PLO bakker op om Dermloop: Et godt digitalt værktøj
Medicinske Tidsskrifter har i en række artikler afdækket beslutningsgrundlaget, økonomien og den faglige uenighed, der har præget forløbet omkring implementeringen af hudkræft-appen Dermloop. PLO fastholder, at værktøjet har en plads i praktiserende lægers kliniske hverdag. Praktiserende læge frygter skred i brugen af appen.
Projektet Digital Hudkræftdiagnostik vandt i marts 2025 både Sammmenhængsprisen og Publikumsprisen, da Dansk IT afholdt deres årlige konference.
Centralt i projektet står Dermloop, en app, der kan bistå praktiserende læger med at lave dermatoskopier, som kan blive videresendt til en hudlæge, derudover rummer appen også et AI-baseret læringsmodul.
37 mio. kr. er sat af til at udbrede appen Dermloop, som skal hjælpe praktiserende læger med hurtigere vurdering af hudpletter. Derudover er der driftsudgifter på 60-80 mio. kr. årligt. Dermloop skal mindske presset på hudlæger og patologer og spare millioner af kroner, men lægefaglige organisationer og speciallæger kritiserer beslutningsprocessen og beregningerne bag investeringen. Medicinske Tidsskrifter afdækker i en række artikler beslutningsgrundlaget, økonomien og den faglige uenighed.
Links til artikler i serien:
- Hospitaler tvinges til at se hudfotos fra almen praksis – læger advarer om konsekvenser
- Hudlæger: Millioninvestering i hudkræft-app bygger på beregninger, der er helt ude i hampen
- Graverende fejl i grundlaget for offentlig millioninvestering i hudkræft-app
- Klumme: God idé, virkelig dårlig udførelse – endnu et selvmål fra regionerne
- Specialister i hudkræft blev ikke spurgt, før millionprojekt om hudkræft blev rullet ud
- Ingen har efterprøvet tallene bag hudkræft-apps millionbesparelser
Dermloop er blevet hyldet for at nedbringe ventetiden til hudlæger. Men appen og de beregninger, der ligger til grund for implementeringen, har også været genstand for faglig uenighed og mere end almindeligt rynkede øjenbryn blandt eksperter. Medicinsk Tidsskrift har i en række artikel beskrevet, hvordan specialister i hudkræft ikke er blevet spurgt, før millionprojektet blev rullet ud. Millioninvesteringer i hudkræft-app bygger på beregninger, der er helt ude i hampen, har eksperter også advaret om.
Blandt praktiserede læger er der fortsat opbakning til Dermloop. Det gælder hos praktiserende læger, som Medicinsk Tidsskrift har talt og skrevet med til baggrund, og det gælder i PLO-formandskabet, som har svaret Medicinsk Tidsskrift over mail. Værktøjet har været i brug som pilotprojekt i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark.
Dermloop blev afprøvet i en driftspilot i 2024, som omfattede 168 almen praksis-klinikker og 13.788 patienter. Dermatologer anbefalede i cirka 50 procent af tilfældene, at patienten afsluttes i almen praksis uden henvisning, fremgår det af en aktindsigt.
PLO: Hurtigere udredning og højere kompetenceniveau
Niels Ulrich Holm er praktiserende læge i Roskilde og næstformand hos PLO, hvor han også sidder som formand for Opgaveudvalget. Han har også siddet med som PLO-repræsentant i styregruppen i projektet Digital Hudkræftdiagnostik.
Han fastholder, at Dermloop er et rigtig godt digitalt værktøj.
”Dermloop øger udredningshastigheden betydeligt og øger praktiserede lægers kompetencer til at vurdere dermatoskopi-fund. Den praktiserende læge får en tilbagemelding kort tid efter, man har oprettet en forespørgsel til en speciallæge i dermatologi. Patientens vej til videre behandling bliver kvalificeret på hidtil uset vis,” skriver Niels Ulrich Holm.
Ifølge Niels Ulrich Holm kan kritikken af projektgrundlaget fra dermatologer bunde i, at der med introduktionen af Dermloop bliver flyttet opgaver rundt mellem generalister og specialister.
”Der er nogle opgaver, som skifter adresse. Praktiserende læger kommer til at henvise færre patienter med hudlæsioner til praktiserende hudlæger. Det er måske noget af forklaringen på den utilfredshed, der udtrykkes fra nogle sider. Andre læger inden for det samme speciale stiller sig mere positivt over for Dermloop,” skriver Niels Ulrich Holm og tilføjer, at hvorvidt Danske Regioner træffer aftale med den ene slags hudlæger eller den anden ikke ligger inden for, hvad PLO kan styre.
