Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nye AD-præparater giver mere komplet vifte af behandlinger

En mindre bølge af nye præparater til behandling af atopisk dermatitis er på vej på markedet. Dermatologer ser frem til at såvel JAK-hæmmere som nye effektive topikale behandlinger inden længe vil blive godkendt til klinisk brug.

Nye, meget effektive systemiske behandlinger til atopisk eksem er på vej på markedet, og det samme gælder topiske behandlinger, som kommer til at udgøre et kærkomment supplement til det eksisterende udvalg af behandlinger, fortalte ledende overlæge ved Dermatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Mette Deleuran på et webinar, arrangeret af Medicinske Tidsskrifter, hvor danske eksperter opsummerer de vigtigste pointer fra efterårets EADV-kongres.

”Der er ingen tvivl om, at vi har behov for nye behandlinger, der kan bruges til patienter, hvor man begynder at overveje at skifte til systemisk behandling – som en slags midterstation for at se om vi kan opnå kontrol med sygdommen alene med topikal behandling,” sagde Mette Deleuran.

Hun peger på, at eksemet ikke altid falder helt til ro, selvom patienten får en effektiv systemisk behandling, og i de tilfælde er det godt at have flere muligheder i værktøjskassen. Hun spår, at de nye midler også vil kunne bruges der, hvor forældre er meget bekymrede for at give deres børn systemisk behandling, fordi de frygter for bivirkninger.

”Desuden vil det være godt at have nogle midler til dem, der får svie i huden af TCI’er eller som har steroidatrofi og gerne vil skifte til et andet præparat. Så alt i alt ser jeg de nye midler som et godt ekstra tilbud til mange patienter. Og det vil jo især give mening med en effektiv topikal behandling, som kan holde eksemet så meget i ro, at vi kan undgå at give systemisk behandling,” lød det fra Mette Deleuran.

JAK-hæmmerne løb med opmærksomheden

Visse af de nye midler, for eksempel PDE4-hæmmeren crisaborol-salve og JAK-hæmmeren tofacitinib-salve, forventer hun ikke godkendt i Danmark eller Europa. Til gengæld nævnte hun tapinarof-creme og andre JAK-hæmmere som ruxolitinib-creme og delgocitinib-creme, som formentlig er på vej.

Og netop JAK-hæmmerne var dem, der løb med den største opmærksomhed på EADV-kongressen, som professor og overlæge ved Bispebjerg Hospital Jacob Thyssen oplevede det.

Han fremhæver tre nye JAK-hæmmere til oral behandling AD: baracitinib, abrocitinib og upadacitinib.

”Vi ser, at der begynder at komme data ud, som viser, at de nyeste lægemidler har meget forskellig effekt, men også at de er effektive, og at vi endda kan begynde at gøre os håb om, at patienterne opnår helt op til 90 procent forbedring af deres eksem,” påpegede han og tilføjede, at JAK-hæmmerne generelt også kommer med en meget hurtig kløestillende effekt, idet de ser ud til at virke allerede efter to dage og efter en uge at have reduceret kløen til et minimum.

Jacob Thyssen pointerede, at de nye studier kun viser data over et kort tidsinterval, og at man derfor mangler at få dokumenteret effekterne på den lange bane.

En mere tryg ’prednisolon-kur’

Bivirkningerne ved de nye midler er få og beskedne. Overordnet er det acne, hovedpine, nasopharyngitis, herpes samt DVT/LE (dyb venetrombose og lungeemboli).

”Det ser ud til, at de nye midler ikke bare virker hurtigt og godt på kløe, men endda også på nogle af de autoimmune sygdomme, som en del af patienterne har. Desuden vil de være gode til patienter med meget flair i deres sygdom, hvor de kan udgøre en slags mere tryg ’prednisolon-kur’. Omvendt kan risikoen ved JAK-hæmmerne være, at visse patienter vil bevæge sig uden om dem. Alt i alt mener jeg dog ikke, at det fremover vil blive sværere at behandle AD, tværtimod. Men selvfølgelig er der nogle ting man skal håndtere, når man skal til at vælge mellem behandlingerne,” understregede han.

Ligesom Mette Deleuran ser han heller ikke de nye præparater udkonkurrere de nuværende, men først og fremmest supplere dem. Det gælder også det biologiske middel dupilumab, som visse patienter ikke får en god nok effekt af, og hvor han også ser en velkommen rolle for de nye JAK-hæmmere.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo