Dansk studie finder markante forskelle mellem LSD, psilocybin og 2C-B

Psilocybin, LSD og 2C-B skaber forskellige mønstre i hjernens stofskifte og kommunikation, viser et dansk rottestudie. Forskellene kan på længere sigt få betydning for, hvilke psykiske lidelser de enkelte stoffer undersøges imod.

Psykedeliske stoffer bliver ofte behandlet som én samlet lægemiddelgruppe, fordi de alle stimulerer serotonin 2A-receptoren. Men et nyt studie peger på, at stofferne påvirker hjernens netværk forskelligt – både under den akutte rus og efter at den umiddelbare virkning er forsvundet.

Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital, Københavns Universitet, Rigshospitalet og Stanford University har sammenlignet psilocybin, LSD og det syntetiske psykedeliske stof 2C-B. Studiet blev offentliggjort i Nature Communications i august.

Alle tre stoffer er serotonerge psykedelika, men de tilhører forskellige kemiske stofklasser og har forskellige farmakologiske profiler ud over påvirkningen af 5-HT2A-receptoren. Ifølge forskerne har der hidtil manglet systematiske direkte sammenligninger af deres neurobiologiske virkninger.

”Psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt, som om de virker på samme måde. Men når vi ser på hjernen, er forskellene tydelige. Hvert stof ser ud til at påvirke sine egne netværk, og det er ny viden,” siger Mikael Palner, lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og studiets sidsteforfatter, i en pressemeddelelse fra SDU.

Tre forskellige akutte mønstre

Studiets centrale del omfattede 48 rotter, som blev fordelt i fire grupper med 12 rotter i hver. Tre grupper fik henholdsvis psilocybin, LSD eller 2C-B, mens kontrolgruppen fik saltvand. Rotterne blev undersøgt med FDG-PET ved baseline, under den akutte påvirkning og igen en uge senere.

Forskerne målte ændringer i glukoseomsætningen og den såkaldte metaboliske kovarians, der beskriver, hvordan aktiviteten i forskellige hjerneområder varierer sammen. Analyserne var rettet mod to på forhånd definerede netværk: det cortico-striato-thalamo-corticale netværk, CSTC, og et netværk, som omfatter cortex, amygdala, hippocampus og hypothalamus, CAHH.

Psilocybin øgede akut den relative metaboliske aktivitet i blandt andet dorsale striatum og insula. LSD var især forbundet med nedsat relativ aktivitet i anterior cingulate cortex og orbitofrontal cortex samt øget aktivitet i de dopaminerge områder VTA og substantia nigra.

2C-B gav ligeledes nedsat relativ aktivitet i flere frontale områder, men øgede aktiviteten i blandt andet thalamus, VTA og substantia nigra. I CAHH-netværket gav LSD og 2C-B desuden øget aktivitet i amygdala og hypothalamus og nedsat aktivitet i medial præfrontal cortex. Det samme mønster blev ikke observeret efter psilocybin.

Forskellene viste sig, selv om de anvendte doser gav en nogenlunde sammenlignelig belægning af 5-HT2A-receptorerne. I en særskilt undersøgelse med ni rotter blev receptorbelægningen beregnet til cirka 58 procent for psilocybin, 70 procent for LSD og 51 procent for 2C-B.

”Det interessante er, at forskellene ikke kun viser sig, mens stofferne virker. Vi kan også se forskellige spor i hjernen bagefter. 2C-B påvirkede især områder knyttet til belønning, LSD områder knyttet til vaner og motivation, mens psilocybin skilte sig ud ved især at påvirke områder, der har med følelser at gøre,” siger Frederik Gudmundsen, studiets førsteforfatter og nu postdoc ved Aarhus Universitetshospital.

Klinisk betydning er foreløbig spekulativ

En uge efter behandlingen kunne forskerne fortsat se stofspecifikke ændringer. Psilocybin var blandt andet forbundet med ændret metabolisk kovarians mellem thalamus og medial præfrontal cortex og mellem insula og medial præfrontal cortex. Efter LSD sås en ændring i samspillet mellem anterior cingulate cortex og dorsale striatum, mens 2C-B fortsat påvirkede aktiviteten i VTA, substantia nigra og nucleus accumbens.

I de samlede voxelbaserede analyser bidrog navnlig psilocybin og LSD til beskedne områder med nedsat metabolisme en uge efter behandlingen. Flere af de stofspecifikke langtidsfund var imidlertid svage, og enkelte ændringer i metabolisk kovarians mistede statistisk signifikans efter korrektion for multiple sammenligninger.

Forskerne opstiller i den videnskabelige artikel en hypotese om, at psilocybin og 2C-B på grund af deres påvirkning af insula muligvis kan være relevante ved lidelser præget af forstyrret interoception eller angst. De nævner også psilocybin som en mulig kandidat ved OCD og LSD ved afhængighed. Forskerne understreger selv, at disse koblinger foreløbig er rent spekulative.

”Hvis stofferne påvirker hjernen forskelligt, er det også muligt, at de på sigt viser sig at være bedre til forskellige sygdomme. Det ved vi ikke endnu, men vores studie giver et biologisk udgangspunkt for at undersøge det,” siger Mikael Palner i pressemeddelelsen.

Studiet siger ikke noget om klinisk effekt, sikkerhed eller valg af psykedelisk behandling hos patienter. Resultaterne stammer fra rotter, og direkte overførsel til mennesker begrænses blandt andet af forskelle mellem arterne og af PET-metodens rumlige opløsning. Forskerne har desuden normaliseret målingerne efter hjernens samlede optag af glukosemarkøren, fordi stofferne kan påvirke blodgennemstrømningen. Resultaterne beskriver derfor primært relative forskelle mellem hjerneområder.

Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Neuroscience Academy Denmark og amerikanske National Institutes of Health. Mikael Palner oplyser i artiklen, at han ejer aktier i Compass Pathways og ATAI, er videnskabelig konsulent for BrandarisTx og har et igangværende forskningssamarbejde med Vibraint. Forskerne oplyser, at virksomhederne ikke har haft indflydelse på studiet.