Aftagende læringspotentiale
En af præmisserne i pilotprojektet var, at den praktiserende læge skulle drøfte de billeder, der blev taget med appen, med en lokal praktiserende hudlæge. Men Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har ikke kunnet blive enige om en aftale, og derfor er opgaven med at vurdere billederne nu overdraget til hudlæger på hospitalerne.
Nogle praktiserende læger, som Medicinsk Tidsskrift har været i kontakt med, oplever mere kortfattede beskeder med færre gode råd og mindre læringspotentiale, efter at det er blevet hospitalslæger frem for praktiserende hudlæger, der kigger på billederne. Således er det tydeligt for nogle praktiserende læger, at Dermloop er en påtvungen opgave for hospitalslæger.
Daniel Sindhøj er praktiserede læge i Rødovre og vil gerne tale til citat. I hans klinik begynder man at bruge Dermloop fra 1. september. Han har svært ved at se, at hudlægerne på hospitalerne har den ekstra kapacitet til at se alle de mange billeder, der vil blive indsendt. ”Det er jo ikke deres arbejdsbelastning, der bliver reduceret af de digitale vurderinger, men snarere belastningen ude hos de praktiserende hudlæger.”
Han fortsætter:
”Når der bliver udrullet et så stort og let anvendeligt redskab, som kan give hurtige svar på problemstillinger, så kan jeg også forestille mig, der vil ske et skred over tid, i forhold til hvor hyppigt det vil blive brugt,” siger Daniel Sindhøj.
Indtil videre har praktiserende læger været nødsaget til at foretage en ret skrap vurdering af, hvornår der var en reel og konkret mistanke om modermærkekræft, mener Daniel Sindhøj.
”Når man digitalt bare kan sende et billede og få relativt hurtigt svar på, om der er grundlag for mistanke, så vil kriterierne for den enkelte læge også hurtigt skride i forhold til, hvornår man vil bruge det redskab,” siger den praktiserende læge.
Professor: Nødvendigt med udvikling af diagnostiske forløb
Professor, overlæge Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Universitetsklinik for Innovative Patientforløb, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet synes, at Dermloop er en spændende case, når det kommer til udviklingen af drift i sundhedsvæsenet. Han finder, at ideen om at udvikle mere intelligente og sammenhængende diagnostiske forløb er eneste vej frem. Til gengæld skal man hele vejen rundt, inden man eksempelvis på baggrund af omstridte projektberegninger går ud og sparer patologer og dermatologer væk, minder professoren om.
”Vi skal blive bedre til at sikre tidligere og mere effektiv kræftdiagnostisk. Teledermatologi kan muligvis hjælpe. Men ingen patologer eller dermatologer laver kun vurdering af hudforandringer, der kunne være kræft. De laver meget andet.”
Derfor, påpeger Peter Vedsted, kan en gevinst ikke bare frigøres og blive en besparelse.
”Lægerne er der stadig af gode grunde og skal stadig have løn. Patologerne skal måske bare lave noget andet end muligvis overflødige biopsier, men det skal man vide først. Hvis man har sundhedsfaglig dokumentation for, at tele-dermatologi øger kvaliteten med bedre og tidligere diagnostik, og er mere omkostningseffektivt end tidligere, så skal man vælge, om man vil investere et beløb i at indføre det. Så må man sikre følgeforskning, der evaluerer, om man opnår den ønskede virkning på kræftdiagnostikken, inden man nedlægger stillinger,” siger Peter Vedsted.
PLO-næstformand Niels Ulrich Holm ser perspektiver i Dermloop, som rækker ud over det dermatologiske.
”Det næste trin kunne være, at selve modellen med at få adgang til eksempelvis en billedbaseret case er en oplagt løsning for et trængt sundhedsvæsen. Derfor er modellen også et bud på, hvordan man kan komme ud over en binær tankegang, hvor man enten henviser en patient eller ikke.”
RTLN og PLO har indgået en aftale, der baner vejen for, at praktiserende læger landet over kan vælge at deltage i Digital Hudkræftdiagnostik. Rammeaftalen er forankret i Region Hovedstaden og skal nu til politisk behandling i de fire øvrige regioner, oplyste PLO i marts.