Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

GLP-1-behandling er forbundet med reduktion af astmaeksacerbationer

Skrevet af Mads Moltsen den i kategorien Overvægt.

ECO: Behandling med GLP-1-receptoragonister (GLP-1-RA) er forbundet med lavere forekomst af astmaeksacerbationer hos voksne med astma og samtidig overvægt, svær overvægt eller type 2-diabetes.

Det viser et dansk kohortestudie, som blev præsenteret ved European Congress on Obesity (ECO) 2026.

“Der er stor sandsynlighed for, at vægttabet er en væsentlig medvirkende faktor til disse resultater. Et almindeligt symptom ved både astma og svær overvægt er åndenød, og overskydende fedtvæv skaber generelt en proinflammatorisk tilstand i kroppen. Der er også evidens fra andre studier, som indikerer, at den inflammation, der skyldes overskydende fedtvæv, adskiller sig fra den ‘klassiske’ astmainflammation, som ofte er drevet af allergi eller eosinofile celler,” siger medforfatter til studiet Kjell Håkansson, i en pressemeddelelse fra ECO. Kjell Håkansson er HU-læge ved Nordsjællands Hospital og postdoc ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital.

26 procent færre eksacerbationer

Studiet undersøgte sygdomsbyrden før og efter opstart af GLP-1-RA hos voksne med astma og samtidig overvægt, svær overvægt eller type 2-diabetes.

Studiet inkluderede voksne med tidligere astmadiagnose eller mindst to indløste recepter på respiratorisk medicin inden for 12 måneder. Personer med KOL eller personer, som var i behandling med biologiske astmalægemidler inden for 12 måneder før eller efter indeksdatoen blev ekskluderet. Det primære endepunkt var astmaeksacerbationer, mens sekundære endepunkter omfattede brug af anfaldsmedicin, brug af inhalationssteroid samt pneumonihændelser.

Kohorten omfattede 27.523 personer med astma og samtidig overvægt eller svær overvægt (39 procent) eller type 2-diabetes (61 procent). Gennemsnitsalderen var 54 år, og 66 procent var kvinder.

Sammenlignet med perioden før opstart var behandling med GLP-1-RA associeret med 26 procent lavere eksacerbationsrate (IRR 0,74; 95% CI: 0,69-0,80; p<0,001).

Effekten var sammenlignelig, når populationen blev stratificeret efter behandlingsindikation. Blandt personer med astma og samtidig overvægt eller svær overvægt var IRR 0,78 (95% CI: 0,70-0,87; p<0,001), mens IRR blandt personer med astma og type 2-diabetes var 0,74 (95% CI: 0,68-0,81; p<0,001).

De sekundære endepunkter pegede i samme retning. Brug af anfaldsmedicin var lavere efter opstart af GLP-1-RA (IRR 0,86; 95% CI: 0,78-0,94; p=0,002), ligesom pneumonihændelser var reduceret (IRR 0,90; 95% CI: 0,87-0,92; p=0,005). Brug af inhalationssteroid var også lavere (IRR 0,77; 95% CI: 0,64-0,92; p=0,007).

I sensitivitetsanalyser var reduktionen i eksacerbationer konsistent på tværs af køn og samtidig allergisk rhinitis.