Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: AD-patienter skal inddrages mere i egne behandlingsmål

I takt med at der kommer flere og flere nye behandlinger for atopisk dermatitis (AD), bliver det sværere for patienterne at overskue behandlingsmuligheder og mål.

Det skal dermatologerne hjælpe dem med. Og en ETFAD-ekspertgruppe har set på hvordan.

”Vi skylder vores patienter at begynde at tale mere med dem om, hvad målet med behandlingen er, og hvordan vi sammen når det,” siger Jacob Thyssen, professor og overlæge på Bispebjerg Hospital.

Han deltog 13. januar i Medicinske Tidsskrifters Post-EADV-webinar. På efterårets EADV-kongres oplevede han en stigende interesse blandt klinikere for at diskutere behandlingsmål – treat-to-target – med patienterne. Noget man også kender fra blandt andet diabetes og psoriasis, hvor der lige som ved AD, nu er så mange og så effektive lægemidler, at det giver mening at begynde at tale om, hvor godt patienterne skal behandles, og hvad man kan forvente at få ud af behandlingerne.

”I praksis kan sådan et forløb starte med, at man ved det første møde med patienten lytter til hans eller hendes forventninger til behandlingen, og derefter kommer med sit bud på, hvilke mål man som kliniker vil anbefale. Med aftalte, regelmæssige intervaller undervejs i behandlingen kan man følge op på, hvordan det går. Og når man ikke i mål, kan man i fællesskab overveje at optimere eller supplere behandlingen for eksempel med andre topikale lægemidler eller ved at skifte til en mere potent type behandling,” forklarede Jacob Thyssen på webinaret.

Fokus skal ikke kun være på eksemets sværhed

Tanken med treat-to-target er også taget op i en holdningsartikel, som Thyssen har været med til at udarbejde – ’European Task Force on Atopic Dermatitis (ETFAD): treatment targets and treatable traits in atopic dermatitis’. Her kommer eksperterne med deres bud på behandlingsmål, og hvordan man når frem til dem. Treatable traits defineres som nogle, der er klinisk relevante, identificerbare og målbare og mulige at behandle. Og ETFAD advarer mod et ensidigt fokus på eksemet og dets sværhedsgrad, da det ikke er dækkende for alle de aspekter af sygdommen, som skal tages i betragtning, når man sætter behandlingsmål. Der kan ifølge Jacob Thyssen også være ikke-målelige aspekter, som eksempelvis de psykiske symptomer, antal infektioner og allergiske anfald.

I artiklen konstaterer eksperterne, at det især er i takt med de mange nye systemiske og biologiske lægemidler med hidtil usete effekter, at det er blevet nødvendigt at være mere præcis på at definere behandlingsmål. For ellers kan det blive svært for klinikere og patienter sammen at sætte realistiske mål, lige som det kan ende med meget uens behandlingsmetoder både inden for og på tværs af lande.

EFTAD's behandlingsmål er ikke en trylleformular, der giver præcise svar på alle problematikker, for AD er en meget kompleks sygdom, og som læge skal man forholde sig til en virkelighed, hvor nogle lægemidler har en snæver effekt på kløen eller sværhedsgraden af eksemet, mens andre også hjælper på komorbiditeterne. Desuden skal man forholde sig til, at der på samme måde er forskel på, hvad patienterne ønsker – hvor nogle er mest optagede af kløen og søvnproblemerne, mens andre primært klager over kosmetiske, fysiske eller funktionsmæssige symptomer.

Tværfaglig tilgang er nødvendig

I forhold til vurdering af behandlingsmål og -resultater peger eksperterne i holdningsartiklen på HOME-initiativet, som på tværs af lande har harmoniseret resultatmålene på fire punkter: kliniske symptomer, patient-oplevede symptomer, livskvalitet og langsigtet sygdomskontrol. Desuden gælder det, at en flerdimensionel vurdering er vigtig for at identificere de patientrelevante behandlingsmål, lige som tilgangen til denne meget komplekse sygdom nødvendigvis skal målrettes det individuelle behov. Og hvad angår vurdering af behandlingsresultaterne er det nødvendigt med en tværfaglig tilgang, der inkluderer både patient og behandlere.

Ifølge Jacob Thyssen er ETFAD-gruppen lige nu i gang med at identificere, hvad AD-læger ser som behandlingsmål. Og i næste omgang vil man se på det samme fra patientens perspektiv.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo