Skip to main content

Autoimmun hudsygdom er associeret med medicin mod type 2-diabetes  

Skrevet af Gorm Palmgren den i kategorien Huden.

Ældre mennesker med type 2-diabetes har signifikant øget risiko for at udvikle bulløs pemfigoid (BP) ved behandling med dipeptidyl-peptidase 4 (DPP-4) hæmmere, og hudsygdommen går i remission ved behandlingsstop.

Behandling med dipeptyl-peptidase øger risikoen for den generende hudsygdom BP hos ældre med type 2-diabetes, men sygdommen kan gå væk igen ved behandling, viser et nyt studie fra National and Kapodistrian University of Athens, som er publiceret i tidsskriftet BMC Endocrine Disorders. Det prospektive observationsstudie omfattede alle 113 patienter (75 ± 13 år, 55 procent kvinder), som blev diagnosticeret med BP på forskningslederens hospital over en 10-årig periode fra 2009 til 2019. Blandt patienterne havde 67 procent type 2-diabetes, og heraf blev 68 procent diagnosticeret med BP 8-12 måneder efter påbegyndt behandling med DPP-4-hæmmere - typisk vildagliptin og oftest i kombination med metformin.

En multivariat analyse justeret for alder og køn viste en signifikant sammenhæng mellem behandling med DPP-4 hæmmere og BP (OR=2,97; 95 procent CI: 1,24-7,02; p=0,014). Ingen anden medicin, som patienterne fik, var associeret med udvikling af BP.

Efter diagnosticering med BP ophørte behandling med DPP-4-hæmmere, såfremt den var iværksat, og hovedparten af patienterne (81 procent) blev behandlet for BP med systemiske kortikosteroider (prednisolon eller methylprednisolon). Herefter opnåede alle patienterne fuldstændig remission efter 10-20 dage, og der forekom ingen tilfælde af tilbagefald.

Man ved, at DPP-4 er et glykosyleret overfladeprotein på blandt andet hudens hornceller og T-celler, og at hæmning af proteinets enzymaktivitet kan øge aktiviteten af proinflammatoriske cytokiner, som igen kan føre til eosinofil aktivering og blæredannelse. Derudover øger DPP-4 dannelsen af proteasen plasmin, som nedbryder det primære BP-autoantigen, BP180. Vaia Lambadiari foreslår, at DPP-4 på den måde kan forstyrre immuntolerancen og lede til BP.

BP er den hyppigste blæredannende autoimmune hudsygdom, og den rammer fortrinsvis ældre over 65 år med en årlig incidens på omkring 20/million i hele befolkningen. Symptomerne er intens kløe, rødme på huden og væskefyldte blærer, som efterlader huden meget sårbar overfor infektion, når de brister.