Simpel striptest kan være supplement til diagnosticering af neglesvamp
Et japansk studie har valideret brugen af en hurtig og simpel striptest til diagnosticering af neglesvamp. Striptesten er ikke lige så sikker som den etablerede guldstandard for diagnosticering og kan ikke stå alene, men den kan bruges som et supplement, konkluderer forskerne.
Selvom neglesvamp er udbredt med en estimeret prævalens i Europa på 27 procent, så er den vanskelig at diagnosticere og kan let forveksles med en række ikke-infektiøse sygdomme som for eksempel lichen planus eller psoriasis. Den etablerede guldstandard til diagnosticering er direkte mikroskopi i KOH (kaliumhydroxid), men denne metode har en falsk-negativ rate på 5-15 procent og kan give falsk-positive svar i et behandlingsforløb, fordi den ikke kan skelne mellem døde og levende svampehyfer.
Det énarmede, komparative, multicenterstudie omfattede 168 patienter, der mødte op på et af de syv centre med ubehandlet neglesvamp eller andre neglelidelser (n=168), samt 45 patienter, der mødte op med ubehandlet fodsvamp eller andre lidelser under fodsålen (n=45). Strip testen var en immunanalyse med lateral gennemstrømning (LFIA; JNC Corporation, Tokyo, Japan) med et monoklonalt antistof, der var udviklet med Trichophyton rubrum som antigen. Antistoffet er tidligere vist sig at reagere med alle kendte, japanske dermatofytter samt Aspergillus fumigatus og Fusarium solani, men ikke Candida-arter.
Strip testen blev først valideret i forhold til direkte mikroskopi i KOH for patienterne med lidelser under fodsålen. Alle 15 stærkt positive mikroskopprøver - defineret som mere end én svampehyfe pr felt ved 100x forstørrelse - var også positive i strip testen, mens alle 20 negative mikroskopprøver ligeledes var negative i strip testen. Blandt ti svagt positive mikroskopprøver - kun én svampehyfe pr felt - var seks positive og fire negative i strip testen.
Den diagnostiske ydeevne for fodsvamp blev således opgjort til sensitivitet = 84,0 procent (21/25), specificitet = 100,0 procent (20/20) og inkonsistens = 8,9 procent (4/45).
Dernæst blev strip testen på samme måde valideret for patienter med neglelidelser. Til strip testen blev 2 mg negl malet i en morter med 0,25 ml buffer og derefter påsat testens nitrocellulosemembran. Blandt de 56 stærkt positive mikroskopprøver var 53 positive og tre negative i strip testen, mens der blandt de 56 negative mikroskopprøver var ni positive og 47 negative i strip testen. Blandt de 56 svagt positive mikroskopprøver var 42 positive og 14 negative i strip testen.
Den diagnostiske ydeevne for neglesvamp blev således opgjort til sensitivitet = 84,8 procent (95/112), specificitet = 83,9 procent (47/56) og inkonsistens = 15,5 procent (26/168).
Forskerne mener, at den skuffende høje inkonsistens for neglesvamp kan skyldes, at negleprøven blev taget fra et ikke-inficeret område. Den relativt lave specificitet kan derimod skyldes, at prøven på to mg har været for stor, så den har indeholdt mange ikke-patogene svampe, der har reageret med antistoffet.
De nye resultater er blevet offentliggjort i Journal of Dermatology, og bag studiet står Ryoji Tsuboi fra Tokyo Medical University, Japan.
