddannelse mellem raske unge og unge med AD oppe på 44 procent, eller med andre ord: For hver 100 raske, der gennemfører, sker det kun for 66  personer med svær AD.

Studiet viser også, at unge med AD er afslutter folkeskole i nogenlunde samme alder som andre unge, mens de er lidt længere tid om at gennemføre en ungdomsuddannelse eller kompetencegivende erhvervsuddannelse. Og når det kommer til de lange videregående uddannelser er AD-patienternes alder 29 mod 28,3. De bruger således næsten et helt uddannelsesår mere.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo