“Niveauet af fibrocytter var især forhøjet hos leddegigtpatienterne med nedsat iltoptagelse. Den opdagelse kan bane vejen for bedre forløb og nye behandlingsformer for leddegigtpatienterne med lungeinvolvering,” fortæller Søren Andreas Just.
Ny dansk forskning: Bindevævsceller kan være nøglen til leddegigt
Fibrocytter har ikke tidligere været af særlig interesse, når det kom til leddegigt, men nu viser et nyt studie, at bindevævscellerne har en større betydning end hidtil antaget. Det gælder særligt for patienter med leddegigt og lungeinvolvering.
Det har Søren Andreas Just, der er overlæge på Medicinsk Afdeling på Svendborg Sygehus, OUH, undersøgt, som led i sin ph.d.-afhandling. Her studerede han fibrocytters rolle hos personer med tidlig og fremskreden leddegigt for at blive klogere på de mekanismer, der ligger bag udviklingen af sygdommen.
Et af de mest bemærkelsesværdige fund i studiet er, at der blev påvist en sammenhæng mellem et højt antal fibrocytter og risikoen for at leddegigtpatienter udvikler interstitiel lungesygdom. Et overraskende fund, der kan bane vejen for fremtidig behandling, peger Søren Just på.
“Niveauet af fibrocytter var især forhøjet hos leddegigtpatienterne med nedsat iltoptagelse. Den opdagelse kan bane vejen for bedre forløb og nye behandlingsformer for leddegigtpatienterne med lungeinvolvering,” siger han.
Studiet blev præsenteret på sidste års EULAR-kongres og publiceret i RMD Open. Indtil videre har lignende fund kun været påvist i prækliniske forsøg.
Omkring 10 procent af leddegigtpatienter udvikler interstitiel lungesygdom eller har lungeinvolvering, og interstitiel lungesygdom er en førende årsag til morbiditet og dødelighed hos patienter med leddegigt.
Ny spiller på banen
Et andet overraskende fund blandt studiets resultater var, at mængden af fibrocytter i blodet ikke så ud til at være påvirket af leddegigt patienternes behandling. Forskernes oprindelige antagelse var, at antallet af fibrocytter vil falde i takt med eksempelvis medicinsk behandling, men det skete ikke.
“Vi havde troet, at det i højere grad ville hænge sammen, men antallet af fibrocytter var ganske upåvirket af om deltagerne var i behandling eller havde påbegyndt en behandling,” siger Søren Just og fortsætter:
“Hvis man kigger på lungesygdom ved leddegigt, kan vi se, at de traditionelle lægemidler til behandling af leddegigt har en meget begrænset effekt på lungesygdomme. Det taget i betragtning med vores fund, så tyder det på, at vi måske i højere grad skal bruge præparater, der er målrettet mod fibrocytterne for at få en højere effektivitet.”
Det er ifølge Søren Just en ny måde at anskue leddegigt på, da det måske ikke længere er muligt kun at undersøge den traditionelle betændelse men også bindevævscellerne.
“Det lader til, at der er en ny spiller på banen, når det kommer til gigtaktivitet, som ikke længere kun kan tænkes som traditionelle celler involveret i inflammation men også celler ved bindevævsdannelse, som ikke lader sig påvirke af den gængse behandling, og som vi potentielt vil kunne anvende som risikomarkør,” siger han.
Derudover viste studiet også, at antallet af fibrocytter var højere i leddegigtpatienternes blod end raske personers blodprøver. Et fund tidligere studier også har påvist.
Ny metode til vævsprøver
For at komme til resultaterne anvendte Søren Just i begyndelsen af undersøgelsen forskellige metoder til at udtage vævsprøver fra deltagerne. Udover den almindelige blodprøve etablerede Søren Just også en relativ ny metode til at udtage vævsprøver fra deltagerne ved hjælp af ultralyd.
Deltagerne fik udtaget en vævsprøve fra deres ledslimhinde i håndled under lokalbedøvelse i begyndelsen af studiet og igen efter seks måneder.
En metode, der er udviklet og testet i England, men endnu ikke udbredt i Danmark. Derfor var det vigtig læring, at metoden i studiet viste sig at være sikker og effektiv uden bivirkninger.
”En vævsprøve fra ledslimhinden er meget mere værd end for eksempel en blodprøve og en scanning, fordi vævsprøven er en lille del af selve det organ, der er allermest ramt ved leddegigt. Det gør, at vi ved en vævsprøve blandt andet kan se cellesammensætningen i ledslimhinden,” siger Søren Just og forklarer, at prøven traditionelt foretages af ortopædkirurger, hvor patienterne er i fuld bedøvelse.
Håbet er, at man i fremtiden vil kunne bruge de nye vævsprøver til at finde tegn på begyndende leddegigt, så klinikere tidligere kan opspore og forudsige patienters sygdomsforløb og give den mest effektive behandling til den specifikke undertype af leddegigt, som patienten har.