Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Atopisk dermatitis er ingen forhindring for covid-19 vaccination

Selvom mennesker med atopisk dermatitis (AD) lever med en øget risiko for respiratoriske komorbiditeter, er der ingen mistanke om, at AD er en risikofaktor for at få covid-19. Og der er heller ingen grund til at holde igen med at blive vaccineret, lyder meldingen fra eksperterne.

”Som udgangspunkt bør behandlingen af patienter på systemiske eller biologiske lægemidler fortsætte som normalt, hvis AD-patienterne bliver smittet med covid-19. Og vi mener også, at alle bør lade sig vaccinere,” sagde professor og overlæge Jacob Thyssen, Bispebjerg Hospital i forbindelse med Medicinske Tidsskrifters Post-EADV-webinar i januar.

Han understreger, at klinikerne skal vurdere konsekvenserne for deres patienter enkeltvis, afhængig af hvem det er, og hvad vedkommendes situation er. Får patienten i systemisk behandling covid-19, kan man overveje at seponere den immundæmpende medicin, men samtitig skal man overveje, hvad det vil betyde for patientens eksem – afhængig af eksemets sværhedsgrad og patientens eventuelle komorbiditeter. Begge dele kan forværres. Vælger man at pausere den systemiske medicin, skal man straks sætte gang i en passende topikal behandling og eventuelt også behandle komorbiditeter, som i tilfælde af astma kan være inhalationsmedicin, sagde Jacob Thyssen.

AD forværres ikke af vaccination

Hvordan man stiller sig i forhold til covid-19 vaccinerne har en ekspertgruppe i ETFAD (European Task Force on Atopic Dermatitis) også forholdt sig til, og de er på vej til at publicere deres holdning. Det overordnede råd herfra lyder, at alle AD-patienter i systemisk behandling bør vaccineres på linje med alle andre, fortæller Jacob Thyssen, som deltager i arbejdet, og løfter sløret for en af hovedpointerne: Der er ingen mistanke om, at AD forværres som følge af vaccination mod Covid-19. Bl.a. fordi man ved, at vaccinationerne giver en Th1-respons, hvor AD-patienterne har udtalt Th2-respons.

”Den svære diskussion er, om man skal holde pause med lægemidlerne, når patienten skal vaccineres – ikke fordi det kan være farligt at fortsætte AD-behandlingen, men for at sikre at vaccinerne virker og responsen bliver den rigtige. Her er der ikke mange data, der hjælper os,” som Jacob Thyssen bemærkede.

Dog peger han på lidt data fra det reumatologiske område, som viser, at hvis man pauserer lægemidlet methothrexat to uger efter vaccinering, får man en lidt bedre vaccine-respons. Og på samme måde med midlet baricitinib viser data, at man får en adækvat vaccine-respons, dog formentlig lidt mindre end man ville forvente, hvis man ikke var i behandling. Her kan det overvejes at pausere en uge før eller en uge efter.

Ved behandling med dupilumab bør man ikke ændre noget i behandlingen, men lade den fortsætte som vanligt.

”Og så skal det indledningsvis med i overvejelserne, at hvis der er tre-fire uger mellem de to vaccinationer, så kan det for patienten være lang tid uden behandling, hvilket ikke er hensigtsmæssigt,” understregede Jacob Thyssen.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo