Dansk behandling for lentigo maligna flugter med nyeste erfaringer
EADV-Spring: Lentigo maligna (LM) kan behandles både kirurgisk og ikke-kirurgisk, og det kan være vanskeligt at vælge den mest hensigtsmæssige behandling. Valget afhænger blandt andet af læsionens lokalisering og patientens forventede levetid.
Behandling af LM var temaet for et foredrag (session D1T2.2B) på den europæiske dermatologikonference EADV Spring Symposium 2021. Her gennemgik dermatologen Eduardo Nagore fra Instituto Valenciano de Oncología i Valencia i Spanien de seneste kliniske erfaringer fra forskellige behandlinger med særligt fokus på, hvornår man bør vælge kirurgisk fremfor ikke-kirurgisk behandling.
LM er forstadiet til lentigo maligna melanoma (LLM), som er en klinisk subtype af invasive kutane maligne melanomer og udgør 4-15 procent heraf. LM er et in situ-melanom, som typisk ses på stærkt solskadet hud i hoved- og halsregionen hos personer over 60-70 år, og hos omkring 5-29 procent af patienterne udvikler det sig med tiden til LLM.
I Danmark er kirurgisk indgreb standardbehandlingen af LM, mens man i mindre omfang anvender radioterapi, kryoterapi og topikal behandling med Aldara eller Zyclara (imiquimod), som er et immunmodulerende middel med antitumoreffekt (Rastoder & Glud, 2019). Denne praksis svarer i vid udstrækning til de anbefalinger, som Eduardo Nagore kom med på konferencen.
Den spanske dermatolog pointerede, at kirurgi generelt er den foretrukne behandlingsform, som i særlig grad bør vælges, hvis der kan påvises eller forudsiges en invasiv komponent. Derudover er det en fordel ved kirurgi, at man i de fleste tilfælde kan fjerne det syge væv næsten fuldstændigt med recidivrater på blot 0-6 procent. Behandlingseffekten afhænger dog af den kirurgisk metode og af, hvor stor en margen af sund hud man exciderer i siden og dybden. Her kan der være en grund til at fravælge kirurgi, fordi den mest effektive behandling ofte vil efterlade huddefekter, som i særdeleshed ikke er ønskværdige omkring øjnene og næsen.
Selvom de ikke-kirurgiske metoder har højere gennemsnitlige recidivrater efter fire til otte år på mellem 12 procent (radioterapi) og 25 procent (imiquimod) eller helt op til 34 procent for laserbehandling, så efterlader de typisk meget få eller ingen huddefekter. Disse metoder kan derfor være at foretrække hos patienter med en lav forventet levealder, hvor tilbagefald ikke nødvendigvis er et problem, sagde Eduardo Nagore.