Kløereduktion er et realistisk mål i fremtidens systemiske behandlinger

NCDV: Kløereduktion skal i fremtiden være et direkte behandlingsmål for dermatologiske patienter, der er plaget af kløe, der ikke er histaminrelateret, mener overlæge og ph.d. Jesper Elberling. 

I dag findes der ikke effektiv behandling mod den kløe, som er det altoverskyggende symptom ved flere af de dermatologiske sygdomme. Det er dog helt sandsynligt, at man med de nye biologiske lægemidler vil få systemiske behandlinger med aktive stoffer rettet mod de kinaser, der aktiverer kløesignalerne hos patienter med eksempelvis atopisk eksem og psoriasis. 

Det fortæller klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge og ph.d. ved Hud- og Allergiafdelingen ved Herlev og Gentofte Hospital Jesper Elberling, som talte om patogenesen ved kløe ved en session onsdag på NCDV 2022.

Udvikle specifikke lægemidler

“Man skal altid passe på med at spå om fremtiden, men det mener jeg er utrolig realistisk. Når vi kigger på kløeneutronerne på de neutroner, vi kender, har vi en idé om det specielt vil være muligt at targetere en lille undergruppe, der hedder mass-related G protein-coupled receptors. Vi ved, at otte i den store gruppe af omkring 50 i denne receptorfamilie, er engageret i kløe, og nogle af dem måske også i smerte, og det kunne være meget attraktivt, hvis vi kunne udvikle specifikke lægemidler til dem,” fortæller han. 

Kløe er resultatet af en kompleks proces, som sker via højt specialiserede fibre, der hedder c-fibre og ligger alleryderst i huden. Disse fibre er inddelt i to hovedgrupper af histamine og nonhistamine nerver. Og særligt de nonhistamine nervefibre er involveret i kløe, der ikke lader sig behandle med antihistaminer, til gengæld kan der være potentiale for en effekt i nogle af de biologiske lægemidler, fortæller Jesper Elberling.  

“De nonhistamine nerver er følsomme over for en lang række stoffer, og der mangler vi nogle specifikke stoffer, der kan hæmme det, men forhåbningen er, at man med nogle af de biologiske lægemidler, janus kinasehæmmere eller small molecules, som kommer, vil få bredere indikationer end bare atopisk eksem, for vi ved, at de faktisk targeterer receptorer på disse nerver,” siger han. 

Strategien for behandling af kløe har hidtil været, at man behandler patientens grundsygdom, for at få kløen væk, men denne strategi dækker ifølge Elberling ikke alle patienters behov. 

“Det er jo meget urimeligt for mange af de patienter, hvor det kan tage uger til måneder, før vi får styr på inflammationen. I nogle tilfælde bliver kløen også ved med at ligge der, hvilket blandt andet er problemet ved atopisk eksem, hvor patienterne har en generelt kløende hud. Derfor ville det være rart med nogle lægemidler, der targeterer kløeneuronerne direkte enten ude i huden eller der, hvor de laver synapse i rygmarven,” siger han.