Nyt oralt lægemiddel lindrer neuropatisk kløe
EADV: Normalt skal det nye kløestillende middel difelikefalin (DFK) injiceres, men nu viser et studie god effekt af oral DFK mod notalgia paresthetica (NP).
Der er i øjeblikket ingen godkendt behandling af NP, som er en form for neuropatisk kløe under det ene skulderblad. Ifølge et nyt klinisk fase II-forsøg kan DFK, der netop er godkendt af EMA til lindring af kløe hos patienter med kronisk nyresygdom, i en ny oral formulering imidlertid være til gavn for patienter med NP. Resultaterne af forsøget blev præsenteret i et foredrag torsdag på EADV 2022 (abstract #3582) af hudlægen Mark Lebwohl fra Icahn School Of Medicine At Mount Sinai Hospital, New York.
KOMFORT er et multicenter, randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret forsøg, som tester effekten af kappa-opioidreceptor antagonisten DFK overfor moderat til svær kløe hos patienter med NP. 126 patienter blev randomiseret 1:1 til 2 mg oral DFK eller placebo 2 gange dagligt i 8 uger. Det primære endemål var ændring i det ugentlige gennemsnit af Worst Itch Numeric Rating Scale (WI-NRS) score.
Signifikant forbedring
Ved baseline havde alle patienter et WI-NRS score på mindst 5 og gennemsnittet var 7,6. Uge 8 havde patienterne i DFK-gruppen opnået en gennemsnitlig forbedring på 4,0 point, mens forbedringen i placebogruppen blot var 2,4. Denne forskel var signifikant (p = 0,001). Forbedringen ved DFK indtraf hurtigt og kunne ses allerede dag 1.
I DFK-gruppen opnåede 41 procent af patienterne mere end 4 points forbedring i WI-NRS ved uge 8, og effekten var fuldt manifesteret allerede uge 3. I placebogruppen opnåede kun 18 procent dette mål, og denne forskel var signifikant (p = 0,007). Derudover opnåede 23 procent i DFK-gruppen fuldstændigt respons (det vil sige mindst 70 procent af de daglige WI-NRS scores er 0 eller 1). I placebogruppen opnåede kun 5 procent fuldstændigt respons (p = 0,008).
De mest almindeligt forekommende bivirkninger, som optrådte markant hyppigere ved DFK end placebo, var hovedpine (11,3 procent vs. 4,8 procent), svimmelhed (11,3 procent vs. 3,2 procent), forstoppelse (9,7 procent vs. 6,3 procent) og øget vandladning (8,1 procent vs. 1,6 procent).
